Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 27
Offentlig kontra privat; Pædagogledere får for lidt
Eksperter i rekruttering af ledere til den private sektor vurderer, at en typisk daginstitutionsleder er kraftigt "underlønnet". I det private erhvervsliv ville en tilsvarende lederstilling give op mod 16.500 kroner mere om måneden
Af: Ivan Enoksen
Man tager nogle headhuntere med erfaring i at prissætte lederjob i den private sektor og udstyrer dem med tre profiler på ledere i den offentlige sektor. Headhunterne får oplyst, hvor mange ansatte og hvor stort et budget, lederne hver især har ansvaret for. Samt deres uddannelsesbaggrund og erfaring i jobbet. Derimod får de ikke at vide, hvad deres løn er.
Opgaven for headhunterne er nu at give deres bud på, hvad lønnen for en tilsvarende stilling på det private arbejdsmarked ville være.
Betydeligt højere, lyder den samstemmende vurdering fra headhunterne. Forskellen mellem den faktiske og den sammenlignelige løn er størst for lederen af ældrecentret, lidt mindre for skolelederen og mindst for daginstitutionslederen. Men immervæk dog til at tage og føle på.
Ekspertvurderingen er, at en daginstitutionsleder med 8-10 ansatte, 3-4 millioner kroner på budgettet, en pædagoguddannelse og nogle lederkurser i rygsækken, 15 års ledererfaring, hvoraf de fem som souschef, samt en månedsløn på 27.000 kroner mangler mellem 7000 og 16.500 kroner i at nå på omgangshøjde med gagen til en privatansat leder med tilsvarende opgaver og ansvar.

Løn for ansvar. Resultatet skyldes et eksperiment, som BUPL, Danmarks Skolelederforening, Lederforum, Dansk Sygeplejeråd og Århus Kommune har fået Ugebrevet A4 til at anstille.
"I første omgang tænke jeg, at projektet lød lidt poppet, men ved nærmere eftertanke syntes jeg, at det faktisk var en meget god måde. Hvorfor skulle man ikke kunne sammenligne lønningerne mellem private og offentlige ledere. Ledere får løn for at påtage sig et ansvar, hvad enten de er ansat det ene eller andet sted," siger Henning Pedersen, forbundsformand for BUPL.
Professor i offentlig organisationsteori Kurt Klaudi Klausen giver i Ugebrevet A4 fagbevægelsen en del af ansvaret for den voldsomme lønforskel. Fordi de alt for længe har holdt fast i de traditionelle forestillinger om, at ledernes lønninger ikke skal ligge alt for langt fra de menige medlemmers, som han siger.
Henning Pedersen vil ikke vedkende sig det ansvar.
"Den holdning har vi i BUPL forladt for meget længe siden, hvilket viser sig ved, at lønspredningen mellem ledere og assistenter har været voksende. Årsagen til, at lederlønningerne i den offentlige sektor halter efter er manglende opmærksomhed fra politikernes side," siger han.

Basta. Borgmester Mads Lebeck (K) fra Frederiksberg, der for nylig blev valgt som formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening og derfor er arbejdsgivernes hovedforhandler, når de kommunale overenskomster skal fornys i foråret 2008, bekræfter med sine udtalelser til A4, at der ikke er megen forståelse at hente fra politisk hold.
"Der er ikke direkte sammenhæng mellem det offentlige og det private arbejdsmarked, når man taler cheflønning, og sådan er det bare," siger Mads Lebeck, hvis afsluttende konstatering kunne være lånt i statsminister Anders Fogh Rasmussens vokabularium.
Hvis det bare er sådan, at daginstitutionsledere skal have en meget mindre løn, forudser Henning Pedersen vanskeligheder med rekrutteringen.
"Vi får større og større institutioner med meget ansvar lagt ud til lederne, og det kan simpelthen blive svært at finde folk, der har lyst til at løfte opgaven til en løn, der ikke afviger voldsom fra en pædagogløn efter lang anciennitet," siger han til A4.