Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 13
Børn lærer af hinanden
Danske pædagoger mener ikke, at de har afgørende betydning for børns læring. Det viser en ny undersøgelse. Danske pædagoger tror mere på læring gennem leg, men socialministeren og hendes task force vil have mere voksenstyring.
Af: Signe Strandby Nielsen
Hvordan lærer børn? Hvis man spørger danske pædagoger, er svaret, at børn lærer mere, når de leger sammen, end når voksne forklarer og viser dem, hvordan verden hænger sammen.
Det er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget af Stig Broström, lektor ved Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og Thorleif Frøkjær, lektor ved Enhed for dagtilbud og skolestart på University College Capital sammen med to svenske forskere. 1340 danske og 68 svenske pædagoger har svaret på et spørgeskema om deres opfattelse af børns læring.
De to danske forskere konkluderer, at der er markant forskel på rød-hvide og blå-gule pædagogers syn på relationen mellem barn og voksen, når det handler om læring.
"De svenske pædagoger har en klar opfattelse af, at de har stor betydning for børns læring til forskel fra den danske deal om, at pædagogen holder sig i baggrunden. Her er det børnene selv, der sørger for at lege den læring ind, som de oplever, de har brug for. Danske pædagoger har åbenbart ikke nogen oplevelse af, at de har afgørende betydning for børns læring," siger Thorleif Frøkjær.
Han og Stig Broström er enige om, at det er nyttigt at spejle sig i vores nabo.
"Vi var godt klar over, at den danske anti-autoritære pædagogik fortsat lever stærkt. Her er barnet i centrum, og pædagogen er observatøren, som giver støtte til børns aktiviteter i et læringsmiljø. Når vi sætter den opfattelse i relief med vores svenske broderfolk, som bor et stenkast herfra, må danske pædagoger spørge sig selv om, hvorvidt de skal ændre tilgang," siger Stig Broström.

Undervisningsallergi. 73 procent af de danske pædagoger mener, at børn lærer ved at lege sammen med andre børn, mens kun 26 procent svarer, at børn lærer, når voksne forklarer og viser.
"Pædagoger har lært, at læring via formidling eller instruktion ikke duer i børnehaven. Det hører med til grundforståelsen, og det er synd, at der ikke er plads til den engagerede pædagog, som har noget på hjerte og kan fortælle en god historie. Når det sker i praksis, så er der altid tilhørere, og så lærer børn også noget," siger Stig Broström.
Han arbejder sammen med andre forskere om at udvikle et teoretisk begreb, der samler omsorg, opdragelse og undervisning under betegnelsen EDUCARE. Når han taler med danske pædagoger om projektet, lyder meldingen, at undervisningsdelen skal ud.
"Der er en klar afstandstagning til voksne med en aktiv rolle i en undervisningssituation. Pædagogerne vil nødigt havne i halvfjerdsernes strukturerede pædagogik," siger Stig Broström.
Pædagogisk leder Jytte Hare har deltaget i undersøgelsen, og hun er en af dem, der vægrer sig ved læringsbegrebet.
"Jeg blev stiktosset, da ordet læring kom med i serviceloven. Selvfølgelig skal børn udvikle sig, og vi skal støtte dem og hjælpe dem med deres udvikling. Men læring kan man måle på en anden måde end udvikling. Der bliver lusket nogle ting ind, som handler om at måle på børnene, og det vil jeg ikke være med til. Børns udvikling er meget individuel," siger Jytte Hare, der er leder af Fredskovhellet Børnehus i Hillerød.

Vrede 'hippier'. Jytte Hare blev både vred og ked af det, da socialminister Benedikte Kiær (K) for en uge siden langede hårdt ud efter pædagogerne og sagde, at daginstitutionernes hverdag var præget af 'dybt forældet pædagogik fra hippietiden'.
"Det er en urimelig måde at forholde sig til mit arbejde på. Jeg blev gal og krænket," siger hun.
Benedikte Kiær kritiserede i et interview med Politiken pædagogerne for at lade den frie leg råde i stedet for at lave projekter, hvor børnene kan fordybe sig i et tema, der interesserer dem.
Kim Jørgensen, hovedkasserer i BUPL, blev også fortørnet over ministerens udtalelser.
"Ministeren fordrejer virkeligheden, når hun taler om hippiepædagogik og fri leg i danske vuggestuer. Virkeligheden er, at børnenes leg bliver brugt som et pædagogisk redskab i en læringsproces. Og den er selvfølgelig styret af professionelle pædagoger. Vi er i 2011, og det er længe siden, at pædagogerne holdt op med at gå med lilla ble," siger han.
Socialministerens kritik af pædagogernes manglende systematik skal være med til at gøde jorden for det forslag om fælles mål for børnehavebørns kompetencer, som hun fremlagde i april.
Jytte Hare synes ikke alene, at ministerens formuleringer var uheldige, hun er også modstander af de pædagogiske læreplaner og forslaget om at indføre fælles mål for børns læring.
"Man kan ikke sætte mål for, hvad børn skal lære sig i børnehaven. Man kan sætte mål for, hvad de voksne har ansvar for at vise børnene, så de kan blive klogere på verden," siger Jytte Hare.

Lær af æbletræet. Niels Egelund er formand for den task force, der i september kommer med forslag til, hvad de fælles mål skal indeholde. Han fortæller, at task force-gruppen efterspørger flere voksenstyrede aktiviteter i børnehaven. Niels Egelund ser selv gerne, at børnehaven og skolen nærmer sig hinanden, så kulturchokket ved skolestarten mindskes.
"Selvforvaltningen skal lægges lidt på hylden i børnehaven. Der skal være mere voksenstyring, mere læring, og man skal også tage begrebet undervisning i sin mund. Det handler om aktiviteter med tal, bogstaver, begreber, lyde og den slags. Vi mener, at det er utrolig vigtigt, at børnene får nogle sociale kompetencer, men vi vil også støtte dem i den kognitive udvikling," siger Niels Egelund, der er professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Jytte Hare finder professorens udmeldinger 'dybt bekymrende'.
"Det er urimeligt at bestemme, hvad der er vigtigt at lære for børn i den alder. Når voksne begynder at fortælle, så lukker børnene i efter kort tid og stopper med at høre. Hvis der er noget, de selv vil vide, så kan det være, man er heldig at fortælle noget om det. Måske spørger børnene, hvorfor der er blomster på æbletræet. Så er det en god idé at finde et æble og kigge på det sammen," siger hun.

Horisontudvidelse. Niels Egelund synes, det er ærgerligt, at selvforvaltningspædagogikken er så udbredt i de danske dagtilbud. Han er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.
"Pædagogerne gør det, der har været god latin i mange år, og som er en væsentlig del af kulturen i dagens danske dagtilbud. Man holder sig på afstand af voksenstyring og vokseninitiering. Man lægger meget vægt på børnenes begrebsdannelse og evne til at danne relationer med hinanden og blander sig relativt lidt i det," siger Niels Egelund.
Hvis professoren skulle svare på undersøgelsens spørgsmål om børns læring, ville svarene falde noget anderledes end de udmeldinger, de 1340 danske pædagoger er kommet med.
Mens kun en fjerdedel af pædagogerne vurderer, at børn lærer, når voksne forklarer og viser dem noget, sætter Niels Egelund læringsformen meget højere.
"Det er vigtigt, at børn hele tiden får præsenteret noget nyt og spændende, og at de bliver trukket over i den næste udviklingszone, sådan som den russiske psykolog Lev Vygotsky beskrev det. Børnene skal ud af deres egen erfaringshorisont og opleve noget, som de ikke selv ville have lagt mærke til. Jeg lægger nok mere vægt på den kognitive udvikling, end de fleste pædagoger gør. Selvfølgelig er den sociale udvikling vigtig, og børn lærer ved at lege med hinanden, men det er altså ikke nok," siger Niels Egelund.
Han mener, at mange oplevelser og erfaringer er en vigtig forudsætning for børns læring. Den holdning deler han med 34 procent af pædagogerne, mens 85 procent har svaret, at en vigtig læringsforudsætning er, at børnene oplever respekt og tryghed fra de voksne.

På med førertrøjen. Lektor Thorleif Frøkjær forklarer, at det mest udbredte læringssyn i Danmark tager udgangspunkt i, at læreprocesser opstår, når voksne følger op på det enkelte barns interesse for et emne. Det er barnet selv, der tager et initiativ, som pædagogen herefter udfolder og udfordrer.
"Danske pædagoger tænker i høj grad deres opgave som at gå bagved barnet eller ved siden af barnet, men det med at gå foran og vise vej ligger åbenbart ikke særlig dybt," siger han.
De to forskere mener, det er uheldigt, at de danske pædagoger ikke er meget for at tage førertrøjen på. Thorleif Frøkjær frygter, at man med denne tilgang til læring risikerer at tabe nogle børn af læringsvognen. Det er nemlig ikke alle børn, der er gode til at tage det initiativ, som indløser en aktiv og udfordrende voksen.
Stig Broström mener også, at dette læringssyn er en vovet strategi som alment pædagogisk princip.
"Hvis pædagogerne ikke ser, at børnene er optagede af noget, holder de sig tilbage. Men det skal gå begge veje. Pædagogerne skal bringe børnene i aktiviteter, der fører til, at de bliver optaget af noget. Pædagogen skal ikke bare være afventende, men også vække et behov, en interesse og en undren. Børnenes undren er der jo, men den skal manifesteres, og det skal pædagogen være med til at facilitere," siger Stig Broström.
Jytte Hare er enig i, at pædagogerne skal udfordre børn og tilføre deres leg et indhold, som de ikke selv havde fundet på. Men hun pointerer, at det ikke er til at vide, hvad det enkelte barn får ud af en bestemt læringssituation.
"Hvis vi tager på skovtur for at se på en stor myretue, kan det sagtens vise sig, at et af børnene faktisk var mest optaget af, at de nye røde sko var med i skoven. Mens et andet barn har været fyldt af en konflikt med yndlingskammeraten. Jeg køber ikke tanken om, at 'Nu har vi undervist i et bestemt emne, og så ved børnene det'. Børn lærer hele tiden. Vi ved bare ikke hvad," siger Jytte Hare.

Info
Læring på tværs af grænser
Stig Broström og Thorleif Grønkjær præsenterer deres resultater på en konference for European Early Childhood Education Association den 14. - 17. september. Her vil de sammenligne deres resultater med undersøgelser af russiske, estiske, tyske, græske og australske pædagogers syn på læring.

Læring i loven
Den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe, Task Force om Fremtidens Dagtilbud, består af seks medlemmer med professor Niels Egelund i spidsen.
Gruppen har fokus på læring, inklusion og forebyggelse af udsathed. Den indsamler viden på området ved blandt andet at besøge en række dagtilbud for at finde eksempler på god praksis.
I september måned kommer task force-gruppen med en samlet rapport. Den vil danne grundlaget, når socialminister Benedicte Kiær (K) udarbejder fælles mål for overgangen mellem børnehave og skole. Hun har varslet et lovforslag om de fælles mål til efteråret.