Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 48
BØRN AF PSYKISK SYGE - Pædagoger bryder tabu
Pædagogerne fra Humlebien Børnehus og Cirkusgrundens Vuggestue deltager i et projekt om at samarbejde med psykisk syge forældre. Nu tør de tale med børn og forældre om problemerne.
Af: Trine Vinther Larsen
Børn som græder lydløst. Børn som ikke rækker ud efter legetøjet. Børn som ikke viser, når de fryser eller er sultne. Børn som opgiver at få hjælp, fordi deres psykisk syge forældre ikke giver respons på deres signaler. Signalerne bliver derfor svagere og sværere at få øje på for de pædagoger, som senere møder børnene i daginstitutionerne.
For små fem år siden så pædagogerne fra Humlebien Børnehus og Cirkusgrundens Vuggestue i Hvidovre ikke altid børnenes svage signaler om hjælp. Og hvis de alligevel så dem, havde de et hav af undskyldninger for ikke at gribe ind: "Vi skal ikke blande os i familiens privatliv", "det virker som om, både forældrene og barnet ikke vil tale om det", "når forældrene er gået, så leger barnet jo godt her" og "det går nok over, lad os vente og se".
I dag venter pædagogerne ikke med at gribe ind. De har deltaget i et projekt ledet af Socialt Udviklingscenter om at samarbejde med psykisk syge forældre, og det har lært dem at se børnene og at handle hurtigt på det, de ser.
»Før kaldte vi det den vanskelige samtale, og vi skulle være 110 procent sikre og nærmest have en diagnose på forældrene, før vi turde påstå, at deres barn ikke trivedes. Det er noget af det sværeste at sige til forældre, at de ikke kan tage sig af deres børn. Men det er børnene, som betaler den dyreste pris, hvis ikke vi tør gøre det,« siger Mariann Larsen, der er leder af Humlebien Børnehus.

Den nødvendige samtale. Nu kalder pædagogerne fra Hvidovre forældresamtalen den nødvendige samtale, og de har ændret deres tilgang til nye forældre i institutionen.
»Før havde vi travlt med at fortælle om institutionen. Nu spørger vi allerede i introduktionssamtalen til, hvordan fødslen gik, hvordan det var at blive forældre, og hvordan de gør tingene hjemme. Det er starten på et tillidsfuldt samarbejde,« mener Mariann Larsen.
Som leder er det Mariann Larsen, der tager initiativet til de svære samtaler om vanskeligheder i hjemmet.
»Det skal ikke være den pædagog, der har den daglige kontakt med barnet og forældrene, der siger det, der kan være sprængstof i. Barnet kan opleve en loyalitetskonflikt, hvis moren bliver vred på barnets nærmeste pædagog. Børnene er meget loyale overfor forældrene, og specielt de her børn har brug for nære relationer til en voksen i institutionen,« siger Mariann Larsen.

De små ting gør en forskel. For Mariann Larsen er pædagogens opgave at støtte forældrenes egne ressourcer.
»Forældrene skammer sig og er bange for, at nogen skal opdage, at de ikke er gode nok forældre. Men de er også bekymrede for deres børn. Det er vigtigt, at vi i samtalen gør det klart, at det ikke er for at fjerne barnet, vi vil tale med dem. Vores opgave er at støtte forældrene i de ting, de gør godt - sige at de jo får barnet i tøjet og smører madpakken - og herudover skal vi hjælpe dem med det, de er mindre gode til,« siger Mariann Larsen.
I den integrerede institution Humlebien Børnehus minder de derfor forældrene om, at de skal vinke til børnehavebarnet, når de kører på arbejde, og sammen med forælderen skifter pædagogerne en ble på vuggestuebarnet og sætter ord på barnets kropssprog.
Det samme gør pædagogerne i Cirkusgrundens Vuggestue, hvor Grethe
Kretzschmer er leder.
»Vi fortæller, at når barnet rækker ud efter moren, er det fordi, det vil op til hende. Når barnet klynker, er det fordi, det er sultent. Og hvis barnet kigger op eller smiler, når forældrene kommer, husker vi forældrene på, at barnet er glad for at se dem. Det er små ting, men det er omsorgsting, der gør en forskel for barnet,« siger hun.

Psykisk sygdom er i alle familier. Kun en gold mark og en S-togsstation adskiller Børnehuset og vuggestuen fra Avedøre Stationsby. Et område med mange socialt belastede familier, hvor en tur ned gennem hovedstrøget vidner om alkohol- og stofmisbrug. De to institutioner har en højere procentdel børn fra belastede familier end andre institutioner, men når det kommer til psykisk sygdom, mener Grethe
Kretzschmer, at børnene findes overalt.
»Cirka 10 procent af børnene her har psykisk syge forældre, men sådan er det også i Lyngby-Taarbæk,« siger hun.
Lyngby-Taarbæk Kommune har deltaget i samme projekt, og projektleder Bjarne Møller er enig.
»Otte kommuner har deltaget i projektet, og i starten mente pædagogerne ikke, man havde problemet. Men undersøgelser har vist, at hver femte borger i Danmark på et eller andet tidspunkt er i kontakt med det psykiatriske behandlersystem, så man kan desværre ikke forestille sig en situation, hvor vi ikke møder børn, der er pårørende til psykisk syge. Problemet er større, end man tror,« siger Bjarne Møller.
»En skærpet indsats gør jo, at vi kommer til at se de her børn, som ellers går i et med tapetet,« siger han.