Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 14
Kreative børn skal redde Danmark
Asiens fremstormende økonomier tvinger Danmark til at satse på viden og kreativitet, hvis vi skal overleve som velfærdssamfund. Derfor retter mange for tiden blikket mod de alleryngste børn. Det er deres kreative evner, som skal redde Danmark i fremtiden.
Af: Vibeke Bye Jensen
Både erhvervsliv og politikere har ofte først opdaget børnene, når de fik en skoletaske på ryggen. Der skulle satses på at gøre danske børn så fagligt dygtige som muligt, så de kunne føre samfundet videre og sørge for, at vi var konkurrencedygtige.
Men nu har både erhvervsfolk og nogle politikere fået øjnene op for det potentiale, der ligger i vuggestuer og børnehaver, fordi de ved, at det i fremtiden ikke er nok at være vidende. Man skal også være kreativ i både tanke og handling. Det gør de yngste børn interessante, for det er udviklingen af deres kreative evner, der skal redde Danmarks fremtid.
Mads Eriksen er politisk konsulent i Dansk Industri. Han mener, at vi i Danmark fremover er nødt til at skabe noget, som andre vil betale ekstra for. Ting og ydelser, der kan noget nyt, eller har en bedre kvalitet end det, der kan produceres i resten af verden.
"Det kræver, at man er mere kreativ og dermed et skridt foran. Det tempo, der bliver produceret nye produkter i nu, er højere, end det nogensinde har været før. Tidligere kunne B&O lave et nyt fjernsyn, og så kunne de sælge det i 10 år. Lige nu er der et teknologi­spring nærmest dagligt, og det tempo, man skal være kreativ i, er nødt til at være meget højere. Derfor er det vigtigt, at man allerede i børnehaven tænker i kreativ udvikling og på, hvordan man understøtter den kreativitet, som børn allerede besidder. De skal opfordres til at stille de dumme spørgsmål, fordi det er vigtigt at lære, at man godt kan tage fejl og alligevel har mod til at prøve igen. En kreativ proces handler også om at fejle," siger han.

Pædagoger skal være synlige. Morten Fisker, chefanalytiker i den uafhængige tænketank Mandag Morgen, mener ligesom Mads Eriksen, at vi i Danmark - som nation, som organisationer og som enkeltindivider - er udfordret på at kunne arbejde 'smartere' end vores konkurrenter. Vi skal kunne tilegne os og anvende viden hurtigere og være bedre til at identificere nye behov og uhensigtsmæssig praksis, samt kunne samarbejde om at omsætte vores viden til nye, brugbare løsninger. Med andre ord være kreative og innovative.
Den gode nyhed er, at kreativitet kan læres. Og Morten Fisker glæder sig over, at den mobilisering af entreprenørskab, vi ser i uddannelsessystemet, nu satser bredere på at styrke børns og unges innovative kompetencer og kreativitet.
"Her har pædagogerne og deres institutioner en vigtig rolle at spille. Men indtil nu har de været temmelig usynlige. Det er både skidt for mobiliseringen af danskernes kreativitet og for pædagogstanden. For vi befinder os i en situation, hvor velfærdssamfundets økonomi vil komme under stigende pres. Og de fagprofessioner, der bedst forstår at beskrive deres professionsfaglige merværdi, vinder kampen om de vigende ressourcer," siger han.
Morten Fisker er dog noget bekymret for pædagogprofessionen. For han oplever dens faglighed som en, der i nogen grad færdes i skyggen og ikke råber for højt.
"Det kan pædagogerne lave om på ved at tydeliggøre deres bidrag til den kreative mobilisering. Men det kræver en målrettet og bevidst pædagogisk indsats. Arbejdet med at understøtte og stimulere børnenes kreativitet er ikke bare fri leg, høj hat og blå briller. Det er vigtigt, at børnene i de kreative lærings­processer får en fornemmelse af kvalitet og af, at en fokuseret indsats i forhold til en opgave, som man måske ikke mestrer fra starten, men som man får hjælp til at mestre, skaber både et læringsløft og en stolthed. For kreativiteten skal have en tvilling, og det er en veludviklet fornemmelse af kvalitet," siger han.

Vi skal have en stemme. Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, mener, at det for pædagogerne handler om at knytte an til en samfundsmæssig dagsorden, hvor det er synligt, at pædagogikken spiller en enorm stor rolle. Og derfor har BUPL også valgt kreativitet som et politisk satsningsområde.
"Det er ikke nyt for os, at vi kan byde ind med noget, når det gælder kreativitet. Det har vi ment og vidst og kunnet dokumentere forskningsmæssigt og praksismæssigt i flere år. Men problemet er, at store dele af samfundet har været blinde for det. Hver gang man snakker om, at børn skal lære noget, så snakker man om skolestarten, som om de første seks år ikke har betydning. Så idéen har været at finde en essentiel problemstilling i pædagogikken, som samtidig fylder noget i den samfundsmæssige dagsorden, så vi på den måde kan få en stemme i den politiske dagsorden," siger han.
Hvis Danmark i fremtiden skal klare sig på en innovativ tilgang til verden, sætter det fokus på, hvad forudsætningerne er. Og det er her BUPL og pædagogerne har noget at komme med, mener Allan Baumann. Han har oplevet, at satsningen på kreativitet har ramt plet, fordi BUPL har diskuteret med nogle, der før har været mere eller mindre uinteresserede i, hvad pædagogerne foretog sig.
"På den baggrund tegner der sig et rigtigt positivt billede af, at her en god vej at gå for os som fagforbund og for vores medlemmer. Men det kræver så også, at kreativitet i daginstitutionerne og smart produktion, der skal klarer sig i en global konkurrence, kobles sammen. At vi får forklaret, at der er en sammenhæng," siger han.

Kreativtet er rugbrødet. Margrethe Vestager, formand for Radikale Venstre, er slet ikke i tvivl om, at daginstitutionerne skal bidrage til at fremme kreativitet. For hende handler kreativitet om måden, man tænker på, samspillet med andre mennesker, hvad man kan med sit sprog og evnen til at tænke ud af boxen. Derfor hænger det sammen med synet på børns opdragelse og udvikling.
"Vi har haft et tiår, hvor vi hele tiden har diskuteret, at vi skulle sætte grænser, men kreativitet udfordrer grænser. Det udfordrer det, der består, for at skabe noget nyt. Og det skal vi have mere af. Kreativitet er ikke bare agurken, man lægger oven på en leverpostejmad. Kreativitet er rugbrødet, som bærer både leverpostejen og agurkeskiverne. Kreativitet starter med den nysgerrighed, som et barn har og skal have for at udfordre sin omverden og lære den at kende. Derfor er kreativitet også som rugbrødet det bærende for et barns udvikling og skal sættes på dagsordenen meget tidligt," siger hun.
Radikale Venstre har netop lavet et udspil om design og kreativitet, som skal være med til at sandsynliggøre, at vi i Danmark har noget at leve af i fremtiden. Margrethe Vestager mener som mange andre, at vi kan droppe at konkurrere med asiaterne på viden og økonomi alene.
"Vi skal satse på evnen til at tænke og arbejde kreativt i samspil med andre. For selvfølgelig skal vi være dygtige, men det er ikke kun den dygtighed, der gør, at man ansætter en dansker eller laver en kontrakt med en dansk virksomhed. Det gør man, fordi vi kan mere end at være dygtige. Jeg tror, at vi har en lang, historisk arv for at tænke ud af boxen, fordi Danmark er et land, hvor der ikke er særlig langt fra borgere til magthavere og ikke stor afstand mellem de sociale klasser. Det betyder, at vi måske kan høre, hvad folk siger, også selvom de ikke nødvendigvis er ligesom os. Det, at vi alle har en stemme, tror jeg, er en førsteklasses mental tilstand at have i bagagen. Det er også derfor, at jeg anser de seneste 10 års fokus på grænsesætning og på, at vi skal være bedst i PISA, for en parentes. For det er jo ikke det, Danmark er blevet et godt land af," siger hun.

Tilfredse børn er kreative. Mette Frederiksen, familie- og socialordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er forsimplet, når man siger, at vi har brug for, at danskerne bliver mere kreative og innovative, hvis vi skal klare os i konkurrencen.
"Det er en lidt mærkelig sondring at adskille hoved og krop. Det er ligesom at sige, at der skal være flere varme hænder, men vi bryder os jo ikke om, at pædagoger og sygehjælpere kun er hænder og ikke har hovedet med. Jeg tror ikke på, at vi kun kan leve af viden og kreativitet. Jeg tror fortsat, at vi også skal være et industriland," siger hun.
Mette Frederiksen mener dog, at man skal sørge for ikke at dræbe børns kreativitet og også gerne udvikle den. Ikke ud fra et konkurrencehensyn, men fordi børn, der er udstyret med en god omgang kreativitet og nysgerrighed, også har et bedre børneliv.
"Uanset, om der er høj- eller lavkonjunktur, og uanset, hvordan Danmarks konkurrenceevne er, skal det være godt at vokse op i Danmark. Og en af forudsætningerne er, at der er gode dagtilbud med høj kvalitet. Et godt børneliv har topprioritet. Jeg tror ikke, at vi kan være kreative, hvis vi ikke har det godt. Og derfor er forudsætningerne i dag ikke gode nok. Alle os, der er optaget af børnesagen, har så den fordel lige nu, at jo bedre rammer, vi kan skabe for de 0-6-årige og efterfølgende i skolen, jo stærkere vil Danmark stå økonomisk," siger hun.
Børnehavetiden er en selvstændig, vigtig tidslomme i ethvert menneskes liv, mener Mette Frederiksen.
"Den er meget vigtigere end skolegangen, fordi mennesket skabes i de første år af dets liv. Børnehaven kan gøre en forskel ved, at pædagogerne stimulerer interessen for at lære, og ved at de kompenserer for de forskellige forudsætninger, børn har med hjemmefra," siger hun.

Ikke brug for robotter. Niels Egelund, professor på DPU, Aarhus Universitet, er kendt for at være 'PISA's far' og for at gå meget op i danske børns faglige kompetencer. Men han er også tilhænger af at styrke kreativitet og innovation.
"Det er en åbenlys agenda, at man i daginstitutionerne satser på det kreative, det musiske og det innovative. Børn skal lære bogstaver og tal. Det er dog ikke et enten-eller, men et både-og. For selvfølgelig skal vi satse på, at børnene lærer om tal og bogstaver, ikke mindst, fordi de så utroligt gerne vil. Det skal ikke køre på skolemestermåde, men skal ind med leg, og det kan man jo også gøre på en kreativ måde. Den tid er forbi, hvor vi har brug for robotter ved et samlebånd. Alle job vil i fremtiden kræve, at man kan finde nye måder at løse tingene på, og det fordrer en kreativ tankegang," siger han.
Niels Egelund mener, at det bedste man kan gøre, er at opfordre børnene til at eksperimentere og lave tingene lidt anderledes. Det handler om, at voksne prøver at skubbe til børns fantasi og lyst til at udfordre sig selv. Som formand for en task force, som socialministeren har nedsat for at lave ens mål for daginstitutioner og indskolingen, er han også optaget af, at overgangen til skolen ikke er med til at dræbe børns kreativitet.
"Vi vil se på den bratte overgang, for det er jo voldsomt, at man kommer fra det friere liv i børnehaven, hvor man har en vis grad af selvbestemmelse, til skolen, hvor der sidder en voksen og bestemmer, hvad man skal lave 80 procent af tiden. Så skolen har også noget at lære af dagtilbuddene," siger han.

Pædagogik i fokus. Enigheden om, at der i fremtiden er brug for kreative mennesker, er altså stor. Spørgsmålet er, hvad daginstitutionerne kan gøre for at udvikle det kreative i børn. Allan Baumann, BUPL, mener, at både fagforbundet og pædagogerne selv længe har prøvet at rejse en bekymrende pegefinger i forhold til måleriet og ræset mod en metode, som skal redde det hele.
"Med kreativitet på dagsordenen bliver det åbenlyst, at vi skal have fokus på pædagogik. At der laves et miljø, hvor man har lov til at være nysgerrig, ikke fordi man skal komme med det rigtige svar, men fordi man er optaget af at udforske. Og at man kan få lov til at bruge sin fantasi, hvor legen er helt essentiel. Legen er børns måde at udforske, prøve at forstå og tilegne sig verden på. Samtidig er legen også en kommunikationsform, hvor børn lærer at forhandle, hvilket er en del af den socialisering, som vi er rigtig gode til at få til at ske i danske daginstitutioner," siger han.
Men der er også torne på kreativitets-rosen, mener Allan Baumann. For skal pædagogerne kunne engagere børnene til at være kreative, nysgerrige og fantasifulde, skal de også være det selv.
"Men det er svært at være engageret, hvis man hele tiden oplever, at der bliver skåret ned, og man ikke bliver respekteret. Alligevel har vi en forpligtelse til at gøre det så godt, vi kan, uanset hvilke ressourcer vi har til rådighed. Vi kan ikke undskylde dårlig pædagogik med dårlige ressourcer. Men vi kunne gøre nogle ting meget bedre, hvis vi havde bedre ressourcer," siger han.