Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 08
Musikalske venner
Pædagogerne brænder for musik, sang og bevægelse i Musikbørnehaven i Kolding. Det smitter af på børnene
Af: Linda Grundtvig
Helt alene synger seksårige Viktor: "Jeg hedder Viktor, fordi det var et navn, de ku' li'. Den dag jeg blev født, syn's de, navnet var sødt..."
Han kender Kaj og Andreas navnesang udenad og synger til rytmikpædagog Kamille Macholm Thorups akkompagnement på guitar. En efter en eller sammen med alle de andre børn og de ansatte i Musikbørnehaven i Kolding synger børnene den samme sang. Med i kredsen omkring rytmikpædagogen er bl.a. Ulrik Horsmark, afdelingsleder i Musikbørnehaven i Kolding, og pædagog Bente Eg Larsen.
"De er ikke bare en flok børn. Hver enkelt skal føle, at det er vigtigt, at netop han eller hun er der," lyder Ulrik Horsmarks forklaring på åbningsseancen. Alle musiktimer starter med en goddagsang, hvor hvert enkelt barn er i centrum.
Musikbørnehaven, som er en afdeling af daginstitutionen Tved i Kolding, har sine egne lokaler for 20 musikglade børn, men hver formiddag, undtagen fredag, hvor børnene er på tur, går de over på den anden side af vejen, hvor musikskolen ligger. Her er der undervisning halvanden time hver formiddag af en musikpædagog i samarbejde med musikbørnehavens pædagoger. Tre af musikskolens ansatte underviser børnene. Hvor Kamille er uddannet rytmikpædagog og lægger meget vægt på bevægelse og musik, er de to andre henholdsvis læreruddannet med musik som linjefag og konservatorieuddannet med sang som hovedfag. Nogle gange er børnene sammen i en stor gruppe, men ofte er de delt op i mindre hold, hvor de synger, danser og spiller på forskellige musikinstrumenter.
I dag er hele gruppen samlet. Pædagog Bente Eg Larsen læser H.C. Andersens eventyr Tommelise, mens Kamille dramatiserer. Da historien er slut, finder de forskellige rytmeinstrumenter frem, og så fortæller Bente eventyret igen i små sekvenser, mens nogle laver lyde som en skrubtudse, som vandet, der ligner guld, eller klæder sig ud som en muldvarp eller som Tommelise. Fantasien får frit spil i det store musiklokale. Så forlader Kamille klaveret, og Bente finder papir og malergrej frem. Mens Carl Nielsens "Tågen letter" fylder rummet, forvandler de hvide ark sig til mange små og farvestrålende kunstværker.

Musisk læreplan. Efter frokost hjemme i musikbørnehaven løber børnene rundt og leger eller sidder i små grupper og koncentrerer sig om et spil. Pludselig er der en, der får lyst til at slå på congaerne, som står fremme i et hjørne, en anden finder claves og raslere frem. Claves er nogle små pinde, børnene selv har fremstillet, og raslerne har de lavet af toiletruller, som de har fyldt med perler. Ulrik griber guitaren og sætter sig sammen med børnene på gulvet, og så synger de en af sangene fra Ulriks sangbog "Ding, ding, jubijæh".
Lederen, den 30-årige Ulrik Horsmark, er foruden pædagog selvlært musiker. Han deltager ofte i børnearrangementer rundt omkring i landet. Ulrik underviser desuden i musik og bevægelse for pædagoger og holder foredrag i andre institutioner om, hvordan man med musik og bevægelse kan tilgodese både børns personlige og sproglige udvikling, krop og bevægelse, sociale kompetencer, ja alle de krav, som stilles i de nye læreplaner.
Læreplanerne er faktisk en beskrivelse af musiktimerne, mener Ulrik Horsmark.
"Alle disse krav bliver opfyldt, når man arbejder med musik. Vi kommer rundt om alle emner. Med musik er man social, så viser man hensyn. Det er noget med at kunne spille samtidig og være stille sammen og lytte til de andre. Og har vi en leg, hvor man skal danse rundt på gulvet, nytter det jo ikke, at man vælter ind i hinanden. Så slår man sig og bliver ked af det, og så er det ikke sjovt. Derfor lærer børn hurtigt at begå sig, så alle både har det sjovt og udvikler sig sammen."

At være i musikken. Han mener også, at børnene får en god ballast, så de, når de kommer i skole, lettere vil kunne koncentrere sig om det faglige stof. Samtidig har de også en god baggrund, hvis de senere vil arbejde videre med musik.
"Men det er ikke det væsentlige. Det vigtige er de personligheder, de udvikler sig til, deres evne til at interessere sig for andre mennesker og deres hvilen i sig selv. Den selvtillid, de udvikler og ikke mindst den glæde, de udstråler."
"Vi træner ikke børnene i at optræde. Det er ikke en teater- eller musicalskole. Det er noget med at være i musikken. At nogle af dem så senere får lyst til at spille på et instrument og kommer til at optræde, det er helt fint, men det er ikke et mål."
Enkelte af børnene går allerede til violinspil på musikskolen, og forældrene fortæller i børnehaven, at børnene både synger og danser derhjemme, også de nye, som måske i starten ikke synger så meget med på musikskolen.
Børnene er i musikundervisningen hen ad vejen blevet præsenteret for mange forskellige musikinstrumenter. Mange af børnene kender navnene på alle instrumenter i et symfoniorkester, og pædagogerne trækker aldrig et instrument frem, som de beder børnene om at spille på, uden først at fortælle, hvad det hedder.
Ulrik oplever, at børnene er meget hurtige til at opfange nye ord og lyde. For eksempel har børnene lært en afrikansk sang. Hverken de eller de voksne forstår ordene, men de kan udtale dem og har det sjovt med ind imellem også at synge og spille fremmede sange.

Spontan musik. Ulrik Horsmark fortæller, at musikken er med i alt, hvad de gør i børnehaven, også når de går tur, for, som han forklarer:
"Musik er mange steder. Det er også lydene i skoven, når man er helt stille. Måske hører vi nogle fuglefløjt, som vi bagefter går hjem og forsøger at efterligne. Så er der alle de lyde, som fremkommer, når man løber rundt og slår med en pind på de forskellige træstammer i skoven. Det kan børnene blive helt fascinerede af."
Når de er i børnehaven er den musik og sang, som opstår, ofte spontan. Nogle gange småsynger børnene på legepladsen, og når de er på tur, f.eks. i regnvejr, hænder det, at de sammen med de voksne synger en regnvejrssang.
"Ved siden af mit kontor har børnene et tumlerum, hvor de boltrer sig frit. Af og til hører jeg, at de pludselig synger noget, de har lært i musiktimen, så kan det være, jeg går ind og synger med. Nogle gange får vi også lavet en lille sang sammen. Faktisk er mange af mine sange lavet i samarbejde med børn."
"Det vigtigste for mig er, at musikbørnehaven er et hyggeligt og sjovt sted, hvor de voksne brænder for deres arbejde. Det afspejler sig i den glæde, som går videre til børnene. De kan mærke, vi har lyst til det, vi laver. Det er unikt for dem, som arbejder i et hus som dette her. De brænder for musikken, selv om de ikke er udøvende musikere," fortæller Ulrik.

Musikbørnehaven

Musikbørnehaven, som har sin egen venteliste, blev etableret for tre år siden på initiativ af udviklingschef på daginstitutionsområde, Suzan Werther Andersen, Kolding Kommune, og Arne Gaardsted, souschef på Kolding Kommunale Musikskole. Det var blevet besluttet, at der skulle oprettes nogle alternative børnehavepladser i kommunen. Fem andre daginstitutioner blev samtidig tilknyttet ordningen, så mellem 200 og 300 andre børn om året møder musikundervisningen en gang om ugen. I Kolding er der foruden musikbørnehaven også en idrætsbørnehave, en skovbørnehave og en økologisk børnehave.
Foruden Kolding er der i Dragsholm Kommune også en musikbørnehave, hvor børnene får undervisning to gange om ugen. I nogle kommuner tilbyder musikskolerne, at en musikpædagog kommer ud i institutionerne og underviser en gang om ugen i en periode, eller at institionerne får undervisning på musikskolerne. Det gælder bl.a. Århus Kommune, hvor seks-otte institutioner får besøg af en musikpædagog en gang om ugen i et halvt eller helt år. Samtidig modtager 10 andre institutioner undervisning på musikskolen.