Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 18
Pædagog slår alarm
Pædagoger tæt på skilsmissebørn er bekymrede. Børnene er ofre for en lov, der tager mere hensyn til forældrenes rettigheder end til børnene, lyder kritikken.
Af: Gitte Rebsdorf
Pædagog Ditte Mortensen kommer via sit arbejde som familiebehandler i Odense Kommune ofte tæt på skilsmissefamilier. Hun mener, at der er grund til at slå alarm. Børnenes tarv bliver ikke varetaget af den tre år gamle forældreansvarslov, der skal revideres i år.
Børnene lider under, at stridighederne mellem forældrene kan trække ud i årevis.
"Vi kan se, at det bare bliver sværere og sværere for børnene, når der er krig mellem forældrene. Jeg kunne ønske, at systemet greb ind og stoppede det, for det er ikke til gavn for barnet," siger pædagogen.
Men barnet bliver ikke beskyttet mod forældrenes stridigheder. Tværtimod er systemet indrettet, sådan at den ene konflikt kan afløse den anden.
"Vi kender til sager, som fortsætter og forsætter. Når der er truffet en afgørelse, kan sagen rejses igen. Vi kender til sager fra retten, som er blevet tabt, men som de så kører videre til Landsretten. Det står på i mange år, og det går ud over børnene," siger Ditte Mortensen
De langvarige og meget konfliktfyldte skilsmissesager betyder, at børnene kommer i klemme mellem forældrene. Det har alvorlige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.
"Det giver så meget uro i børnenes hverdag, når der er fjendskab mellem forældrene, og børnene er forhindret i at være sig selv. De kender ofte til forældrenes uenigheder, og de vil så gerne være loy­ale. Det ene øjeblik er det far, de er loyale over for. Det næste mor. De har så mange antenner ude og får dermed svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for," siger familievejlederen fra Odense Kommune.

Barnets tarv? Den cirka tre år gamle forældreansvarslov deler som udgangspunkt forældremyndigheden over barnet mellem mor og far og ligestiller dermed forældrene mere, end det var tilfældet tidligere. Loven betyder også, at barnet har ret til begge forældre.
Men i praksis kommer loven dog til at lægge mere vægt på forældrenes rettigheder end på barnets tarv, mener Ditte
Mortensen.
"Jeg har svært ved at se, hvordan barnets tarv bliver varetaget. Forældrene kan godt få lov til at sige nej til at se deres barn, men barnet har ikke ret til at sige nej til at se sine forældre. Vi har haft et eksempel med en pige, der var alvorligt syg og meget på hospital. Men faderen meldte afbud til samvær, når pigen var på hospital, og det var svært for pigen. Hun endte med at synes, at det var synd for faderen, at hun var på sygehus. Vi har også haft børn, som ikke ønskede at se den ene forælder, fordi de skulle påtage sig voksenopgaver med at sørge for mad og så videre. Men de børn havde ikke mulighed for at sige fra," fortæller Ditte Mortensen.