Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 15
Madordning skaber kaos
Landets 7000 daginstitutioner skal snart servere et sundt frokostmåltid for børnene. Men loven er uklar, og ordningen skaber forvirring. Forældre og personale i Græstedgårds børnehave frygter, at ordningen vil forringe børnenes frokost.
Af: Gitte Rebsdorf
Martha og Hanne er i gang med at dække bord. Det varer ikke længe, før de to fireårige piger har placeret 16 madkasser på de to borde på stuen i Græstedgårds børnehave i Fredensborg Kommune i Nordsjælland. Men fra årsskiftet skal børnene ikke længere have madpakke med. Til den tid træder regeringens tvungne madordning i kraft, men hvad det præcist indebærer, er der usikkerhed om hos såvel personale som forældre.
"Meldingerne er uklare. Bliver maden økologisk? Eller er det kun dele af maden, som bliver uden sprøjtegifte? Og hvem skal lave maden? Er det uuddannet personale? Vi ved det ikke. Vi er i tvivl om kvaliteten, og for mange vil madpakken nok være et bedre alternativ," siger medlem af forældrebestyrelsen Vivi Becktoft, som selv er uddannet økonoma og diætist.
Leder af Græstedgårds børnehave Kristina Avenstrup slår fast, at hun ikke er negativ over for madordningen. Alligevel medgiver hun, at der er en række uløste problemer, og ordningen kommer på tværs af institutionernes egen beslutning om at være økologiske.
"Vi har tidligere besluttet i vores bestyrelse, at maden i institutionen skulle være økologisk fra 2010. Det var, før det blev politisk besluttet at indføre madordningen. Men det bliver nu en udfordring at leve op til," siger Kristina Avenstrup og henviser til, at der er 25 kroner pr. barn om dagen til frokost.

Forbudt med låger af træ. Men ønsket om økologisk mad er ikke det eneste problem ved madordningen. Siden loven om den tvungne madordning blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, er det ene problem efter det andet dukket op. Der er tvivl, om der er penge nok til at finansiere ordningen, og som beskrevet tidligere i Børn&Unge, er der stor forskel på, hvor mange penge de 98 kommuner har til at indføre madordningen. Nogle steder er der 15 kroner pr. barn, mens der andre steder er 27 kroner pr. barn. Kommunerne har tilmed fået en uforudset udgift, fordi mange køkkener i landets dagtilbud slet ikke er egnet til madproduktion. Kommunerne har selv anslået, at udgiften til ombygning af køkkener vil løbe op i et milliardbeløb.
Køkkenet i Græstedgaards børnehave lever heller ikke op til kravene. Børnehaven ligger, som navnet antyder, i en gård, og det bærer køkkenet præg af. Lågerne er af træ, og køkkenet fungerer samtidig som gennemgangsrum. Det betyder, at det ikke lever op til de krav, myndighederne stiller til produktionskøkkener.

Kan ikke være klar. Politikerne i Fredensborg Kommune har ellers afsat 28 millioner kroner til at etablere 60 nye køkkener i kommunens daginstitutioner. Men køkkenerne kan ikke nå at være klar til 1. januar. Derfor skrev Venstres medlemmer af Fredensborg Kommune til deres partifælle, tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) for at få dispensation fra ordningen. Men den tidligere minister afviste at udsætte ordningen, fremgår det af svaret til venstrepolitikerne i den nordsjællandske kommune. I brevet henviser Karen Jespersen til, at kommunerne selv har været med til at indgå aftalen.
"Vi bliver nødt til at efterleve loven, og så må vi få maden leveret udefra, indtil køkkenerne er færdige. Men jeg er modstander af ordningen. Maden burde være forældrenes ansvar. Kun i de tilfælde, hvor forældrene ikke magter opgaven, bør kommunen træde til," siger Thomas Bak (V), der er byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.
Også Nyborg og Faxe kommuner har problemer med at blive færdige med køkkenerne til tiden. Ifølge Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er de to kommuner parate til at bryde loven og lade være med at indføre ordningen 1. jaunar.

Midlertidig ordning. Så langt er politikerne i Fredensborg ikke parate til at gå. Derfor skal kommunens daginstitutioner have midlertidige ordninger, indtil køkkenerne er bygget færdig.
I Græstedgårds børnehave skal de have mad udefra indtil sidst i 2010. Der vil køkkenet være klar, så de selv kan producere maden. Leder Kristina Avenstrup beklager sig ikke over ventetiden.
"Vi er vant til forandringer. Så vi tager det som en udfordring, og jeg er sikker på, at vi nok skal få opgaven løst. Men aktuelt overvejer vi at skrinlægge planerne om at producere mad i Græstedgårds køkken. Vi kan måske få lige så god kvalitet ved at få mad fra en af de to andre børnehaver, som vi er slået sammen med, " siger Kristina Avenstrup, som er områdeleder for Græstedgård, Fasangården og Børneengen.

Egenkontrol og hygiejnekurser. Men personale og forældrerepræsentanter bøvler også med at få styr på alle regler for madproduktion i børnehaverne. Fødevarestyrelsen udgav først på året, da loven trådte i kraft, en 31 sider lang vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner. Den omfangsrige vejledning handler blandt andet om, at personalet skal på hygiejenekurser og om egenkontrol i køkkenerne. Men mange forhold er stadig uafklarede, fastslår Kristina Avenstrup.
"Vi ved ikke helt, hvad egenkontrol indebærer. Det er noget med rengøring, bestemte temperaturer i køleskabet og noget med at adskille kød og grøntsager. Vi mangler også en løsning på, hvem der skal lave maden, hvis køkkenpersonalet bliver syg eller skal på ferie. Må pædagogerne så tage over? Det vil jo betyde, at der går tid fra det, som er pædagogisk vigtigt, nemlig nærvær og aktiviteter," siger hun.

Madpakker giver viden. Inde på stuen er de 16 børn ved at være færdige med at spise. Madkasserne er tømt for pølsemadder, agurker, gulerødder og ost. Ingen blandt personalet har oplevet, at børnene er kommet i børnehave uden madpakker, og i langt de fleste tilfælde er maden også ernæringsrigtig.
"Stort set alle børn har en sund og nærende madpakke med. Der er maksimalt et par stykker, hvor det er et problem," siger Kristina Avenstrup.
Hun peger på, at madpakkerne er med til at give pædagogerne et vigtigt indblik i, hvad der foregår i hjemmet.
"Jeg har tidligere været på en institution med et barn fra en familie med alkoholproblemer. Barnet kunne for eksempel have en halv pakke kiks med, eller rugbrød med syltetøj. Det var et signal til os om, at noget var galt. Men det indblik går vi glip af, når børnene ikke længere har mad med hjemmefra," fastslår Kristina Avenstrup.
Forældrenes repræsentant i bestyrelsen, Vivi Becktoft, har svært ved at se behovet for ordningen.
"Det vil ikke være den store hjælp for os. Vi spiser alligevel vores hovedmåltid om aftenen, og det slipper vi ikke for, selv om der kommer madordning i vores barns børnehave," siger hun.

Hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner
Fødevarestyrelsens vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner handler blandt andet om:
• Hvornår børneinstitutioner skal være registreret hos fødevareregionen.
• Hvornår de skal udføre egenkontrol.
• Hvordan køkket skal være indrettet for at blive godkendt.

Læs vejledningen på www.fvst.dk