Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 09
Ledere ønsker ledelse
En ny organisering af ledermedlemmerne i BUPL skal sikre, at lederne kan se sig selv i en fagforening, som også varetager de ansattes ­behov. En måde at synliggøre og styrke lederne på er at give BUPL's lederforening en formand.
Af: Trine Vinter Jensen
Hvis ikke BUPL bliver mere ­visionær på det lederpolitiske arbejde, kan det blive svært at fastholde ledermedlemmerne i fagforeningen.
Det var meldingen fra knap 100 medlemmer af BUPL's lokale og centrale lederråd, som i sidste uge var samlet i to dage til martskonferencen på Hotel Nyborg Strand, hvor også BUPL's politiske topledelse deltog.
Både forretningsudvalget (FU) og hovedbestyrelsen (HB) var rigt repræsenteret, og dagsordenen var da også af stor politisk betydning for hele BUPL. På tapetet var arbejdet med at skabe en helt ny organisering af ledermedlemmerne i BUPL, hvilket blandt andet skal sikre, at ethvert ledermedlem kan genkende sig selv i BUPL.
BUPL er blandt andet i konkurrence om ­ledermedlemmerne med Ledernes Hovedorganisation, og i 2009 skiftede 59 af BUPL's godt 5500 ledermedlemmer således til Ledernes Hovedorganisation, viser tal fra BUPL's medlemsafdeling.
Også en ændret virkelighed for nutidens ­ledere af pædagogiske daginstitutioner har gjort det nødvendigt for BUPL at sadle om i forhold til ledermedlemmerne.
"Den pædagogfaglige leder i dag er ikke bare den bedste blandt ligemænd, men skal også have diplomer i ledelse på bagen for at leve op til nutidens krav om blandt andet økonomistyring og ledelse af store personalegrupper," siger Lasse Bjerg Jørgensen fra FU.
Han kalder en styrkelse af ledernes politiske platform i BUPL for en win-win-situation.
"En styrket politisk platform for lederne kommer alle medlemmer til gode, for det er lederne, der er tættest på det forvaltnings­mæssige niveau i kommunerne, og derved kan få stor pædagogfaglig indflydelse på den politik, der føres på hele børne- og ungeområdet. Det er i alle pædagogers interesse," siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Ønske egen formand. Den nye organisering af lederne, som var på dagsordenen på martskonferencen, var konkret udformet i et stykke papir med titlen 'En ny platform for lederne'. Det er en styregruppe bestående af to HB- medlemmer, to medlemmer fra BUPL's centrale lederråd og Lasse Bjerg Jørgensen, som har nedfældet forslaget på baggrund af talrige møder og diskussioner med de lokale BUPL-fagforeningers lederråd, med Det centrale Lederråd og med HB og FU.
De vigtigste elementer i en ny organisering af lederne er tanken om at tildele BUPL's ledermedlemmer to HB-medlemmer, hvoraf den ene er særlig talsmand - eller formand - for lederne.
"På martskonferencen blev det diskuteret ­meget, om det skulle være en talsmand eller en formand, der repræsenterer BUPL's ledere, men diskussionerne viste, at man mest hældte til titlen formand, fordi denne titel signalerer mere politisk pondus," siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Formanden skulle kunne vælges af lederne selv, og være en person, som kun har ansvar for lederne i BUPL - og altså ikke et FU-medlem, der blot har ledelse som én dagsorden blandt flere.
"De to politikere skulle arbejde sideløbende og sammen for at styrke ledernes rolle i BUPL, og ledermedlemmernes formand skulle dertil være den, der i medierne og i omverdenen sætter større fokus på pædagogiske lederes løn og arbejdsvilkår," siger Lasse Bjerg Jørgensen og indrømmer, at dette har BUPL måske ikke været god nok til.
"Vi kan se, når vi sammenligner os med andre fagforeninger som Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd, at vores lederforening og rådgivning i dag er et rigtig godt tilbud til lederne. Men vi har ikke været gode nok til at kommunikere ud, at vi arbejder meget for ledermedlemmerne. Det er det en talsperson eller formand kan bidrage til, og det er det, vi ser virke i de andre professionsforeninger," siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Arbejdspapiret 'En ny platform for lederne' behandles videre af både Det Centrale Lederråd og styregruppen i HB frem mod kongressen i december 2010, hvor det endelige forslag skal til afstemning.

Vi vil have en formand
Helle Saabye Pedersen, 44 år,
leder af Nordvangskolens SFO, Glostrup,
medlem af Det Centrale Lederråd BUPL Stor­københavn.

Skal BUPL's ledermedlemmer have en talsmand eller en formand?
De skal have en formand, men lederne skal forblive organiseret i BUPL og ikke i en særlig afdeling eller sektionering, som et valg af en formand ellers kunne signalere. I Danmarks Lærerforening har skolelederne en formand, og i et samarbejde tror jeg, det har betydning for relationen, at man bruger samme benævnelse.

Hvad vil den nye organisering af ledermedlemmerne i BUPL betyde for ledernes plads i BUPL?
Det vil betyde, at man som leder oplever, at BUPL tager de særlige vilkår, der er for at udføre ledergerningen alvorligt, og at lederfaglig­heden kommer til at fylde i den faglige debat i organisationen, og udadtil i medierne.

Hvad er den største udfordring for ledere af pædagogiske institutioner i dag?
Det er de nye organiseringsformer i kommunerne, de nye lederroller, og de nye lederopgaver, der følger med. Vi bliver udsat for utrolig mange ændringer og nye strukturer og nye ­styringsformer, og opgaverne ændrer sig med lynets hast.

Hvilke særlige behov har et ledermedlem af BUPL, og hvad skal BUPL gøre for at understøtte disse behov?
Jeg forventer, at jeg kan få rådgivning, som sparrer med den jobfunktion, jeg har, og som ikke handler om mit fag. I BUPL Storkøbenhavn får jeg faktisk en rigtig fin lederrådgivning, men det er ikke ens på landsplan, og det skal der rettes op på.


Michael Sommer Larsen, 36 år,
leder af Valdemarskolens SFO, Filuren, Ribe,
medlem af Det Lokale Lederråd BUPL Sydjylland.

Skal BUPL's ledermedlemmer have en talsmand eller en formand?
En formand kan aktivt gøre noget, hvor en talsmand bare kan udtale sig på vegne af ­nogen. Derfor forestiller jeg mig, det skal være en formand, ligesom vi har en formand for BUPL. BUPL skal bevare moderrollen, men der vil da opstå problemstillinger, hvor ledernes formand og BUPL's formand vil komme til at stå over for hinanden.

Hvad vil den nye organisering af ledermedlemmerne i BUPL betyde for ledernes plads i BUPL?
Den vil gøre faget ledelse mere synligt - også pædagogfaglig ledelse.
Og den vil definere os ledere mere som en per­sonalegruppe, der er forskellig fra assistenterne.

Hvad er den største udfordring for ledere af pædagogiske institutioner i dag?
Det er arbejdet i det krydsfelt, man som institutionsleder sidder i. Man har ansvar over for kommunen, ansatte, børn og forældre. Udfordringen er at holde alle glade.

Hvilke særlige behov har ledermedlemmer af BUPL, og hvad skal BUPL gøre for at understøtte disse behov?
Lederen kan have en medarbejder, der er utilfreds, og hvis man så søger rådgivning fra sin fagforening, skal man vide, at BUPL også er på lederens side. Det har jeg savnet. Selvfølgelig skal vi stadig være samlet som én fagforening, men der er forskel på at være leder og på at være arbejdende pædagog.