Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
Kanariefugle i minen. De særligt sensitive reagerer bare først
Halvdelen af børnene i en undersøgelse om sensitive børn trives ikke i institutionen. De reagerer bare som de første, og forholdene skal forbedres for alle, mener forfatter
Af: Trine Vinther Larsen
Særligt sensitive børn kan ses som kanariefuglene, der sendes ned i miner for at finde ud af, hvornår ilten slipper op.
I mange børns institutioner er ikke mindst normeringerne så dårlige, at ilten allerede er ved at være knap.
Det påpeger forfatter Anne-Mette Sohn Jensen med sin nye bog, hvortil hun har interviewet 55 forældre til 58 særligt sensitive børn.
Halvdelen siger, at deres børn ikke trives i daginstitutionen. I skolen trives børnene lidt bedre, men de er ofte ’fyldt op’, når de kommer hjem.
»Jeg bruger kanariefuglen og ilt som billede, fordi de sensitive børn er som et ’barometer’ for alle børn. Hvis institutionen er præget af meget larm, uro og for få voksne, så reagerer de sensitive børn bare først. Deres reaktion er et forvarsel om det, der kommer for alle børn, hvis ikke forholdene forbedres,« siger Anne-Mette Sohn Jensen, der valgte at sige et fuldtidsjob op for at få mere ro og tid til sine to sensitive børn. Hun blev pædagog, fik en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og rådgiver i dag om særlig sensitivitet.
Bogen er spækket med gode råd til forældre og fagpersoner om alt fra skole-hjemsamarbejde og legegrupper til søvn og tøj, der kradser.

Hvordan kan pædagoger hjælpe?
»Det vigtigste er at lytte til forældrene, når de fortæller om deres børns mistrivsel. Mange forældre i min undersøgelse føler sig ikke forstået, fordi børnene ofte reagerer derhjemme og ikke i institutionen.«

Begrebet er elsket og udskældt. Er der gået inflation i det?
»Jeg fik selv en kæmpe aha-oplevelse, da jeg faldt over begrebet, men i dag har mange paraderne oppe, bare man nævner særlig sensitivitet. Jeg foretrækker også at tale om børns ’modtagelighed’ frem for, at de er ’særligt sensitive’.
Pioneren på området, Elaine Aron, taler om en ’highly sensitive person’, men her i Jantelovens højland skal vi helst ikke være noget særligt.
Også ordet sensitiv får en negativ klang, fordi vi skal være robuste og omstillingsparate. Modtagelighed siger bare, at børnene er mere modtagelige over for påvirkninger fra deres omverden og i deres sanser.«

Ser du en sammenhæng med stress?
»Noget forskning beskriver personlighedstrækket som 50 procent medfødt og 50 procent miljøskabt.
I teorien finder man en forståelse af, at det er naturligt, at særligt sensitive ikke kan holde til det moderne, hektiske liv. Så jeg tænker, at teorien dukker op for at forklare, hvorfor nogle børn reagerer voldsomt på det liv, vi præsenterer dem for.«

Om bogen
’Dit sensitive barn – En guide til en bedre hverdag’
Af Anne-Mette Sohn Jensen. Forlaget Pressto 2016. 282 sider. 299 kroner. Bogen bygger på erfaringer fra 55 familier med
58 særligt sensitive børn. Kapitel 8 og 9 handler om børnenes institutions- og skoleliv.

Om forfatteren
Anne-Mette Sohn Jensen forlod sit tidligere job for at få mere tid til sine særligt sensitive børn. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, og holder foredrag og rådgiver om særlig sensitivitet. Følg hende på www.ditsensitivebarn.dk