Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 08
Væggene taler, men ikke rent
Børnehuset Hjortøgade på Østerbro i København har en enestående udsmykning af Cobra-malerne, herunder Asger Jorn. Men udsmykningen er nødlidende og skal renoveres. Det koster 1,3 millioner.
Af: Mogens Havnsøe Petersen
Når man ringer til Børnehuset Hjortøgade på Østerbro i København lyder beskeden: 'Tryk ét for Jorn-stuen, tryk to for Bille-stuen, tryk tre for Vibe-stuen og tryk fire for kontoret'.
Lyder navnet Jorn og Bille bekendt, er det, fordi det er navnene på to af Danmarks helt store internationalt berømte kunstnere Asger Jorn og Ejler Bille. De to var en del af Cobra-gruppen, som bestod af en række kunstnere, der dannede et netværk med dette navn i 1948.
Både Jorn-stuen og Bille-stuen bærer deres navn med rette. De to stuer er udsmykket af henholdsvis Asger Jorn og Ejler Bille.
Foruden Asger Jorn og Ejler Bille har Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Henry Heeup, Erik Thommesen, Egill Jacobsen og Agnete Terkildsen bidraget, og der er også bidrag af kunstnere med en løsere tilknytning til Cobra-gruppen. Asger Jorns værk er dog det mest omfattende, da han arbejdede længere på projektet end de andre kunstnere.
Daglig leder af institutionen, Henrik Dankert, nyder at arbejde i et Kunstværk. "Man studerer det jo ikke hver dag, men det er dejligt, at det er der," siger han.
Udsmykningen fandt sted i 1944, blev fredet og restaureret i 1978, men trænger nu til lidt mere end en kærlig hånd - og en ombygning.
For eksempel er der i indgangspartiet en smuk udsmykning af Carl-Henning Pedersen­, som skæmmes af en trappe, der dækker store dele af kunstværket. I nogle af rummene er lofterne blevet sænket, så de dækker en del af udsmykningen, og hele væggen i et rum, som er udsmykket af Henry Heerup, er blevet overmalet. Generelt fremtræder den unikke dekoration med slidskader og smårevner. Et af rummene har været vådrum, og i et andet skæmmer et skab.

En dyr omgang. Restaureringen er en opgave for professionelle og vil koste cirka 1,3 millioner kroner. Da Københavns Kommune totalt kun har et budget på omkring 300.000 kroner til kunst om året, er det ikke derfra, man skal regne med at få dækket hele regningen. Men Augustinus Fonden har stillet et pænt beløb til rådighed, og man er for øjeblikket i gang med at ansøge en række andre fonde. I forhold til, hvad Cobra-gruppens malerier sælges for i dag, er der dog tale om småpenge. Et enkelt maleri af Asger Jorn blev på auktion for nogle år siden solgt for over 30 millioner kroner.
Da udsmykningen blev udført løb, ungerne rundt og legede, mens kunstnerne arbejdede. De kommenterede også arbejdet ivrigt. Da­værende daglig leder, Kirsten Bagger, fortalte i et foredrag, som hun holdt for Dansk Pædagogisk-Historisk Forening i 1994, at en dreng var kommet hen til hende en dag, hvor Else Ahlfeldt var ved at udsmykke et kontor, og sagde:
"Hun siger, det er nogle bjerge og marker, og solen skinner på dem, men jeg siger nu, at det er noget skidt!"
En af de bare vægge skulle dekoreres under temaet 'Lille Peter Edderkop', og den stod Kirsten Bagger og sang for Asger Jorn, mens han malede.
I dag er det nogle andre børn, der render rundt i børnehaven. En af dem er Alexander. Han bor i en lejlighed over for børnehaven. Hans mor, Carina Rørmark, har bemærket kunsten.
"Det er ikke noget, man har et direkte forhold til. Men det er rart, at det eksisterer, og det er fascinerende at kigge på," siger hun.
En anden forælder, Lars Gaardhøj, som netop har fået sin søn Karl i 'Jorn-stuen', er mere ­imponeret:
"Vi vidste det ikke i forvejen, men da min kone og jeg blev vist rundt, før Karl skulle starte, så spærrede vi godt nok øjnene op."
Leder Henrik Dankert har via kunsten fået udvidet sin jobfunktion. Af og til kommer der besøg, og institutionen har haft åbent for publikum under 'Kulturnatten i København'. Han sidder også med i en arbejdsgruppe, som skal sørge for at få det utraditionelle kunstværk restaureret.
Så forhåbentlig får børnene snart nogle håndværkere at kigge på. Og mon ikke nutidens
unger har det til fælles med fortidens, at de også kan levere en sjov bemærkning?

Kunst for spegepølse
Børnehuset Hjortøgade, som tidligere hed Sophus Baggers Børnehave, husede tidligere også Frøbel­seminariet, hvor Erik Sigsgaard blev forstander i 1942. Hans kone havde gået på seminarium med Asger Jorn, som boede på Østerbro i København. Da Jorns søn skulle i børnehave, var det derfor naturligt for familien at vælge børnehaven i Hjortøgade.
Cobra-gruppen og en række kunstnere fra denne gruppe havde budt ind på udsmykningen af en ny børnehave i Husum for Københavns Kommune. Gruppen fik ikke opgaven, det gjorde en anden berømt dansker, Richard Mortensen.
Da Asger Jorn mente, at forarbejdet ikke skulle gå til spilde, og han samtidig syntes, at væggene i sønnens børnehave var lidt bare, tilbød han at udsmykke børnehaven kvit og frit sammen med sine venner fra Cobra-gruppen. Det sagde institutionen ja tak til, og derfor har Børnehuset Hjortøgade en unik udsmykning i de fleste af institutionens rum i en bred frise op mod loftet.
Den daværende leder, Kirsten Bagger, har fortalt, at 'betalingen' for udsmykningen, som fandt sted under krigen, var en bunke leverpostej- og spegepølsemadder.
Børnehuset Hjortøgade har ikke bare en spændende kunsthistorie at fortælle. Den er også et unikt stykke pædagogisk historie:
I Hjortøgade 3 blev der i 1926 oprettet en folkebørnehave i nogle stuelejligheder, og her havde Frøbelseminariet også til huse. Lokalerne var børnehave om formid­dagen. Klokken 14 blev de små møbler stillet til side, og så var der undervisning af børnehavelærerinder frem til klokken 18.
Den første forstander for seminariet hed Hedvig ­Bagger. Hendes mand, Sofus Bagger, overtog stillingen som forstander, da hun døde. Den post havde han helt frem til 1942, hvor han i en alder af 93 år overlod stillingen til Jens Sigsgaard (1910-1991).
Jens Sigsgaard måtte betale 250 kroner for seminariet, men så fik han også 'møbler og to lærerinder' med i købet.
Seminariet rykkede ud af lokalerne i 1943