Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 08
BUPL MENER: Lærerkonflikten skal ses i et større perspektiv
Inden 6 år skal der skaffes 12 milliarder kroner, og de skal skaffes via ændringer i vores arbejdsforhold og arbejdstidsregler.
Af: Allan Baumann faglig sekretær
Nu er lærerkonflikten inde i den fjerde uge. Derfor er det på sin plads at hæve blikket og se på, hvilke sammenhænge konflikten indgår i, og hvilke konsekvenser konflikten kan få, ikke mindst for os.
Det er jo det sidste, der er afgørende for dybden af vores solidaritet med lærerne. Vi støtter altid kollegaer, der er i strid, men nogle konflikter er vigtigere end andre.
Overfladisk set er konflikten en traditionel vilkårskamp – konkret handler den om, hvor stor den enkelte lærers arbejdsbelastning skal være. Så langt så godt, men er det større perspektiv, som konflikten indgår i, også traditionel?
Regeringen og dens borgerlige støttepartier tegner de større linjer for den økonomiske situation de kommende år. Vi befinder os i en økonomiske krise, og derfor skal der skaffes et økonomisk råderum til at igangsætte nye initiativer først og fremmest for at skabe nye arbejdspladser, da arbejdsløshed er et at de væsentligste problemer, krisen har skabt.
Det er et fornuftigt og ræsonnabelt udgangspunkt. Men når det råderum, man skaffer, bruges til skattelettelser, både til individer og virksomheder, samt til at nedsætte afgifterne på øl og sodavand, så hopper kæden af.
Vi har en centrum-venstre regering, som helt har overtaget de borgerlige og liberale økonomiske værdier. Der skæres ned på de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og de studerende for at finansiere skatte- og afgiftslettelser. Der mangler bare parolen om, at ’pengene har det bedst i borgernes lommer’, før overtagelsen er fuldendt.
Hvad har det så med os at gøre, kunne man spørge? Kikker man i regeringens plan vækstplan.dk, kan man læse, at ’et af regeringens mål er, at arbejdet med modernisering af den offentlige sektor skal frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020’. Disse 12 milliarder kroner skaffes blandt andet ved ’øget fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige mm’.
Inden 6 år skal der med andre ord skaffes 12 milliarder kroner, og de skal skaffes via ændringer i vores arbejdsforhold og arbejdstidsregler.
I den lys ser den aktuelle lærerkonflikt pludselige helt anderledes ud. Læg dertil, at meget tyder på, at regeringen og Kommunernes Landsforening har haft dette planlagt siden sidste sommer, og at det også er veldokumenteret, at skolereformen delvist skal finansieres med lærernes arbejdstidsregler. Og vores.
Det tegner et kedeligt scenarie for fremtiden. Hvor er alle visioner om at skabe bedre livsudfoldelsesmuligheder for mennesker, om udvidelse af vores demokrati, også på arbejdsmarkedet, om at skabe forudsætninger for, at alle kan have et godt og aktivt liv? Det hele ser ud til at drukne i teknokrati og økonomiske tabeller.
Det er derfor, det er vigtigt, at vi støtter lærerne. Det er derfor, det er vigtigt, at vi fastholder og udvikler fællesskabet i vores faglige organisationer. Sammen har vi potentiale til at gennemsætte en anden udvikling, men det kræver både erkendelse og vilje.