Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
Musikstreaming. Slip musikken løs - det er lovligt at streame
Børnehaven Lystruplund havde svært ved at finde ud af, om den skulle betale for komponisternes ophavsret, når pædagogerne ville streame musik til børnene. Det skal institutionen ikke, lyder den korte konklusion på Børn&Unges tur gennem junglen af paragraffer.
Af: Henrik Stanek
Børnene hopper og danser på livet løs, når pædagogerne smider en cd på anlægget og skruer op for lyden i danse- og puderummet i Børnehaven Lystruplund. Skiverne med de taktfaste rytmer bliver imidlertid ridsede, når børnene tager fat i dem, så pædagog Thomas Larsen har set på en alternativ løsning.
»Derhjemme streamer jeg musik, og jeg har forsøgt at google mig frem til, om jeg også må gøre det i børnehaven uden at skulle betale afgift til rettighedshaverne. Men det er svært at finde ud af, hvilke regler der gælder,« siger Thomas Larsen fra børnehaven, som ligger i Lystrup uden for Aarhus.
Han har set kolleger blogge om, at de streamer fra musiktjenesten Spotify i deres institution, men han har ikke kunnet finde præcise regler for, om det er lovligt. Han har blandt andet været forbi Kulturministeriets hjemmeside, som har et afsnit om ophavsret til musik, men det har ikke gjort ham klogere.
Ministeriet skriver ganske vist, at der frit kan spilles musik i en institution, ’så længe det ikke bliver betragtet som en offentlig fremførelse’.
Det er der ikke tale om i puderummet på Lystruplund, vurderer Thomas Larsen.
»Vi er en specialinstitution med cirka 50 børn, og det kan næppe kaldes en offentlig fremførelse, i og med at børnene er indskrevet i børnehaven,« siger han.
Men et par tilføjelser på Kulturministeriets hjemmeside forvirrer Thomas Larsen.
Først står der: ’Det er ikke endeligt afgrænset i ophavsretsloven eller i bemærkningerne til loven, hvad der gælder for institutioner, og den endelige afgrænsning må foretages konkret af domstolene’.
Dernæst nævner Kulturministeriet, at Højesteret i 1999 nåede frem til, at fritids- og ungdomsklubber gerne må afspille musik uden rettighedshavernes tilladelse. Dommerne mente ikke, at der er tale om en offentlig fremførelse, fordi de unge er medlemmer af klubben. Dog lagde dommerne vægt på, at den enkelte klub højst må have nogle hundrede medlemmer.

Regler i en gråzone. Så vidt så godt. Men Kulturministeriet fortsætter:
’Det kan ikke på grundlag af Højesterets dom eller retspraksis i øvrigt generelt konkluderes, om afspilning af musik i andre typer af institutioner (for eksempel SFO’er, vuggestuer og børnehaver) anses for offentlig fremførelse’.
Samtidig tilføjer ministeriet, at forvaltningsselskaberne på området ikke opkræver vederlag for afspilning af musik i SFO’er, børnehaver og vuggestuer på nuværende tidspunkt.
Thomas Larsen synes, at teksten vakler mellem på den ene side og på den anden side, og det gør ham usikker på, hvad han har at rette sig efter på jobbet.
»Ifølge Kulturministeriet må ungdomsklubber spille musik, så længe de har ­under 200 medlemmer. Men der står også, at rettens afgørelse ikke kan overføres direkte til børnehaver og andre institutioner, så området ender i en gråzone,« siger han.
Thomas Larsen er dog kommet frem til, at det må være hip som hap, om han afspiller musik i børnehaven fra en cd eller en streamingtjeneste.
»Omvendt er vi en offentlig institution, som skal overholde reglerne, så jeg vil gerne vide, hvad der præcis gælder,« siger Thomas Larsen.

Indforstået tekst. Koda sørger for, at musikkens skabere får betaling for deres musik. Derfor indgår Koda aftaler med virksomheder og andre, der afspiller musik offentligt, og sender pengene videre til komponister og sangskrivere.
Men uanset om vuggestuer, børnehaver og SFO’er spiller musik fra en radio, en cd-afspiller eller en streamingtjeneste, skal de ikke betale, beroliger jurist Michelle Ratkovic fra Kodas kundeservice. Det skyldes, at institutionerne har det, man teknisk kalder for kontrolleret fremmøde. Man ved altså, hvilke børn der kommer i institutionen.
Hun forstår dog godt, at teksten på Kulturministeriets hjemmeside forvirrer Thomas Larsen.
»Ministeriet tager udgangspunkt i, at institutioner må spille musik for børnene uden beregning, men som så meget andet kan det blive ændret, hvis der falder en dom, som siger noget andet. Derfor tager ministeriet et vist forbehold på sin hjemmeside. Men i Koda tager vi højesteretsdommen fra 1999 til efterretning og vurderer, at vuggestuer, børnehaver og SFO’er i øjeblikket har et kontrolleret fremmøde og også et personligt bånd mellem pædagoger og børn. Derfor opkræver vi ikke betaling, når de spiller musik,« siger Michelle Ratkovic.
Til gengæld skal fritids- og ungdomsklubber, som ifølge højesteretsdommen gerne må afspille musik uden beregning, betale i dag. Det sker indirekte via deres medlemskab af Ungdomsringen.
»Da dommen faldt for 17 år siden, var de unge typisk medlemmer af én bestemt ungdomsklub, og der var både et kontrolleret fremmøde og få unge, som netop havde et personligt bånd til pædagogerne. I dag har Koda indgået en central aftale med Ungdomsringen, som dækker de tilfælde, der falder uden for dommens præmisser, for eksempel ungdomsklubber, hvor der er åben adgang, eller hvor unge kan shoppe mellem kommunens tilbud,« siger Michelle Ratkovic.

Bedre information. Reglerne for vuggestuer, børnehaver, SFO’er og fritids- og ungdomsklubber spejder man forgæves efter på Kodas hjemmeside. Men det bliver der nu lavet om på.
»Vi må hellere få skrevet lidt om reglerne,« lover kommunikationschef Eva Hein fra Koda.
Det ser Thomas Larsen fra Lystruplund frem til.
»Det vil være rart, hvis det bliver mere overskueligt, hvad vi må og ikke må, så jeg ikke skal bruge en masse arbejdstid på at finde ud af snørklede regler,« siger han.

Vær opmærksom på dit abonnement
Det vedrører ikke Koda, om en pædagog bruger sit private abonnement på for eksempel Spotify, TDC Play eller Tidal til at spille musik i institutionen. Men det kan være, at abonnementet tager forbehold for det, så man bør kontakte udbyderen
og få klarlagt, hvad man må og ikke må.
Alternativt kan institutionen indgå en aftale med en udbyder af professionel musikstreaming. Her samarbejder Koda i øjeblikket med: Beat, Auditive Network, My Instore Radio, Loudmusic, Tidal Professional, SkyPlay, Mood Media, Pro Partner og Liveqube.
Kilde: Koda.

Pas på kopier
Hvis du vil spille et musiknummer for børnene i din institution, som ikke er et originalt nummer, men en kopi, er der to betingelser, der er afgørende for, om du må afspille kopien:
For det første skal det være en lovlig digital kopi, der tilhører børnene eller deres forældre. Det betyder, at det for eksempel ikke er tilladt at afspille en kopi-cd, som et barn har lånt af en ven.
For det andet skal afspilningen af musik i institutionen ikke betragtes som offentlig fremførelse.
Kilde: Kulturministeriet.

Musikken skal være lovlig
Du streamer, når du lytter til musikfiler på internetsider uden at få en permanent kopi af musikken på din computer.
Det er lovligt at streame fra nettet, hvis det, der bliver streamet, er lovligt lagt ud. Det betyder, at du kun må streame musik fra hjemmesider, hvor musikken er gjort tilgængelig med rettighedshavernes tilladelse. Ellers kan du krænke rettighedshavernes eneret og risikerer en straf og/eller en erstatning.
Hvis den side, du ønsker at streame musik fra, ikke findes på nogen lister over hverken lovlige eller ulovlige hjemmesider, kan du prøve at spørge dig selv om følgende:
● Er der en klar angivelse af, hvem der står bag hjemmesiden: Navn, adresse, telefonnummer og så videre?
● Fremgår det af hjemmesiden, om der er truffet aftale med rettighedshaverne om myndighedskontrol af rettigheder og betaling?
● Er der en fornuftig sammenhæng mellem prisen for at streame og den normale markedspris for produkterne?
Det bedste råd er i alle tilfælde at bruge sin sunde fornuft, for det vil ofte være nemt at konstatere, om en hjemmeside er lovlig, og om den musik, du vil streame, er lagt ud på internettet med rettighedshaverens samtykke.
Kilde: Kulturministeriet.

Koda sælger retten til at bruge musik offentligt
Musik kommer ikke af sig selv. Bag hvert eneste stykke musik ligger timer, uger og nogle gange års arbejde. Komponister og sangskrivere arbejder ulønnet, indtil deres musik bliver spillet. Når det sker i det offentlige rum, har de ret til betaling.
Retten til at bruge offentlig musik sælger Koda ved at indgå aftaler om betaling med alle, der bruger og udbyder musik i sammenhænge, der rækker ud over privat brug. Det være sig i radioen, butikker, på tv, spillesteder og streamingtjenester.
De penge, Koda modtager for musik spillet i Danmark, sendes videre til de enkelte ophavsmænd i både Danmark og udlandet. Via aftaler med en lang række Koda-lignende selskaber i hele verden sørger Koda også for, at indtægterne for dansk musik spillet i udlandet finder vej til de danske ophavsmænd. Det skal være med til at sikre, at Danmark også om 100 år har en Carl Nielsen, en Kim Larsen og en Lukas Graham.
Kilde: Koda.dk