Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 13
Demokrati: Børn skal lære om demokrati
Afbrændinger af flag og mordtrusler er noget af det, som sætter vores demokrati på prøve. Derfor er det vigtigt at gøre vores børn opmærksomme på vores demokratiske værdier i samfundet, siger formand for Forældrenes Landsforening Mette Grønvaldt.
Af: Ulrika Rosenkrands
Genoptrykningen af Muhammed-tegningen og mordtrusler mod tegneren Kurt Westergaard er eksempler på situationer, som udfordrer vores demokratiske værdier i samfundet. Regeringen har fundet det nødvendigt med en demokratikanon, som skal styrke danskernes kendskab til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. Demokratikanonen blev offentliggjort 12. marts 2008.

Formand for Forældrenes Landsforening Mette Grønvalt peger på, at det især er vigtigt at sende et signal til vores børn om, at vi har nogle demokratiske værdier i samfundet, som vi skal værne om.
"Vi skal gøre børnene parate til at medvirke og deltage i samfundet på aktiv vis. Vi lever i et demokratisk samfund, og de værdier skal vi minde hinanden og vores børn om," siger Mette Grønvaldt.

Mere fokus på demokrati. At børn skal lære om vores demokratiske værdier i samfundet er allerede formuleret i Dagtilbudsloven fra 1. august 2007:
"Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund."

Men Mette Grønvaldt mener, at man kan gøre mere for at lære børn om demokrati. Pædagogerne har i mange tilfælde ikke mulighed for at være særlige demokratiske over for børnene, fordi der mangler ressourser. Det er derfor vigtigt, at de pædagogiske læreplaner beskriver, hvordan man vil lære børn om demokrati.

Mette Grønvaldt er desuden bekymret for, at der er en generel forfladigelse af de demokratiske værdier i Danmark i øjeblikket. Det at blive valgt til en tillidspost i en forældrebestyrelse er ikke noget, der bliver taget lige seriøst.
"Når forældre ikke møder op til forældremøder, tror jeg, det er et udtryk for, at de er presset i hverdagen og prioriterer deres familie højere, som er en naturlig ting. Men jeg tror også, det er, fordi de ikke ser det som andet end en kaffeklub. Men der bliver faktisk taget beslutninger, som er vigtige for vores børns hverdag," fastslår Mette Grønvaldt.

Læring gennem handling. Det er væsentligt, at børn inddrages i de beslutninger, der bliver taget i børnehaven, mener lektor ved institut for uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Kim Rasmussen.
"Børn skal blive bevidste om, at de har indflydelse. Det er vigtigt, at de mærker, hvad demokrati er gennem handlinger, og at de bliver taget alvorligt. Jeg tror på, at læringen sker gennem handling og ikke så meget gennem tale. Selvfølgelig kan børn ønske sig mange ting, og det er ikke alle ting, der kan gøres her og nu, men faktisk er der mange af de forslag, børnene kommer med, som sagtens kan lade sig gøre", fastslår Kim Rasmussen.

Mette Grønvaldt mener dog, at det er vigtigt, at ansvaret ligger hos pædagogerne.
"Det er vigtigt, at der foregår ting, som ikke altid er besluttet af børnene, men som pædagogerne har bestemt. Men det er også vigtigt, at børnene ved, at der er nogle tidspunkter, hvor de har mulighed for at få indflydelse," siger Mette Grønvaldt.