Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
TEMA: INTEGRATION OG RELIGION. De store sager
Her kan du få et overblik over, hvilke store sager om religiøs hensyntagen der har været på børneområdet i Danmark de seneste år. Sagerne har udløst stor debat om, hvorvidt der bør tages hensyn til religiøse mindretal i det danske samfund.
Af: Maja Hanse
2002 - marts
Muslimer kræver bruseforhæng i svømmehallen
I Helsingør ønsker muslimer lukkede brusekabiner i svømmehallen. Det er siden blevet indført i en række svømmehaller og omklædningsrum på skoler. Otte år senere viser en undersøgelse, at godt hver 10. har indrettet separate baderum af religiøse hensyn.

2009 - maj
29 procent af skolerne tager religiøse hensyn
I en rundspørge svarer 182 ud af 619 skoleledere, at de tager religiøse særhensyn. 105 giver eleverne særlige fridage omkring religiøse højtider, mens 94 har særlige badeforanstaltninger, og 90 har særlige hensyn ved fællesspisning. Derudover undgår 9 skoler at synge salmer. 7 skoler fritager elever fra svømning.

2010 - februar
Forældremøde kun for mødre
Holbergskolen i København holder et forældrearrangement kun for kvinder for at få de muslimske mødre til at deltage. Det skyldes, at nogle indvandrermænd ikke mener, deres koner må deltage, hvis der er andre mænd til stede.

2010 - marts
Elever får fri på muslimske helligdage
En rundspørge blandt landets skoleledere viser, at 73 procent giver eleverne fri på muslimske helligdage. Skoler med mange to­sprogede elever oplyser, at størstedelen af eleverne er fraværende om torsdagen under eidfesten. Rundspørgen viser også, at kun få skoler har droppet svinekødet.

2011 - maj
Skoler springer vers over i julesalmerne
Flere skoler ændrer juletraditionerne af hensyn til muslimske elever. En skole er holdt op med at gå i kirke til jul, mens en anden springer nogle vers over i salmen ­ ’Et barn er født i Betlehem’.


2013
’Frikadellekrigen’ eksploderer
Nogle institutioner beslutter, at de ikke vil servere svinekød af hensyn til muslimer og jøder. Nogle vælger udelukkende at servere halalslagtet kød. Hvidovre Hospital får meget opmærksomhed i debatten, fordi hospitalet vælger, at alt oksekød skal være halalslagtet.

2015 - september
Muhammedtegningerne bør ikke vises i skolen
Man skal ikke vise Muhammed­tegningerne i undervisningen i folkeskolen, men det er okay at snakke om Muhammedkrisen som en historisk begivenhed, siger formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal. Han mener, at muslimske elever kan føle sig provokerede, hvis man viser tegningerne, og det kan ødelægge skole-hjem-samarbejdet.

Kilder: Jyllands-Posten.dk, Politiken.dk


Hvad må man spise og drikke?
Mange af de store religioner har regler for, hvad man må spise. Her kan du få et overblik over reglerne inden for de største religioner.

Kristendom
Kristendommen har ingen særlige spiseregler, fordi Jesus ifølge Markus­evangeliet gjorde al mad ren.

Jødedom
Jøder spiser udelukkende mad, der er kosher, det vil sige rituelt rent. Jøder må for eksempel ikke spise grise, rovfugle, ål, skaldyr, insekter, krybdyr og skadedyr. De tilladte dyr skal slagtes på en bestemt måde, der kaldes schæchtning. Slagteren skal være jødisk. Han skærer et snit i halsen på dyret og lader alt blodet løbe ud, da blodet heller ikke er kosher. I Danmark skal dyret være bedøvet, inden det slagtes.
Der skal fremsiges bønner før og efter måltidet, og man må ikke blande mælk og kød under tilberedningen eller ved måltidet.

Islam
Muslimer må kun spise mad, der er halal, hvilket betyder tilladt. De må ikke spise grise, kødædende dyr, rovfugle eller blod, ligesom de ikke må indtage alkohol eller andre rusmidler. Nogle skumfiduser og vingummier er forbudt, fordi de indeholder gelatine lavet af gris. Alle de dyr, muslimer spiser, skal være levende og ved godt helbred, når de slagtes, og de skal slagtes af en muslim. Halsvenen på dyret skæres over, og dyret bløder ud, mens slagteren fremsiger en muslimsk bøn. I Danmark skal dyret være bedøvet inden slagtningen.
Fordi den jødiske og muslimske slagtemetode ligner hinanden, spiser mange muslimer kosherkød.
Under ramadanen faster muslimer fra solopgang til solnedgang. Det gælder dog ikke for ældre, syge, gravide og børn.

Buddhisme
Mange buddhister er vegetarer, fordi man ifølge buddhismen ikke må slå levende væsener ihjel. Nogle buddhister spiser dog kød, som de ikke selv har slagtet.

Hinduisme
Hinduer anser køer for hellige, og de må derfor ikke spises. Generelt synes hinduerne, at det er forkert at spise kød, fordi de tror på genfødsel. Derfor er mange hinduer vegetarer.

Kilder: kristeligt-dagblad.dk, Religion.dk, ifanca.org, DR.dk