Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Konceptet skaber systematik. Det er en fagligt bevidst og ­gennemdiskuteret vurdering.
Børnehuset Kølvrå arbejder med Tidlig Opsporing og Indsats (TOPI). Konceptet sikrer blandt andet, at pædagogerne er opmærksomme på alle børns trivsel, og at de sammen med forældrene kan sætte ind og hjælpe dem.
Af: Mikkel Kamp
Når børnene er grønne, er alt godt. Er de gule, skal noget undersøges nærmere. Er de røde, er der grund til bekymring. Sådan lyder grundessensen i de skemaer om børnenes trivsel, som pædagogerne i Børnehuset Kølvrå hver tredje måned udfylder om hvert enkelt barn på deres stue og senere diskuterer på et møde. Skemaerne er en del af konceptet Tidlig Opsporing og Indsats (TOPI), som alle institutioner i Viborg Kommune bruger i deres arbejde.
»Det er en fordel, at vi systematisk forholder os til hvert enkelt barn, for en tidlig indsats er en vigtig indsats,« siger pædagog Ida Pedersen, som har arbejdet med vuggestuebørnene i børnehuset tæt ved Karup i cirka ni år.
Hver tredje måned holder pædagogerne i vuggestuen ’børnemøder’, hvor de systematisk gennemgår hvert enkelt barns trivsel. De placerer børnene i farvekategorier ved at diskutere, om en række udsagn fra et trivselsskema passer til barnet.
I den grønne kategori er det sætninger som: ’Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber’.
Ved de gule spørgsmål lyder en af sætningerne: ’Barnet viger i sin kontakt eller er ukritisk i sin kontakt’.
Et eksempel fra de røde er: ’Barnet har sjældent eller ustabil kontakt og omsorg fra voksne’.
Passer bare en af de røde eller gule sætninger, bliver barnet placeret i den position.

Faglige vurderinger. Inden mødet har hver enkelt pædagog forberedt sig ved at vurdere alle børn. Viser det sig, at mindst to pædagoger har kategoriseret barnet som enten rødt eller gult, får barnet den farve. Det betyder, at pædagogerne skal gå i gang med at analysere, hvorfor barnet på tidspunktet for mødet er i en udsat position.
»Vi er ofte uenige, men vi er sjældent særlig langt fra hinanden. Vi kan også godt have en bekymring, som vi lige vender med kollegerne, selvom et barn er placeret i den grønne kategori. Har vi forskellig opfattelse af et barn, er det mange gange, fordi vi ikke har oplevet det samme,« fortæller Carina Boje, der har arbejdet i institutionen i to et halvt år.

Gul eller rød. Typisk er et eller to af vuggestuens 15 børn i enten en gul eller rød position. Pædagogerne indbyder børnenes forældre til et møde om, hvordan de sammen kan hjælpe barnet. Her danner de, ud fra principperne i LP-modellen, hypoteser om, hvorfor barnet lige nu har brug for opmærksomhed.
»Hvis et barn er udadreagerende og slår andre, kan vi spørge os selv, om det handler om mangelfuldt sprog, eller om der er noget andet på spil. Vi finder frem til problemstillinger, som virker relevante og aktuelle, og så undersøger vi, hvordan vi kan hjælpe barnet, og om vi for eksempel er nærværende nok,« fortæller Ida Pedersen.
Forældrene er meget åbne for at lytte og samarbejde, når de får at vide, at pædagogerne har placeret deres barn i den gule eller røde position. Det skyldes, at børnenes trivsel er vigtig, og at forældrene ved, at pædagogernes forarbejde er grundigt, fortæller Carina Boje:
»Det er ikke en ’synsning’, når vi henvender os til forældrene. Det er en fagligt bevidst og gennemdiskuteret vurdering, som vi har foretaget i fællesskab.«

Stempler ikke børnene. På møderne med forældrene har pædagogerne flere gange fundet ud af, at børnene i en gul eller rød position reagerer på noget i hjemmet.
»Hvis lille Ulla er ked af det, når hun bliver afleveret om morgenen, kan det være en reaktion på, at forældrene har travlt med deres eget liv. Det kan for eksempel handle om, at de er syge, blevet arbejdsløse eller skal skilles,« siger Ida Pedersen.
Et andet eksempel er børn, der bruger tænderne lige lovlig meget overfor andre børn.
»Så undersøger vi, om det kan handle om sproget. De reagerer nogle gange på, at de ikke kan snakke med, hvilket er en vigtig egenskab for at være en del af legen. Så kan vi hjælpe dem ved at inkludere dem i vores sproggruppe,« siger Carina Boje.
De to pædagoger er ikke bange for, at de med TOPI kommer til at stemple enkelte børn som nogle med problemer.
»Det kan ikke undgås, at et barn kommer i fokus, men det bliver ikke stemplet. Det er ikke barnet, der er noget galt med. Det er miljøet rundt om barnet, der skal have et løft. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at det ikke er en statisk position. De skal tilbage til den grønne,« siger Ida Pedersen.
Pædagogerne oplever, at TOPI giver et fælles sprog på tværs af institutioner og andre faggrupper.
»Vi har det samme udgangspunkt, uanset om det er en psykolog eller en pædagog fra en anden institution, vi taler med,« siger Carina Boje.