Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 04
Karriere: Bliv pilot og flyv ud
Har du lyst til at afprøve dine personlige og pædagogiske kompetencer i erhvervslivet? Videnpilotordningen giver nu mulighed for, at også pædagoger kan få løntilskud til projektansættelser.
Af: Thomas Davidsen
Hvis du er den type pædagog, der ikke nødvendigvis ser hele din karriere udspille sig i en børneinstitution, er mulig­heden for et spring til det private erhvervsliv blevet lidt bedre.
I videnpilotordningen kan små og mellemstore virksomheder få et løntilskud på 12.500 kroner om måneden imellem et halvt og et helt år til at projektansætte en videnpilot. Uanset om vedkommende er ledig eller ej.
Der er tale om et ’rigtigt’ job, hvor lønmodtageren i modsætning til andre jobskabelsesordninger, optjener dagpengeret. Men kun hvis jobbet ikke udelukkende består af drift. En videnpilot må gerne tage telefonen indimellem, men der skal være et klart defineret formål med ansættelsen i form af et udviklingsprojekt.
Det betyder, at også pædagoger kan gå ind i et dynamisk udviklingsfelt i det danske erhvervsliv. Kun fantasien sætter grænser for, hvor pædagogers kompetencer kan bidrage til den udvikling, som små og mellemstore virksomheder ifølge cheføkonom i Dansk
Erhverv Bo Sandberg er tvunget til at tænke i.
»Den menneskelige faktor spiller en stor rolle, når en virksomhed vil bevæge sig fra et sted til et andet på et svært marked. Mange mindre virksomheder er i dag ledet af mester selv, som ikke nødvendigvis er uddannet i at håndtere vigtige parametre som medarbejder­inddragelse og kommunikation internt og eksternt i virksomheden. Her kan jeg sagtens forestille mig, at pædagogiske kompetencer kan give et gevaldigt løft. Det er i erhvervssammenhænge, hvor man normalt ikke ville tænke, at en uddannet pædagog hører hjemme,« siger Bo Sandberg.

Et åbent sind. Videnpilotordningen har mange eksempler på nye kreative match. For eksempel har en antropolog fået fast job i FC Midtjylland efter et år som videnpilot. Han havde skrevet speciale om fankultur og rådgiver nu superligaklubben om håndtering af publikum.
Hvis en antropolog kan få job i en fodboldklub, hvor kan man så ikke få job som pædagog?
Christian Campbell er partner i Addmentor, der udbyder kurser til jobsøgende, og forfatter til bogen ’Business Unusual’. Han mener, at videnpilotordningen er et slaraffenland for dem, der tør tænke ud af boksen.
Pædagoger har en stor viden om menneskelige relationer. De er ifølge Christian Campbell gode til at forstå komplicerede sammenhænge, men har, specielt i forhold til en kontant virkelighed i det danske erhvervsliv, en udfordring.
»Når man forstår meget og kan se mange muligheder, kan det være svært at definere klart: Hvad er det så lige, jeg gør? Hvad er det præcis, jeg kan bidrage med? Hvis man vil sælge noget til erhvervslivet, skal man kunne fortælle nøjagtigt, hvad man har tænkt sig at gøre, og man skal møde folk, der hvor de er,« siger han.
»Det er fint, at man har forståelse for verden og sammenhængene, men man skal dele sin store viden op i målbare steps, også selvom der ryger nogle nuancer. Efterfølgende kan man så putte flere farver på igen, men den indledende konkretisering er vigtig, hvis man vil overbevise en erhvervsleder om sin idé til et projekt,« siger Christian Campbell.

Historisk succes. Ifølge konsulent i BUPL Morten Eiler Hansen, bør pædagoger være opmærksomme på områder, hvor de historisk set har haft succes med at få job uden for børne- og institutionsområdet.
»Pædagoger har forstand på relationer og menneskelig ageren. Vi har flere eksempler på, at pædagoger optræder som ledere inden for andre områder. Tidligere var der et fag på pædagoguddannelsen, der hed ’Kommunikation, Organisation og Ledelse’. Ikke nødvendigvis forstået som institutionsledelse, men mere generel ledelse af pædagogiske processer. Tanken var, at der lå en betydelig ledelsesopgave i det at være pædagog. Det er oplagt, at den kompetence det er at vide noget om relationer, at kunne arbejde empatisk og at kunne sætte sig ind i andre menneskers livssituation, kan bruges i andre sammenhænge,« siger Morten Eiler Hansen.
Også inden for teknologisk udvikling har pædagoger tidligere spillet en rolle.
»Firmaet Kompan, der laver legeredskaber, har slået sig op på, at vi i Danmark har en stærk pædagogisk tradition, og at pædagoger har været med til at udvikle produkterne. Den ’hands on’-viden, pædagoger har om, hvordan teknologi bliver brugt af børn og unge, kunne være et godt udgangspunkt for udviklingsprojekter,« siger han og henviser i øvrigt til den stærke uddannelsestradition, som vi har i Danmark.
»Med afsæt i den kan pædagoger være med til at udvikle nye produkter til det globale marked, der er velegnede til børn i institutioner, og som flugter med det læringssyn, vi har herhjemme,« mener Morten Eiler Hansen.

Pilot nu også for pædagoger
Videnpilotordningen har kørt siden 2005. Ordningen har hidtil været forbeholdt akademikere, men er netop blevet udvidet til også at omfatte personer med mellemlange videregående uddannelser. For eksempel pædagoger.
Ordningen betyder, at virksomheder med flere end 1 og færre end 100 ansatte imellem et halvt og et helt år kan få et løntilskud på 12.500 kroner om måneden til at ansætte en videnpilot. Staten betaler max. 50 procent af den samlede løn, hvilket betyder, at virksomheden samlet skal give en løn på mindst 25.000 kroner om måneden for at få udløst hele tilskuddet på 12.500 kroner.

En succesfuld ordning
Videnpilotordningen er en succes både for videnpiloterne og for de små og mellemstore virksomheder, der har benyttet sig af den. To ud af tre videnpiloter ender med at blive fastansat. Og effektmålinger i Dansk Industri og på CBS dokumenterer, at de virksomheder, der har gjort brug af ordningen, har fremgang i produktiviteten og en merfortjeneste på 1,1 millioner kroner sammenlignet med virksomheder, der ikke har brugt ordningen.

Sådan bliver du videnpilot
Det er virksomheden og ikke videnpiloten selv, der ansøger Styrelsen for Forskning og Innovation om projektansættelse og midler under videnpilot­ordningen.
Men erfaringen fra de otte år, ordningen har fungeret for akademikere, viser, at en ansættelse ofte starter med, at viden­piloten lancerer en idé til et udviklingsprojekt over for virksomheden – hvor man ofte ikke aner, at ordningen eksisterer. Så det kan betale sig at være udfarende med sine idéer og projekter.