Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 06
Kommunesammenlægning på Bornholm; En kunst at være leder
Institutionsleder Anne-Lise Olsen føler, at det er en kunst at være leder efter kommunesammenlægningen. Mange pålæg fra kommunen har begrænset den frihed, som den nye struktur skulle have ført med sig.
Af: Stine F. Mathiasen og Morten Bonde Petersen
Som et levn fra en nær fortid står skiltet der endnu. "Tejn Rådhus". Rådhuset står der også endnu, men selve kommunen og dens funktioner er væk. Børn&Unges udsendte sætter derfor snuden mod Tejn Børnehave, hvor leder Anne-Lise Olsen tager imod og viser rundt.
Turen går op på, hvad der forekommer at være et bjerg. Oppe på toppen kaster hun et blik udover sin børnehave, den let overskuelige Tejn by og Østersøen og siger uden at være det mindste forpustet:
"Når man har fået nok af kaos og regionskommunen, så går man bare herop og trækker vejret."
Anne-Lise Olsen må have taget turen op på toppen en del gange det sidste års tid, for kommunesammenlægningen har været en hård omgang for de bornholmske institutioner.
"Der har været en enorm usikkerhed, fordi sammenlægningen har ført så utroligt mange nye ting med sig. Mange ledere og pædagoger har været så usikre, at de ikke tør sige tanker højt og sige fra. Det har medført både personlige og faglige problemer," siger hun.

Dialog om frihed. Anne-Lise Olsen var inden sammenlægningen i radioen, hvor hun deltog i en dialog med borgmesteren. Her fortalte hun om sine bekymringer ved den nye struktur.
"Jeg kunne godt tænke mig, at de sendte den udsendelse igen, for det er desværre blevet endnu værre, end jeg forventede. Mine bekymringer gik på, at sammenlægningen ikke kunne rumme alle de erfaringer, der var rundt omkring i institutionerne, men jeg fik at vide, at selvfølgelig ville de tage alle erfaringer med. Nu, et år efter, synes jeg, at vi har oplevet det stik modsatte. Det er en Rønne-model, vi har fået presset ned over hovederne, og der er altså stor forskel på, hvordan man kører en institution inde i Rønne og heroppe ved os i en lille landsby," siger hun.
En af grundene til, at der ikke blev plads til erfaringerne, er, at alle institutionerne skulle ensrettes efter sammenlægningen. Alle skulle ud fra lighedsprincippet have de samme forudsætninger. Det berørte Tejn Børnehave i negativ retning:
"Vi fik at vide, at vi havde det så dårligt her rent normeringsmæssigt, at vi kun ville opleve forbedringer. Men vi har mistet 15 timer. Det har blandt andet betydet, at vi med færre ressourcer har været nødt til at gå fra en åben plan, hvor børnene kunne lege, hvor de ville, og med hvem de ville, til mere struktur, hvor vi må sætte flere grænser. Der er taget frihed fra børnene," siger Anne-Lise Olsen og forklarer videre, at hun også har måttet gå fra at være koblet fast til en af grupperne. Det er der simpelthen ikke tid og ressourcer til.

Mange pålæg. En lille gul bananbroche på habitjakkens revers, en glad orange urskive og et lille grønt blad i hendes hår. Selv om Anne-Lise Olsen ikke længere er fast ved børnene, så har hun alligevel et strejf af børn over sig. Og selv om hun er blevet ramt både på det faglige såvel som på det mere administrative lederarbejde, som øens ledere endnu kæmper med at få styr på, så vil hun dog ikke skyde hele skylden på Regionskommunen.
"Vi har fået ny struktur her på øen, men vi skal passe på med at sige, at det hele er på grund af den. Der er jo også problemer rundt omkring i resten af landet. Det er ikke Regionskommunens skyld det hele."
Hun synes dog, at Thomas Thors ikke helt lever op til sine løfter om mere frihed i institutionerne. Det første år har været styret af mange pålæg ovenfra. Især i forbindelse med ensretningen.
"Jeg mener, at man altid vil forsøge at skabe balance, så når man decentraliserer noget, så centraliserer man noget andet. Så jeg har da nok fået mere frihed, men jeg har også fået mange flere pålæg oppefra," siger hun og giver det lille eksempel, at hun nu ikke længere selv kan bestemme, om hun vil have åbent nytårsdag, hvor hun har et barn, der har brug for pasning.
"Så hvad er det, jeg selv kan bestemme? Jeg har ellers altid syntes, at jeg har haft stor indflydelse på mit arbejde og har oplevet stor respekt for min faglighed, men det sidste års tid kan man godt føle sig lidt forbigået," siger Anne-Lise Olsen og fortsætter:
"Det har været og er stadig hårdt. Jeg har lige været i avisen, fordi jeg i min fritid maler billeder, og de kaldte mig billedkunstner i artiklen. Jeg sagde til dem, at det er jeg ikke. Men det er altså en kunst at være leder for en institution her på øen efter sammenlægningen."

Vippeordning på Bornholm:
I 1999 blev der gennemført vippeordning i Rønne. En ordning, som nu skal gælde i den nye regionskommune også. Børnehavebørnene bliver over forårsperioden i det år, hvor de skal starte i skole, "vippet" over i SFO'en. Baggrunden for ideen om oprettelse af en sådan ordning i Rønne tilbage i 1999 var besparelseskrav fra Rønne Kommune. Ved at vippe børnehavebørnene kunne alene den bedre fleksibilitet inden for det samlede børneområde spare Rønne Kommune for et par millioner kroner.
De pædagogiske fordele ved vippeordning er blandt andet, at børnene bliver integreret i SFO'erne inden skolestarten. På den måde kender børnene de voksne i SFO'en og får på denne måde en tryg base inden skolestart. Nogle børn bliver mere skoleparate ved at deltage i aktiviteterne i SFO'en, end hvis de kom direkte fra børnehaven.
Inden kommunesammenlægningen havde de fem kommuner på Bornholm forskellige ordninger omkring børnehavebørnenes overgang til skole og SFO:
I Rønne var der en vippeordning, hvor man gradvist fra februar og indtil skolestart overflyttede børnene fra børnehave til skolefritidsordning. Altså en ret udbygget vippeordning. I Hasle optog man børn i fritidsordningerne fra maj måned, og det samme skete i Nexø.
Aakirkeby og Allinge-Gudhjem kommune havde ingen ordning med tidligere start i SFO'erne. Her satsede man i stedet på et udbygget samarbejde mellem børnehave og skole.