Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 12
Mobning er pædagogernes ansvar
Den, der mobber, er selvsikker. Og den, der bliver mobbet, er ikke selv skyld i mobningen. Myterne om mobning bliver aflivet i bogen 'Drop drilleri'. Forfatterne efterlyser pædagoger, der kan se forskel på en konflikt og mobning.
Af: Mette Hattel
Det handler ikke om at være tyk eller rødhåret, men om gentagelsen. Den skaber grundlaget for mobning. Hvis Peter altid får taget sit legetøj, og Freja altid er den, der tager legetøjet, er rollefordelingen klar. Og allerede i vuggestuealderen lægger drilleri kimen til mobning. Derfor skal pædagoger være på dupperne langt tidligere for at forebygge mobning, mener Helle Høiby, psykolog, lærer og pædagog og Anja Trolle, pædagog og diplomuddannet i offentlig ledelse. Sammen har de skrevet bogen 'Drop drilleri.'
"Jeg har set børn i børnehaveklassen have en ekskluderende adfærd, og den kommer jo ikke med et trylleslag, når barnet starter i skolen. Den bygges op gennem erfaringer, som barnet har gjort sig i vuggestuen og børnehaven. Derfor skal vi sætte ind langt tidligere blandt de helt små børn," siger Helle Høiby.
Et afgørende punkt er at få øjnene op for, at mobning og konflikthåndtering ikke er det samme. Ofte blandes de to ting sammen, og det giver et mudret billede af, hvad mobning er, og hvordan man skal sætte ind.
"Forskellen på mobning og konflikt ligger i relationen. Mobning skaber en assymetrisk relation, hvor den, der mobber, er højere oppe end den, der bliver mobbet. De voksne gør ofte den fejl at se mobningen som udtryk for en konflikt. Det skaber et forkert udgangspunkt og gør mobningen værre," siger Anja Trolle.

Et voksenovergreb. Et møde mellem den, der mobber, og den, der bliver mobbet, inde på lederens kontor er en almindelig måde at tackle mobberiet på. Men det løser ingenting, mener Helle Høiby. I den situation får den, der mobber, frit spil til at fortælle sin version af historien, mens den, der bliver mobbet, højst får fremstammet et eller andet halvkvalt og er hundeangst for, at mobberiet skal blive værre.
Pædagogen får dem begge til at love at være gode venner, og så er den potte ude - tror man. Men sådan går det ikke, fordi situationen er blevet tacklet som en konflikt, hvor pædagogen agerer som mægler mellem de to børn. Og det er helt forkert. Faktisk har den voksne uden at vide det, foretaget et overgreb på den, der bliver mobbet.
"Man kan sige, at det er to mod én i sådan en situation. Og det får ikke mobberiet til at stoppe, tværtimod," siger Helle Høiby, og Anja Trolle nikker.
"Man får aldrig sandheden fra mobberen eller den mobbede. Derfor er situationen på kontoret unødvendig. Sandheden får man fra tilskuerne, der ser det samme ske dag ud og dag ind. Og får de først at vide, at de skal hente hjælp hos en voksen, tager tilskuerne imod det med kyshånd. De er i høj grad også præget af, at mobningen foregår og skal støttes i, at det er rigtigt at søge hjælp," siger hun.
At kunne skelne mellem konflikt og mobning giver pædagoger og medhjælpere et skelet at hænge deres praksis op på, mener forfatterne. Desuden vil institutioner, der har en mobbepolitik og klart formulerede forventninger til forældrene, give de ansatte en tydeligt formuleret praksis at læne sig op ad, når de møder mobning og drilleri. De ansatte bliver handlekraftige, og det er uhyre vigtigt, når børn mobber, vurderer forfatterne.
Signalet fra de voksne skal være klokkelart og entydigt: Her tolerer vi ikke mobning.

Sig stop. Mobning rammer ikke kun den, der mobber, og den, der bliver mobbet. Det skaber destruktive mønstre i hele gruppen, hvor det foregår. Alle er derfor i farezonen.
"Hele gruppen får så travlt med at beskytte sig og undgå at blive mobbet. Det får konsekvenser, for eksempel kan man ikke tage ny viden til sig og lære noget, når der mobbes, viser talrige undersøgelser. I stedet kommer det til at handle om ren overlevelse. Mobning giver simpelthen et forrået miljø," siger Helle Høiby.
Det er de voksnes ansvar at se efter tidlige tegn på mobning og bremse det. Det handler om at sige STOP i det øjeblik, det sker. Forfatterne opfatter børn, der klynker eller slet ikke siger noget, når de bliver mobbet, som et meget alvorligt faresignal. Netop disse børn skal opleve, at det er deres ret at sige fra, og de skal opmuntres til at sige stop højt og tydeligt. Og de skal vide, at det ikke er deres skyld, at de er blevet dårligt behandlet. De, der mobber, skal korrigeres i deres opfattelse af gruppen, og de skal opmuntres til at vise empati.
"De, der mobber, siger altid, når de bliver spurgt, at alle har det godt i gruppen. Hvis man fortæller, at der er én, som ikke har det godt, og at det skyldes mobningen, er deres svar, at de troede, at den mobbede også syntes, at det var sjovt," fortæller Helle Høiby og tilføjer, at den, der mobber, ofte har masser af selvtillid, men en uudviklet evne til at vise empati.

Vennemøder. I det daglige kan vennemøder, som Anja Trolle og Helle Høiby kalder det, gøre underværker. For de viser børnene, hvad gode venner er. Egentlig er det blot bevidst brug af, hvad mange pædagoger i forvejen praktiserer, når de arbejder med en anerkendende, dialogbaseret tilgang til barnet.
"Hvis Freja for eksempel kommer hen med sutten til Peter, siger pædagogen: Godt, du hjalp Peter, du er en god ven. Den voksne ser, hvad der sker, og sætter ord på situationen, og bruger det gode eksempels magt. Pludselig går der sport i at finde sutterne frem til hinanden blandt børnene, og så har vi fat i den lange ende," siger Anja Trolle. Pædagogerne bærer ansvaret for, at alle børnene bliver nævnt over tid for de gode ting, de gør for hinanden.
Det er dog ikke nok at se på børnene og dyrke vennemødet dér. Hvis en personalegruppe selv har en mobbende adfærd, og for eksempel legitimerer at grine på andres bekostning, efterligner børnene den stil. Derfor skal de voksne starte hos sig selv og øve sig i at blive gode til at sige positive ting til hinanden. Effekten er tydelig og øjeblikkelig, ifølge Helle Høiby.
"Når vi holder kursus i institutionerne, beder vi pædagogerne skrive en liste af positive ting til hinanden. Lige inden frokost får de listen at se, og det løfter stemningen helt enormt, når de går til frokost. Man kan simpelthen høre det, snakken går, og der bliver grinet en masse," siger hun.

Mobbespecialist hædres
Børns Vilkår giver årets Peter Sabroe Pris til mobbeeksperten Helle Raabøl Hansen for sit visionære arbejde med at sætte mobning blandt børn på dagsordenen. Helle Raabøl Hansen er cand.jur. og ph.d.-studerende ved DPU og arbejder i det tværfaglige mobbeteam Exploring Bullying in School (eXbus). Hun er bannerfører for en ny forståelse af mobning, der sætter fokus på fællesskabet og kulturen i en børnegruppe. Derudover ser hun mobning i et rettighedsperspektiv.
"Jeg betragter det som en rettighed, at børn kan vokse op uden at blive mobbet. FN's børnekonvention siger, at børn har ret til uddannelse i værdighed, og det er uforeneligt med mobning," siger Helle Raabøl Hansen.
Peter Sabroe Prisen er på 10.000 kroner og tildeles hvert år én eller flere personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for børn i Danmark. Hver fjerde henvendelse til Børnetelefonen hos Børns Vilkår handler om drillerier og mobning, derfor er der behov for at sætte mere fokus på mobning og støtte initiativer, der fremmer en antimobbekultur blandt børn og unge, mener Børns Vilkår.

Fri os fra mobning
Som den første af sin slags fokuserer forskningsprojektet 'Fri for Mobberi' på, hvordan børn i alderen tre til otte år oplever mobning og drilleri. Projektet følger en række institutioner og skoler, og indtil videre består undersøgelsen af fem del-rapporter med hver sit fokus.
Den første rapport fokuserer på de ansatte, og hvordan de oplever mobning blandt børnene og i personalegruppen. Rapporten er baseret på spørgeskemaer udsendt til i alt syv institutioner i henholdsvis Kolding, Århus og Gentofte.

Den viser at:
• 93 procent af personalet er enige i, at mobning kan forekomme blandt børnehavebørn. Blandt forældrene er tallet 78 procent.
• 25 procent af personalet angiver, at de har oplevet mobning blandt de voksne i personalegruppen.
• Halvdelen af både personale og forældre mener ikke, at institutionens ledelse har ansvar for mobning.
• 10 procent af personalet i de syv adspurgte institutioner mener ikke, at pædagogerne har ansvar for mobning.


Fri for Mobberi er finansieret af Red Barnet, BUPL og SL' s forskning og udviklingsfond.
Læs mere på www.redbarnet.dk


Mobning er et overgreb.
Mobning er ikke en konflikt og kan ikke forhandles.
Mobning skal stoppes øjeblikkeligt.

Mobning: Vær opmærksom på

• Du skal genkende en konflikt og
skelne den fra mobning.
• Du skal forstå, at barnet er hjælpeløst, hvis det bliver mobbet.
• Du skal turde træde til straks.
• Det er dit ansvar at mobningen stoppes.
Konflikt er en almindelig uoverensstemmelse.
Børnene er ligeværdige parter i en konflikt.
Konflikt er afgørende forskellig fra mobning.

Konflikt: Vær opmærksom på
• Du skal kunne genkende en konflikt og skelne den fra mobning.
• Du skal kunne se og høre, om børnene er ligeværdige i konflikten.
• Du skal kunne skabe tolerance i børnegruppen.
• Du skal kunne hjælpe børnene til at lære sig at løse almindelige uoverenstemmelser.
• Du skal handle meget forskelligt, når der er tale om henholdsvis konflikt og mobning.


Bogen 'Drop Drilleri - forebyggelse af mobning i vuggestue og børnehave' af Anja Trolle og Helle Høiby er udgivet på Forlaget Dafolo, 122 sider, pris 198 kroner.