Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 19
Leder: Røde faner i herremandens lade
1. maj-traditionen vil leve, så længe fag-bevægelsen har en politisk sag at kæmpe for. Det er ikke et spørgsmål om en årlig festdag, men om en politisk kamp i hverdagen.
Af: Henning Pedersen medlem af forretningsudvalget
I Frederikshavn ligger et fantastisk sted. En herregård med rødder tilbage til det 14. århundrede er overtaget af "folket" på fredelig vis og blevet til kulturhus, så den nu danner rammen om en lang række aktiviteter, familiefester, udflugter, koncerter, dyrskue. Den er cirkus- og markedsplads, og den er hjemsted for foreninger og en børnehave.
Og for det årlige 1. maj-møde, hvor røde faner indtager herremandens lade for at markere arbejdernes internationale kampdag. Hvor der tidligere blev hundset med høstkarle, flokkes Frederikshavns familier nu for høre politiske taler og synge arbejdersange.

Lige så sikkert som bøgen springer ud først i maj, aflives 1. maj-traditionen hvert år i medierne af borgerlige politikere og velmenende arbejdsmarkedsforskere. 1. maj er kun en svag afglans af tidligere tiders kampdag, og fest, fridag og fadølsbamser er vigtigere i dag end sange om solidaritet, hedder det. Traditionens snarlige død bekendtgøres med en forudsigelighed som forårssilden i Limfjorden.

Vel står vi ikke "skulder ved skulder" i dag - som det hed i Jesper Jensens sang om første maj for 30 år siden - men traditionen er sejlivet og hænger efter min opfattelse nøje sammen med, hvilken rolle fagbevægelsen ønsker at spille. 1. maj-traditionen vil leve, så længe fagbevægelsen har en politisk sag at kæmpe for. Det er ikke et spørgsmål om en årlig festdag, men om en politisk kamp i hverdagen. Den dag fagbevægelsen alene bliver et forsikringsselskab og ikke en politisk bevægelse, dør 1. maj-traditionen.

Netop i disse år træder betydningen af fællesskabets tradition tydeligere frem end længe. Både i forhold til den store verden, hvor konflikter, krige og globaliseringen får betydning for alle, og i vores egen verden, hvor det solidariske velfærdssamfund er under pres.
Derfor er der måske netop i år særlig god grund til at stoppe op og se på, hvad det er for et samfund og en verden, vi har fået skabt. Vel vidende at kampen for et bedre samfund foregår hele året og hele tiden.

I herremandens lade tales harske ord om VK-regeringens økonomiske politik med skattestoppet, som udhuler kommunernes økonomi med nedskæringer til følge, om den stigende arbejdsløshed, om frit valg og individualisering som en trussel mod et solidarisk velfærdssamfund, og om international solidaritet med folkene i Irak og Palæstina og en bekymring for USA’s altdominerende og egenrådige magtposition i verden.

I herremandens lade er traditionen i hvert fald levende. Og så er det helt fint med mig, at det også er en familieudflugt med tørfisk og Trio Træsko.