Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 35
Praktik: Uenighed om de studerendes værdi
Skal pædagogstuderende i praktik tælle med i normeringen, når de ikke mere er lønnede, men på SU? Finansministeriet siger ja, mens BUPL mener at have en klokkeklar aftale med regeringen om, at det skal de ikke.
Af: Ivan Enoksen
Der var en eneste grund til, at FTF-formand Bente Sorgenfrey 1. juli 2007 underskrev trepartsaftalen med regeringen. Nemlig den, at regeringen i 11. time var kommet med et tilbud, som BUPL ikke kunne sige nej til. Tilbuddet indebar, at den lønnede praktik i pædagoguddannelsen skulle afskaffes til fordel for en SU-finansieret praktik, og at praktikanterne herefter ikke mere skulle tælle med i personalenormeringen.
Eller det troede man i det mindste, at det indebar.

Nu viser det sig imidlertid, at embedsmænd i Finansministeriet anfægter den forståelse af praktikomlægningens konsekvenser, som fik BUPL til at acceptere trepartsaftalen. Finansministeriets folk mener, at de studerende, uanset om de får løn eller er på SU under deres praktik, repræsenterer en arbejdsværdi, og som følge heraf også skal indregnes i normeringen. Det bestrider BUPL. Her er opfattelsen, at der foreligger en klokkeklar aftale om, at de studerende i SU-praktik netop skal holdes uden for normeringen.

Hvorfor ellers i trepartsaftalen afsætte 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne for den ekstraudgift, som ansættelsen af pædagoger i stedet for praktikanter påfører dem, spørger BUPL.

To herrer. BUPL har været imod den lønnede praktik, siden den blev indført i 1992, og noterede derfor også med tilfredshed, at regeringen i løbet af indeværende folketingssamling vil lovgive om dens afskaffelse. Allan Baumann fra BUPL's forretningsudvalg mener, at problemet med den lønnede praktik er, at den gør praktikanterne forvirrede i hovedet.
"Den betyder nemlig, hvilket allerede blev påvist i et forskningsprojekt fra RUC midt i 90'erne, at de på samme tid skal tjene to herrer:

arbejdspladsen og uddannelsen. I den kamp er der en tendens til, at uddannelsen bliver taberen. Arbejdspladsen og børnenes tarv får forrang. Selvfølgelig deltager praktikanterne i arbejdet i institutionerne, men det må ikke komme til at overskygge uddannelses-aspektet. Og det gør det i mange tilfælde i dag, viser erfaringerne. Derfor har BUPL siden den lønnede praktiks indførelse i 1992 arbejdet for dens afskaffelse, og er tilfredse med, at den nu ender på historiens kirkegård," siger han.

Normeringsforbedring. Tilfredsheden med den lønnede praktiks snarlige bortgang er hos BUPL dog iblandet irritation over, at Finansministeriets embedsmænd under det udvalgsarbejde, som har været nedsat til at forberede overgangen til SU-finansieret praktik, har forsøgt at så tvivl om normeringssdelen af trepartsaftalen. Nærmere bestemt bestemmelsen om, at praktikanterne skal ud af normeringen.

"Grunden til, at vi sagde ja til at indgå i trepartsaftalen var, at vi ikke alene kom af med den lønnede praktik, men også opnåede en normeringsforbedring ved, at praktikanternes hidtidige arbejdsværdi blev erstattet af anden arbejdskraft. Hvis ikke dette element havde været med, var vi ikke gået med til trepartsaftalen," siger forbundsformand Henning Pedersen.

FTF-formand Bente Sorgenfrey, som foreslog regeringen at give BUPL tilbuddet om at afskaffe den lønnede praktik, og som er den formelle aftalepart, er enig i BUPL's udlægning.
"Der var en fælles forståelse af, at praktikanterne på SU skulle ud af normeringerne," siger hun.
Finansministeriets embedsmænd lader til at mener noget andet?
"Ja, det forstår jeg, men så må aftaleparterne tage sagen op med hinanden."
Det kan blive enden på det?

"Det bliver enden på det, hvis man ikke på anden måde kan blive enige. Så må problemet løftes op på det politiske niveau. Mit udgangspunkt er, at vi havde som fælles forståelse, at praktikanterne ikke skulle tillægges arbejdsværdi efter omlægningen," siger Bente Sorgenfrey.


Pædagoger i lovkatalog
Ved Folketingets åbning første tirsdag i november fremlægger den siddende regeringen sine planer for den kommende samling. Det sker i form af et såkaldt lovkatalog, hvor man kan se, hvilke initiativer, der er på vej.

Her er listen over lovinitiativer for den kommende folketingssamling, som er af interesse og betydning for pædagogerne og BUPL:
- Ændring af lov om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Forslaget indebærer, at de praktikperioder i pædagoguddannelsen, som hidtil har været lønnede, ændres til at blive SU-finansieret. Det sker første gang for studerende, der begynder på uddannelsen 1. august 2009.
- Ændring af dagtilbudsloven.

Forslaget indebærer blandt andet, at børn fra nul år og frem til skolealderen skal tilbydes et sundt, dagligt frokostmåltid i deres daginstitution. Ordningen træder i kraft senest 1. januar 2010, hvor også den andel af driftsudgifterne, som forældrene maksimalt kan komme til at betale, forhøjes fra 25 til 30 procent.
- Ændring af lov om folkeskolen.

Forslaget handler blandt andet om samdrift af skole og daginstitutioner samt om adgangen til at etablere såkaldte USFO'er - det vil sige skolefritidsordninger, som optager børnehavebørn.
- Ændring af lov om kommunal udligning med videre.

Forslaget retter sig mod det specialiserede sociale område. Mange kommuner, som fra de nedlagte amter har overtaget driften af for eksempel specialinstitutioner for børn og unge, mener, at de får et mindre tilskud fra staten end amterne fik, da de havde opgaven. Det har bevirket, at normalområdet, det vil sige daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber, er kommet under pres.