Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 06
Børneinterview - Vi kender børnene bedre
To SFO'er i Århus har med hver deres udgangspunkt interviewet børnene. Samtalerne har givet pædagogerne en større forståelse for børnene og deres måde at reagere på. Et bedre kendskab til børnene gør det muligt at lave en bedre hverdag i SFO'en
Af: Nina Møller
Pædagog Pia Gylling i Strandskolens SFO havde adskillige gange hentet Peter ind fra legepladsen, fordi han løb udenfor uden jakke på. Drengen påstod, at han ikke frøs. "Det kan godt være, du ikke gør det," svarede hun ham, "men det er vinter, det er koldt, du skal gå ind og tage din jakke på."
»Til sidst tænkte jeg, at jeg var nødt til at spørge ham, hvad grunden egentlig var til, at han gad løbe ud uden jakke på, for han vidste jo, at han hver gang ville blive sendt ind igen. Da jeg så spurgte ham, svarede han: "Jamen, hvis jeg skal tage jakke på først, så er mine kammerater jo løbet ud på legepladsen uden mig". Så det var ikke, fordi han ikke ville tage sin jakke på, det var fordi, der var noget andet, der var vigtigere for ham« siger Pia Gylling.
Historien illustrerer, hvor vigtigt det er rent faktisk at spørge børnene i stedet for blot at antage, hvad deres intentioner er. Ved at interviewe børnene i SFO'en opnår pædagogerne den forståelse, og det kan bruges til at lave en bedre hverdag.

Mange spørgsmål. Strandskolens SFO i Risskov ved Århus begyndte at lave børneinterview i 1995. SFO'en - som er en af landets største, p.t. med 370 børn og 30 pædagoger - havde på det tidspunkt eksisteret i to år. Arbejdsgrundlaget skulle evalueres, og under samtalen på en personaleweekend gik der en prås op for personalet, som erkendte, at de aldrig havde spurgt børnene, hvordan de oplever deres liv i SFO'en. Denne erkendelse faldt sammen med, at pædagogisk konsulent i Århus Kommune Erik Hønge ønskede at lave et projekt med børneinterview, og på denne måde forenedes to interesser. I samarbejde fandt SFO og konsulent ud af, hvilke temaer de ville arbejde med. I forvejen havde SFO'en selv formuleret, at de ville vide noget om børns venskaber, om hvad børnene syntes om regler og om pædagogernes betydning for børnene. I samarbejde med den pædagogiske konsulent kom de frem til ti temaer. I løbet af projektet, som pædagogerne arbejdede med igennem to år, interviewede de 100 ud af de på det tidspunkt 320 børn. Resultatet af det store arbejde er, at børnene har fået en stemme i arbejdsgrundlaget. Pædagogerne har direkte taget udsagn fra interviewene og underbygget dem med, hvad det betyder for SFO'ens praksis. Jakke-historien fortælles, fordi den viser en afsmitning af hele projektet i det daglige. Den er et eksempel på, hvordan man kan tænke børneperspektivet ind i hverdagen.

Øvelse. Men det er svært at interviewe børn, så man kan bruge det til noget. Det måtte pædagogerne i Strandskolens SFO erkende tidligt i projektet. Pia Gylling og Anne Mette Olsen fandt ud af, at man er nødt til at øve sig meget.
»Vi var ikke særlig gode til det i starten. Til at spørge åbent, være lyttende og følge børnenes spor. Det var meget tankevækkende at opdage,« erkender Pia Gylling.
»Én af de ting, vi nærmest tilfældigt fandt ud af, var, at pauserne var vigtige. Jeg var nødt til at tænke grundigt over, hvad jeg skulle spørge om næste gang, og når der gik så lang tid, skete der det, at børnene talte videre. Så kom der mange gange overraskende ting frem, og vi fandt ud af, at de havde været på vej et andet sted hen i deres tankerække, end vi troede,« fortæller Pia Gylling.

Naturlig udvikling. Risskov Skoles SFO med 300 børn fordelt på fire afdelinger har grebet interviewene an på en lidt anden måde end Strandskolens SFO. Børneinterviewene og interessen for børneperspektivet er udsprunget af de sidste fire års arbejde med et projekt, som SFO'en har kaldt "evaluering". Projektet tager udgangspunkt i personaleudvikling, fortæller leder
Leif Krongaard:
»De erfaringer, vi gør os i det daglige, pædagogiske arbejde, mener vi, skal være afsæt for, hvordan vi laver personaleudvikling. Det har sporet os ind på, at voksne og børn har forskelligt perspektiv på tingene. Tit er der forskel på, hvad vi tror er vigtigt, og hvad børnene rent faktisk giver udtryk for er vigtigt.«
Pædagogerne i Risskov Skoles SFO har på den baggrund erkendt, at de må spørge børnene, hvordan de selv oplever deres hverdag i fritidsordningen. Derfor har pædagogerne i omkring halvandet år nu interviewet alle børnene som optakt til forældresamtalerne. Gennem interviewene lærer de det enkelte barn bedre at kende, og på den måde får de en bedre samtale med forældrene om, hvordan netop deres barn kan få den bedst mulige hverdag i SFO'en.

Rumme følelser. Risskov Skoles SFO har gjort sig erfaringer, der ligner Strandskolens: At det er svært at interviewe børn, både af tekniske og personlige grunde.
»I begyndelsen holdt vi meget fast i, at vi skulle omkring alle otte spørgsmål på papiret. Men nu er vi blevet mere frie til at følge børnenes tankerække,« siger afdelingsleder Christian Andersen. Men et er spørgetekniske kvaler, noget andet er ubevidste forhindringer.
»Det stiller krav til os personligt at lave børneinterview. Vi har snakket med Erik Hønge om, hvad der egentlig forhindrer os i at anlægge et børneperspektiv, og sammen har vi lavet en liste med en række ting, som kan gøre det svært. Vi er blandt andet nødt til at vide, hvor vi er i forhold til vores egne følelser,« siger Leif Krongaard.
»Hvis et barn i affekt råber "jeg hader ham, jeg smadrer ham" kan man som pædagog være tilbøjelig til at reagere på sin egen umiddelbare følelse - i det her tilfælde afsky. Had er jo en forbudt følelse, og vold er forkert. Men i stedet for at lade sig styre af sin egen følelse af afsky gælder det om at sige: "Nå, er det sådan, du har det", altså legitimere barnets følelse, at rumme følelsen.
Afdelingsleder i C-Huset Inge-Lise Rathje oplever, at hvis man evner at rumme følelserne, giver det et betydeligt udbytte:
»Det er vigtigt, at vi accepterer, hvad barnet oplever, og hvad det føler. I det daglige kan vi også se, hvor vigtigt det er, at de bliver hørt. Hvis vi giver et barn lov at være sur eller gal, behøver det ikke at forsvare den følelse, og en konflikt kan vende 180 grader, bare fordi barnet kan mærke, det er ok at have følelsen. De kommer hurtigere frem til at kunne snakke om, hvad konflikten egentlig handlede om.«

Ansvar. Fælles for de to århusianske SFO'er er et stort engagement - på trods af, at arbejdet foregår indenfor normeringen. Der er ikke ekstra tid eller ressourcer at få udover den, kommunens konsulent tilbyder. Alligevel oplever pædagogerne altså, at den tid og den energi, de investerer i at gøre sig umage for at se SFO'en fra børnenes perspektiv, kommer tifold tilbage. Men et børneperspektiv skal ikke ændre den voksnes rolle: Pædagog Pia Gylling siger, at det at spørge børnene på ingen måde handler om at skyde sit ansvar som voksen fra sig:
»Det er mit ansvar at skabe de rammer, der skal være for børnene. Derfor er det også mit ansvar at skaffe så megen viden som muligt om, hvad de har brug for. Jo mere jeg spørger børnene, jo mere nuanceret bliver min viden om dem, og jo bedre kan jeg gå ind og være den ansvarlige voksne, jeg skal være. Som i Peters tilfælde. Jeg forstår ham ud fra hans perspektiv, som er, at kammeraterne er vigtigere for ham end jakken. Når jeg forstår det, kan jeg hjælpe ham og kammeraterne til at følges ad, så han kan få jakken på, inden han løber ud. På den måde bliver der en større gensidighed i det. Det får mindre karakter af, at jeg giver nogle ordrer, og at jeg bestemmer.«

Uddrag af interviewguide fra Risskov Skoles SFO
Fortæl barnet, hvad det går ud på:
- Vi skal bruge interviewet til forældresamtalerne.
- Vi skal blive bedre til at lave en god SFO for børnene.

Disposition af interview:
- Vær opmærksom på/husk balancen mellem barnets og din dagsorden.
- Åbne spørgsmål: Hvad, hvilke, hvor henne, hvordan kan det være, at... hvad er det, der gør...?
- Lukkede spørgsmål: Brug dem primært til at afklare din forståelse: "Forstår jeg dig rigtigt, når jeg hører, du siger...?"
Hvis vi får noget at vide om forhold, som kræver særlig støtte/hjælp/forholdsregler:
- Gør klart for barnet, at det er ok at sige det.
- Afklar med barnet, hvor meget forældrene skal vide til forældresamtalen.
- Forklar barnet, at det kan være nødvendigt at tage emnet op på et andet tidspunkt.

Uddrag af etiske regler:
- Interviewet omfatter kun forhold, som har med barnets relation til SFO at gøre. Private forhold medtages ikke.
- Vi respekterer barnets grænser.
Forældrene orienteres om, at barnet interviewes, og hvad interviewet skal bruges til.