Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 07
TEMA. SOCIAL DUMPING: Professoren, kommunerne, formanden og lederformanden
Af: Peter Andersen
Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, forsker i arbejdsmarkedet og offentlig forvaltning. Han er ikke sikker på, at kommunerne retter op. Politisk dumhed kan man ikke forsikre sig imod, siger han.
Professoren: Jeg er overrasket
Er du overrasket over, at social dumping er så udbredt inden for det offentlige?
»Ja, det er jeg. Vi var godt klar over, at social dumping findes indenfor den offentlige sektor, men vi har en forventning om, at offentlige myndigheder sørger for, at sådan noget ikke finder sted. Det sker altså ikke altid, og det gælder både statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere. Det er jo ikke bare lønmodtagere, som mister noget, men også samfundet, fordi der ikke sker betaling af afgifter, moms og skat.«
Tror du, det er noget, man gør bevidst, fordi der mangler penge i kassen, eller sker det af uvidenhed?
»Det er en blanding. På grund af de stramme offentlige budgetter er fristelsen stor, men der er altså også steder, hvor man bare ikke har gjort arbejdet godt nok. Ledelseskvaliteten er ikke lige god alle steder.«
Hænger det også sammen med, at social dumping generelt er blevet mere acceptabel i samfundet?
»Man skal huske på, at det ikke er forbudt at betale lave lønninger i Danmark, fordi vi ikke har en lov om mindsteløn. På grund af globaliseringen er der nok blevet en større accept af, at det er uundgåeligt. Globaliseringen fremstilles, som var den en naturlov. Det er det rene vrøvl, fordi der er mange trends i globalisering, men tiden har været hård ved den kollektive tankegang.
Mange kommuner har sagt, at de vil stramme op. Tror du, der vil blive rettet op på det, eller tror du modsat, at vi vil komme til at se endnu mere social dumping inden for det offentlige?
»Det er svært at sige, for politisk dumhed kan man ikke forsikre sig imod, for at sige det lidt hårdt. Men man kan se, at de steder, hvor de beslutter at gøre noget, kan det også lade sig gøre. Her i Region Nordjylland, hvor vi blandt andet står foran store hospitalsbyggerier, vil man indføre kædeansvar, så hovedentreprenøren også bliver forpligtet i forhold til underentrepriserne. Det er et eksempel til efterfølgelse.«

Vi skal forsøge at vejlede kommunerne, sådan at de undgår social dumping, siger Karsten Thystrup, Kommunernes Landsforening.
Kommunerne: Privat arbejde er billigere
Kommunerne kan stille krav om arbejdsklausuler, når for eksempel rengøring udbydes i licitation. Klausulerne kan formuleres, så de også gælder ved brug af under­leverandører. Men det er ikke et lovkrav, hvilket Kommunernes Landsforening (KL) er godt tilfreds med.
»Vi vil og må ikke kræve, at man skal følge bestemte overenskomster. Vi følger Folketingets retningslinjer om, at løn- og arbejdsvilkår skal følge dansk standard og selvfølgelig skal være lovlige,« siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL.
Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelses­ministeriet gør to ud af tre kommuner brug af arbejdsklausuler, når opgaver sendes i udbud. Nogle gør det hver gang og uanset opgavens art. Andre gør det kun nogle gange.
»Private overenskomster er generelt billigere end offentlige. Og når man udliciterer, gør man det jo blandt andet for at blive fri af kommunale overenskomster og dermed få arbejdet gjort billigere. Vi skal så forsøge at vejlede, så man undgår social dumping, og det er en opgave, vi kaster os ind i med hele overkroppen. Ingen kommuner skal få økonomien til at hænge sammen ved at lønmodtagere arbejder ulovligt,« siger Karsten Thystrup.

BUPL's formand, Henning Pedersen, mener, at det er forbundets , tillidsrepræsentanternes og medlemmernes opgave at gøre opmærksom på problemerne, hvis de hører om tvivlsomt arbejde uden overenskomst.
Formanden: VI skal blande os
Hvad er BUPL’s holdning til brug af arbejdskraft uden overenskomst?
»Vi mener, at de firmaer, der får opgaven, skal sørge for, at der er en overenskomst, som de ansatte er omfattet af.«
Er det overhovedet noget, I skal blande jer i?
»Ja! Nu har vi set eksempler fra institu­tionsområdet, hvor folk får lav løn og arbejder uden overenskomst, og hvor der bliver snydt med skat og moms. Det er vores opgave at gøre opmærksom på det, når det sker. Vi skal også være med til at sikre, at kommunerne stiller krav, når opgaver sendes i udbud.«
Når du siger ’vores opgave’, er det så også BUPL’s tillidsfolk, du tænker på?
»Ja, hvis de bliver opmærksomme på det. Kommunerne skal holdes op på deres ansvar – det er skatteborgernes penge, der er på spil.«
Et flertal af kommunerne har skrevet under på, at der skal være danske løn- og arbejdsvilkår, når opgaver sendes i udbud, men få kontrollerer, at det sker. Hvor langt skal man gå for at sikre, at der er dansk overenskomst?
»Kommunerne skal sikre sig, at det er i orden, og det kan de også gøre. De kan stille krav i kontrakterne, som også binder underleverandører, og de kan stille krav om, at underleverandører skal godkendes. Kommunerne kan styre det, hvis de gør kontrakterne præcise nok, men et af problemerne er netop, at kommunerne ikke er præcise nok i dag.«
Er det dit indtryk, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på problemet?
»Økonomien er hårdt presset i øjeblikket, og jeg tror ikke, man har været så grundige i kommunerne. Til gengæld tror jeg, at man nogle steder har fået en overraskelse, for eksempel med rengøringen i Rudersdal. Det er kommet bag på kommunen, at kontrakterne ikke var gode nok. Samtidig har regeringen og Enhedslisten indgået en aftale om at gøre noget ved social dumping, og den øgede opmærksomhed lægger et pres på kommunerne og kan få dem til at stramme op.«

De grove sager skyldes, at kommunerne ikke har været specifikke i deres krav, da opgaverne blev udbudt, mener lederformand Sanne Lorentzen.
Lederformanden: Næsten umuligt at gennemskue
Lederforeningen ønsker også, ar arbejdet i og omkring institutioner skal være overenskomstdækket. Men det kan være næsten umuligt for den enkelte leder at gennemskue, om forholdene er i orden, siger Sanne Lorentzen, formand for Lederforeningen.
»De fleste daginstitutioner er i dag underlagt en fælles kommunal indkøbspolitik, og det gælder også rengøringen. Lederen skal selvfølgelig holde øje med, om der bliver gjort ordentligt rent. Men der er som regel tale om velrenommerede firmaer, og så regner man jo med, at der er styr på løn- og arbejdsvilkår og på arbejdsmiljøet,« siger hun.
Selvejende institutioner har mulighed for selv at hyre rengøringsfolk og iværksætte mindre byggeopgaver. Men mange vælger at overlade det til kommunen. Og ifølge Sanne Lorentzen bør det også være kommunen, der står for at kontrollere, om arbejdsforholdene er i orden.
»Sager som den med de rumænske rengøringsfolk skyldes, at kommunerne ikke har været specifikke i deres krav, da opgaven blev udbudt. Der skal være præcise krav, både i forhold til rengøringsstandarden, til de produkter, der bruges, og til løn- og arbejdsvilkår. Og det skal være krav, der også forpligter, hvis der anvendes underleverandører,« fastslår Sanne Lorentzen.