Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 20
TEMA: PÆDAGOGERS UDFORDRINGER. Pædagogerne.
Vores største udfordringer
De ansatte i Børnehuset ved Skoven ved, hvad der skal til for at give børnene en god start på livet, men der er masser af forhindringer på vejen dertil.
Af: Marie Bille
Ressourcepædagog Britt Andersen Hjorth
Børnene kan ikke finde ro
»Der er for mange børn på stuerne her. Der er meget støj, og det er svært for børnene at fordybe sig. Det må stresse børnene enormt meget. Det er svært at skærme de børn, der har behov for ro og struktur. Jeg prøver at trække dem lidt væk i en gruppe sammen med nogle af deres kammerater. Men det er svært, når jeg bliver nødt til at ekskludere børnene fra stuen for at skabe rammer, hvor inklusionen lykkes. Jeg ser, at pædagogerne gør et godt stykke arbejde, men det må være frustrerende for børnene, at de hele tiden bliver forstyrret. 
Da jeg startede i institutionen, var jeg bekymret for, hvad jeg kunne gøre, men vi har i fællesskab skabt nye strukturer på stuen. Jeg kan koncentrere mig om det barn, som er udfordret, og så kan pædagogerne tage sig af de andre. Der opstår ikke så mange kon­flikter, som der ellers gør, når man skal have sin opmærksomhed to steder på én gang.«

Pædagog Maria Meggele
Dårlig samvittighed hver dag
»Den største udfordring er at finde balancen mellem et højt fagligt niveau og at nå alle de mål, der bliver krævet udefra og så samtidig skabe de nære relationer med børnene. Jeg har dårlig samvittighed nærmest hver dag, for vi står hele tiden i et dilemma mellem at gå fra for at planlægge pædagogiske ­aktiviteter og så være sammen med børnene. Enten når man ikke målene, eller også får man ikke den nære kontakt med børnene. Jeg kan ikke sige, hvad der er vigtigst. Vi kan ikke arbejde pædagogisk uden planlægning, men vi kan heller ikke planlægge uden at kende børnegruppens behov.
Jeg vil gerne have forberedelsestid som lærerne. Vi har et kvarter i vores pause til andet arbejde, men det tager to-tre timer at lave en handleplan på et barn. Vi skal også have mere tid til at rumme børn med særlige forudsætninger. Det er bare en opgave, der er lagt oven i alle de andre.«

Pædagog Michelle Nielsen
Kan ikke opfylde de smås behov
»Den største udfordring er det konstante tidspres. Man er meget flyvsk, og når jeg tænker på, at vi arbejder med de helt små vuggestuebørn, der skal lære alting, så er det frustrerende ikke at have tiden til det. Konsekvenserne kan blive, at børnene ikke kan det, de skal, når de kommer i børnehave. Det vil give mindre selvværd og selvtillid.
Jeg kan godt have haft en god dag uden at have opfyldt læreplanerne, bare der har været udvikling. Nogle af vores børn er kun otte måneder, og det er frustrerende ikke at kunne opfylde deres basale behov for fysisk kontakt. Vi skal have bedre norme­ringer! Det var fantastisk at være her i efterårsferien, hvor der var færre børn. Vi så udviklingstegn hver dag, og det gav en arbejdsglæde. Jeg ønsker bedre vikardækning, så man kan tage på kursus og ferie med god samvittighed.«

Leder Marianne Conell
Vi skal finde den røde tråd
»Vi har haft et udviklingsforløb i institutionen, og det handler om nye muligheder for samarbejde i styring og organisering af dagtilbud og om social kapital. Det har gjort, at medarbejderne er blevet mere bevid­ste om, at de kan meget mere end det, de har mulighed for i hverdagen. Det kræver, at man kan gå fra i hverdagen for at forberede pædagogiske aktiviteter, forældresamtaler og særlige indsatser, men det skaber dårlig samvittighed at forlade stuen, når vi er pressede. Jeg skal være med til at italesætte de følelser og skabe anerkendelse af, at det kræver tid at forberede de forløb, som giver gode rammer for børnene.
Medarbejderne stiller store krav til ­hinanden og til deres faglighed. Det er altid godt med faglige diskussioner og udvikling, men det skaber samtidig frustrationer, fordi man ikke føler, at man har tid til at arbejde så meget med fagligheden, som man gerne ville. Kommunen har også mange gode idéer, men det er sjældent, at pædagogerne er med i udviklingen. Det kunne jeg godt ønske mig, at de var.
»Jeg prøver hele tiden at finde den røde tråd i det, vi gør. Det nytter ikke, at hver gang der kommer et nyt tiltag fra kommunen, at jeg så siger til pædagogerne, at nu kan I godt smide det gamle væk og begynde på det nye. Vi må hele tiden evaluere og så gøre mere af det, der virker.«