Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 17
TEMA: JOBROTATION. Jobrotation gør comeback
Jobrotation har ligget i dvale siden 1990’erne, men et nyt politisk og fagligt fokus på jobskabelse genstarter den populære ordning.
Af: Trine Vinther Larsen
Mirakelkuren ’jobrotation’ er ved at vågne af sin mangeårige dvale. Kuren mod samfundstruende problemer som mangel på arbejdspladser og stigende langtidsledighed har ellers ikke været nævneværdigt brugt siden 1990’erne.
Kun 471 såkaldte helårspersoner benyttede i 2011 ordningen. Dog er det mere end en tredobling i forhold til 2010, og i 2012 fortsætter stigningen.
Men det var noget helt andet i 1990’erne, fortæller arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen, der også er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Fra 1993 til 1999 gik omkring 100.000 mennesker hvert år igennem jobrotationsordningen. Hvad enten man tog sabbatorlov, uddannelsesorlov eller forældreorlov, var det geniale ved ordningen, at en arbejdsløs person kunne overtage jobbet, mens man selv var på orlov.
»Man delte simpelt hen de job, der var, mens man ventede på, at der blev skabt nogle flere. Grundtanken fandtes også i andre lande, og det var ikke, fordi man havde opfundet nogen særlig dyb tallerken. Men omfanget af danskernes brug af jobrotation betød, at Danmark har fået æren for modellen,« fortæller Per Kongshøj Madsen.
Det spektakulære ved modellen var, at man havde held til at nedbringe langtidsledig­heden. Ifølge undersøgelser af den gamle ordning fik næsten halvdelen af de ledige vikarer efterfølgende arbejde.
»Effekten var altså god,« siger Per Kongshøj Madsen.

Brug for mirakler. Et effektivt, jobskabende redskab er lige, hvad politikerne i dag efterlyser.
Arbejdsmarkedsproblemerne er nemlig store: Ledige stillinger er som nåle i høstakke. 165.700 personer er arbejdsløse. Og langtidsledigheden er stigende, især blandt de nyuddannede.
Dertil har man med dagpengereformen forringet vilkårene for de ledige ved for eksempel at halvere dagpengeperioden til nu to år – med virkning fra januar 2013.
Regeringen har især udset sig jobrotation som en måde at få de arbejdsløse i arbejde.
Allerede i foråret indgik Kommunernes Landsforening og regeringen en aftale om, at 40 procent flere ledige skal i jobrotation i 2012 sammenlignet med 2011.
Og i sidste måned lancerede regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en såkaldt akutpakke på 332 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på at få dagpengemodtagere, som på grund af dagpengereformen er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, i jobrotation.
Men der er en grænse for mirakelmidlets virkning, mener arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt.
»Jobrotation har mange gode effekter. Men jeg tvivler stærkt på, at jobrotation kan løse det akutte problem, at mange falder ud af dagpengesystemet. Man har jo skåret ned på dagpengeperioden i en tid med stigende arbejdsløshed, og prognoserne viser, at der vil gå lang tid, før der er reelle job at få. I 1990’erne skar man ned på en meget længere dagpengeperiode i en tid med øget beskæftigelse, så dengang skulle de arbejdsløse ikke vente så længe på en jobåbning. Det skal man desværre i dag,« siger Mads Peter Klindt.

Populær og effektiv ordning
• 8 ud af 10 danskerne ønsker ifølge en ny Gallup-måling at genindføre jobrotationsordningen.
• Jobrotation toppede i 1994, hvor 140.000 danskere var i jobrotation.
• Fra 1993 til 1999 lykkedes det via jobrotation mv. at nedbringe arbejdsløshedsprocenten fra 11,4 procent til 4,9 procent.