Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 24
Roskilde Festival; For ti ølkuponer og en t-shirt
35 pædagoger laver opsøgende gadeplansarbejde på Roskilde Festival 2007. Gaderne er muddersøer og arbejdet ulønnet, men den faglige udvikling og fællesskabet er det hele værd, siger pædagogerne. De ser især efter sigøjnerbørn og helt unge festivalgængere. Men dem over 14 er også glade for omsorgen.
Af: Trine Vinter Larsen
Lønnen består af ti ølkuponer, tre måltider mad og en t-shirt. Og arbejdsvilkårene er benhårde: På en uge trasker man i 30 til 50 timer rundt i ildelugtende mudder til op over anklerne, og vagterne ligger i tidsrummet fra klokken 22 til tre om natten.
Alligevel betegner pædagogerne på årets Roskilde Festival 2007 det som en fest og fagligt udviklende at være frivillig "social worker" på den vådeste Roskilde Festival nogensinde.
"Når vi kan klare det her, kan vi klare alt," siger lederen af det socialpædagogiske team, Tine Ros, der ellers ikke mangler erfaringer af den hårde slags.
Hun har som de fleste af festivalens garvede social workers i mange år arbejdet med kriminelle unge på sikrede afdelinger. Men gruppen på i alt 35 social workers tæller også pædagoger fra normalområdet, folk, som blot har haft en kortvarig tilknytning til pædagogfaget som vikar eller medhjælper, enkelte er studerende og så er der dem, der bare har hjertet på rette sted.
Alle bruger de deres fritid på at passe på festivalens yngste deltagere, og de har især to målgrupper.
"Det er børn med østeuropæiske forældre, tit sigøjnere, som til langt ud på natten samler pantkrus og veksler dem til penge til forældrene, og så er det de unge festivalgængere under 15 år, der ofte kommer for at eksperimentere med at blive voldsomt stive, blive voldsomt påvirket af stoffer, og mange har deres seksuelle debut på festivalen," siger Tine Ros, der er idékvinden bag projektet, som i år kører for tredje gang.
Siden første år, hvor de var 12 pædagoger på holdet, er der kommet tre gange så mange frivillige med, de har fået tilført flere opgaver med for eksempel krisehjælp, og arbejdet har også båret frugt, mener Tine Ros. Især mærker socialarbejderne en effekt over for sigøjnerfamilierne, der har været de samme familier alle tre år.
"Det første år brugte vi alle otte dage alene på at etablere en kontakt til sigøjnerforældrene, der ellers løb skrigende bort, så snart de så os. De troede, vi ville smide dem ud. Men sidste år begyndte det så at dæmre for dem, at vi bare ville vise omsorg for deres børn, og når de så os, sagde de, at de var på vej ned for at putte børnene," fortæller Tine Ros, der dog ikke er let at narre.
"Vi ved godt, de også bare snakker os efter munden, men altså klokken 22.00 rynker vi på panden af børn, der samler pant, og møder vi sigøjnerne med børn efter klokken 23.00, så eskorterer vi dem sødt og venligt ned i deres lejr. Allerede sidste år så vi, at langt færre børn var ude og samle pant sent om aftenen," siger Tine Ros, der netop søgte støtte til projektet fra festivalen, fordi hun selv som menig festivalgænger i 2004 havde opdaget, hvor udsatte de her sigøjnerbørn var.
"Der skete det, at jeg med min uddannelse og min baggrund - på det tidspunkt arbejdede jeg med kriminelle indvandrerunge - måtte tage mig selv i en lille halvkoger foran scenen at blive så provokeret af en af de her unger, at jeg var en hårsbredde fra at klappe ham en på siden af hovedet," siger Tine Ros, der blev meget forskrækket over sin reaktion.
"Hvis jeg med min pædagoguddannelse kan reagere sådan, hvad sker der så for "Brian Bomstærk", som måske er racist og har drukket en kasse bajere? Han klapper ungen en på siden af hovedet," siger hun og fortæller om andre oplevelser med granvoksne mænd, der sparker ud efter sigøjnerbørnene, spytter på dem og kaster tomme plastikkrus efter dem, mens børnene bare kæmper for at skrabe den sum pantpenge sammen, deres forældre har stillet krav om.

Børn uden ledsagere. Sidste år blev pædagogerne så opmærksomme på den anden målgruppe. Nemlig de 13-14-årige børn, som dinglede alene rundt på festivalpladsen og var for fulde til at passe ordentligt på sig selv. Der var masser af dem, selvom Roskilde Festival har klare regler om, at unge under 15 år for at komme på festivalen skal være ledsaget af en ansvarlig voksen.
Festivalen vil ikke forbyde børnene adgang, fordi mange frivillige medarbejdere skal have mulighed for at tage deres børn med, når de vælger at bruge mellem en og tre uger af børnenes skoleferie på at hjælpe til på festivalen. Men så længe der ikke er en aldersgrænse, vil andre unge, der kommer uden forældre eller ældre søskende som ledsagere, let kunne omgås reglerne. Et armbånd til medarbejderes børn under 15 koster halv pris, men de unge under 15 år kan bare købe en fuld pris billet til sig selv på posthuset, pointerer Tine Ros.
"Med den behøver de ikke ledsager, for når der kommer 40.000 gæster den første dag, står man ikke og identificerer alderen på hver eneste person, som kommer med sin forsalgsbillet," siger Tine Ros.
En af pædagogerne, der er daglig leder i en integreret institution, Christina Seidel, har da også mødt mange 13-14-årige på pladsen med voksen armbånd om håndleddet. Hun minder om, at også reglen om nul udskænkning til børn og unge under 18 år er svær at håndhæve uden for selve festivalområdet.
"Ingen kan forhindre de unge i at tømme tre flasker vodka nede i lejren på campingpladsen, før de går til koncert," siger hun.
Gruppen af meget unge festivalgængere giver socialarbejderne masser af arbejde med alkoholforebyggelse og almindelig omsorg.
I år har holdet af social workers dog mødt flest unge, som var ældre end målgruppen.
"Det er ikke fordi, der er færre unge i år, det skyldes bare regnvejret. De er ikke så modige, de 13-årige, som de ældre. De er kravlet ned i soveposen og har puttet og sms'et med veninderne og spillet kort," siger Tine Ros og understreger, at ser de nogen, som ser ulykkelige ud på grund af alt fra kærestesorg til et dårligt trip, så har alderen ingen betydning.

Er ikke politibetjente. De 75.000 festivalgæster må slå lejr på festivalens campingplads allerede søndag, før musikken bryder løs torsdag, og også pædagogerne er derfor på hele ugen. De bruger dagene op til åbningen på Orange Scene om torsdagen på at gå rundt på campingpladsen og spotte lejre, der kunne have behov for deres støtte. Det er primært lejre med efterskoleelever, lejre med tårnhøje øl pyramider og som ser kaotiske ud, eller lejre, hvor der kun er en eller to unge piger i en stor flok drenge.
"Pigernes moderinstinkt træder ind, og de tager ofte et alt for stort ansvar på sig i forhold til drengene, og det er rart for dem at opleve, at nogle voksne kommer forbi, spørger til dem og overtager omsorgsrollen for drengene," siger Tine Ros, der sammenligner arbejdet på festivalen med almindeligt opsøgende gadeplansarbejde. Hun understreger, at det er vigtigt for pædagogerne at signalere omsorg frem for at virke som politibetjente.
"Arbejdet kører efter præcis den samme opskrift som opsøgende arbejde ude på gadeplan. Det nytter ikke noget at stå med en bussemandsholdning og en løftet pegefinger. Vi skal møde de unge, der hvor de er. Og hvis der ligger 16 kasser bajere nede i deres lejr, så er det man lige minder dem om, at der altså også er en burger-stand rundt om hjørnet. Ser vi derimod unge med en flaske rødvin og en termokande, så går vi bare videre," siger Tine Ros.
Arbejdet handler også om ikke at virke påtrængende, og for at vinde de unges tillid bruger pædagogerne især humor. Med sig har de ørepropper, flyers om stoffer fra Stofrådgivningen og slikkepinde, som egentlig var ment til sigøjnerbørnene.
"Vi har fundet ud af, at en fed måde at komme ind i en lejr på, det er at komme ind og sige: "I har simpelthen den grimmeste lejr, vi nogensinde har set. I vinder dagens præmie". Og så give dem en slikkepind hver. Og så er de jo færdige af grin, og vi har fået kontakten," siger Tine Ros og kalder arbejdet fagligt udviklende.
"Pædagogerne, der er med herude får for det første udvidet deres tolerancetærskel overfor unge og unges livsstil, og især rykker det for de studerende at komme herud og suge til sig fra de garvede pædagoger og selv lære at skabe en god kontakt med vildt fremmede unge, der er pissefulde og på festival," siger Tine Ros.

Også krisehjælp. Mens arbejdet op til festivalen foregår i dagtimerne og er opsøgende, så kalder Tine Ros arbejdet under dagene med musik for brandslukning. Fem af de 35 medarbejdere har en uddannelse i kriseførstehjælp, og de træder til, hvis samaritterne eller festivalens psykologer tilkalder dem.
"Vi har oplevet flere episoder med unge, der var væk i en narkopsykose og skulle køres på psykiatrisk skadestue," siger Tine Ros og fortæller også om at transportere en hashpåvirket 16-årig dreng ud til morens bil i en cykeltaxa, men nævner også mindre sjove oplevelser med en gruppe rockere, der var så truende, at arealet omkring deres teltlejr var helt forladt af naboer. Nogle unge var endda rejst hjem af frygt for overfald, og til sidst blev banden smidt ud af festivalen for at true to campingvagter med kniv.
Socialpædagog Gitte Madsen er en af de pædagoger, der træder til i de farligste situationer, når festivalens kriseberedskab kalder. Og allerede mandag blev hun hentet ud til en lejr på campingpladsen.
"Jeg kommer ned til en svenskerlejr med unge mellem 19 og 23 år, og får at vide, at der er en ung gut, som har mistet sin kammerat - godt nok ikke her på festivalen, men han er meget meget ude af den. Svenskerne er lige ankommet søndag nat klokken tre, og klokken seks om morgenen får de at vide, at deres kammerat er død. De er alle trainsurfere og brohoppere, og kammeraten er død ved at springe ud fra en bro. Han skulle have været med, og de har valgt at blive, fordi de mener, det ville være i vennens ånd," fortæller Gitte Madsen, der taler med den unge svensker om at miste, og om, at den følelse, han har nu, vil han nok opleve igen flere gange på festivalen og mange gange senere.
Først var de unge i lejren bange for, om pædagogerne nu ville kontakte de sociale myndigheder, politiet eller om de ville sende dem hjem. Men efter dages arbejde og mange besøg i hendes fritimer og uden vest på, vinder Gitte Madsen og kollegaen hele lejrens tillid. Det viser sig at den traumatiserede vens kæreste også har brug for at tale, og en i gruppen, der havde stået på broen med den afdøde, kommer også frem, ligesom broren til den afdøde viser sig at være med i lejren.
"De fandt ud af, at vi simpelthen var der for at tjekke op på, om de var ok," siger Gitte Madsen, der vandt brorens tillid så meget, at han viste billeder af sin bror på hospitalet i respirator med slanger og senere frakoblet og desuden ringede hjem til forældrene for at fortælle, at der var nogle pædagoger på festivalen, der var der for dem.
"Når vi nu møder dem på festivalen, hilser de smilende, og til kommentaren "Jeg kan se, I har det godt", får jeg svaret "kjæmpefint". Og det kan godt være, at de får en lille nedtur senere, men så har de mit nummer," siger Gitte Madsen, der kalder episoden "en rigtig god oplevelse".

For ti øl. Både Gitte, Tine og Christina skal også til næste år være social workers på Roskilde, og når de efter en hård dags eller nats arbejde sidder samlet nede i lejren, diskuterer de situationerne med hinanden, og er allerede i gang med at planlægge, hvad de kan gøre mere af og bedre til næste år. Engagementet er stort, og da en social worker forstuvede sin ankel ved at falde i en af de mudderfælder, som nogle unge på campingpladsen muntrer sig med at grave, for så at grine af folk, der går i hullerne, stod der straks tre andre frivillige, der ville tage hans vagt.
"Og så står jeg bare der med høj vandstand i både øjne og gummistøvler og er totalt rørt over, at folk er så engagerede. Der sker det enestående herude, at selvom folk kun skal være her i 24 timer for at få billetten, så lægger de uden at blinke 30, 40 og 50 timers hårdt arbejde for ti øl og en t-shirt," siger Tine Ros, der også er rørt over den social worker, som var skadet.
"Jeg tilbød ham vagter af to en halv time i stedet for de sædvanlige fem, og jeg ville endda give ham fri lørdag aften. Men selv om Red Hot Chili Peppers spillede på Orange Scene, valgte knægten på knapt 22 år at arbejde under hovednavnet og oven i købet tage tre fulde vagter. Det er så suverænt," siger hun.

Kokain og catwoman
Fredag aften, da Roskilde Festivals yngre publikum drak sig en brandert på, før de skulle opleve danske Nephew indtage Orange Scene, var Børn&Unge med et hold social workers på opsøgende arbejde på mudderstierne langs festivalens teltlejrene og i områderne omkring scenerne.
I timerne fra 22.00 til 24.00 mødte pædagogerne blandt andre catwoman, som skulle have hjælp til at lyne sin dragt.
"Jeg syede den for fire år siden, og nu er min røv blevet for stor," lød det fra 24-årige Dorthe, der helst gemte sig under kattemasken.
Ellers blev pædagogerne især spurgt om vej. Ofte gav de gode råd om alkohol eller andre rusmidler sammen med de flyers, de delte ud om emnerne. De prikkede til unge, der lå og sov i halmstakke, for at se om der var liv i dem. Og de fik sendt en sigøjnerdreng i seng, fordi han stadig klokken 23.20 rendte rundt med sin mor på festivalpladsen.
"De ser dog ikke ud til at søge efter pantkrus, men går målrettet mod udgangen, og han har fået en sund bolle at tygge i," konstaterede socialarbejder Kristina Andersen.
Og da hun senere mødte sigøjnermoren ved pantboden, havde hun travlt med at vise socialarbejderen sine mudderindsmurte gummistøvler, som for at sige "Jeg har været ude i mudderet ved lejren med min dreng".
Holdet af social workers i de før hvide, efterhånden grå veste, synes ikke ukendt på pladsen. De bliver mødt med tilråb som "De hvide veste er de bedste". "Hey, kom ned i vores lejr, der er en, der bliver mobbet". Eller: "Vi har en, der skal tvangsfjernes". Andre er mere seriøse og kommer og spørger om narkotikas virkning. Mens de mest stive skynder sig at bedyre, at de hverken er sigøjnere eller på stoffer. Kristina Andersen har endnu ikke oplevet særligt sure miner fra de unge.
"Folk råber skål eller kommer og krammer os, fordi de har hørt vi er omsorgsarbejdere," siger hun.
Især får de unge studiner denne aften mange kram fra de påvirkede drenge på campingpladsen, og Sofie Birkum Petersen fra Københavns Pædagogseminarium er glad for at prøve det opsøgende arbejde i praksis.
"Man kommer hurtigt ud i uventede situationer og lærer at reagere hurtigt. Især er det fedt at prøve sig selv af i at henvende sig til helt fremmede unge mennesker på festival uden at virke kontrollerende, men gøre det på en tillidsvækkende måde," siger hun og regner med at bruge sine erfaringer fra Roskilde Festival i et projekt på skolen om opsøgende gadeplansarbejde.
Da Børn&Unge springer fra klokken 24.00, skal holdet fortsætte vagten til klokken 03.

Bliv festivalpædagog
Vil du være frivillig "social worker" på Roskilde
Festival 2008 fra 29. juni til 6. juli, kan du kontakte
projektleder Tine Ros på e-mail:
tine.ros@roskilde-festival.org
I alt arbejder 22.000 personer frivilligt for at give de
75.000 gæster og hinanden en enestående festivalople-
velse - hvert år.
Læs mere på www.roskilde-festival.dk
Dette års festival åbnede campingpladsen søndag den
1. juli, og musikken spillede fra 5.-8. juli.