Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 02
Stil større krav til udlandspraktik
Praktikvejlederne ved mindre om fremmede kulturer end de studerende, de sender i praktik i udlandet, mener to vejledere fra Jydsk Pædagog-Seminarium. Derfor må vejlederne også sætte sig ind i forholdene, så de studerende får et ordentligt fagligt udbytte af udlandspraktikken
Af: Niels Ole Krogh
Er det ferie eller fagligt indhold, der handler om, når pædagogstuderende søger praktik i udlandet? Mange gange kan man komme i tvivl. Det fastslog artiklen "I praktik som turist" i Børn&Unge nr. 51/2001.
Det har fået lærerne Lars Lund og Anette
Koch fra Jydsk Pædagog-Seminarium i Århus til at reagere. De har nemlig nogle ideer til, hvordan man kan sikre sig, at pædagogstuderendes praktikophold får et relevant fagligt indhold:
- Praktikvejlederne skal specialiseres på verdens kulturelle og geografiske regioner.
- Antallet af praktiksteder i udlandet skal skæres kraftigt ned til fordel for et tættere og mere forpligtende samarbejde med de udvalgte.
- De studerende skal forberedes langt grundigere på et særligt kursus og gå på sprogskole i værtslandet.
- Studerende, der kvalificerer sig ved sprogkurser og på anden vis, skal forrest i køen.
Det er nogle af de forslag, Lars Lund og Anette Koch stiller i et seks sider langt debatindlæg. Et indlæg, der går kraftigt i rette med vejledningen til de anslået 600 danske pædagogstuderende, der hvert år vælger seks måneders praktikophold i udlandet.
»I praksis er det ofte sådan, at den studerende ved mere om forhold i udlandet end vejlederen. Vejlederne tilhører jo ofte en generation, hvor det ikke var almindeligt at tilbringe lang tid i udlandet. De skal mestre opgaven ud fra de samme dårlige forudsætninger, hvad enten det drejer sig om Nepal eller Norge,« siger Anette Koch.

Selvsyn i Nicaragua. De er netop vendt hjem fra deres andet ophold i Nicaraguas hovedstad, Managua, hvor de på eget initiativ har indhøstet erfaringer i at samarbejde med kolleger på den anden side af jordkloden. Det er de erfaringer og erfaringerne fra deres egen rolle som vejledere, der ligger til grund for deres ændringsforslag.
»Det er i sig selv en meget vanskelig opgave at få indflydelse på praktikophold i udlandet. Som forholdene er i dag bliver det tilfældigheder, der kommer til at råde. I mange tilfælde ved praktikstedet intet eller kun lidt om forventningerne, derfor er det overladt til den studerende selv at få noget ud af sit ophold,« siger Lars Lund.
De konkluderer derfor, at det må være et krav, at det danske seminarium har besøgt samarbejdspartneren i udlandet mindst en gang.
»Det skal sætte vejlederen i stand til at se og forstå verden, som den tager sig ud fra den anden region på kloden. Vi gjorde den positive erfaring i Nicaragua, at praktikstederne faktisk efterspørger et tættere samarbejde med de danske kolleger,« siger Lars Lund.
Besøget skal desuden resultere i forpligtende aftaler for begge parter om blandt andet vejledning og evaluering.
Det er et synspunkt, som de to lærere får medhold i i Undervisningsministeriet, hvor man har indskærpet overfor rektorerne på de 32 semina-rier, at praktik i udlandet er omfattet af samme høje krav til udbyttet som praktik i Danmark.
Lars Lund og Anette Koch foreslår en specialisering, der skal udmønte sig i, at det enkelte seminarium - eventuelt i samarbejde med naboseminarier - specialiserer sig på en region i stedet for at have hele verden som arbejdsplads.
»Det vil sætte vejlederne i stand til at blive "eksperter" på de sproglige og kulturelle forhold, der kendetegner området. Som det er i dag, skal man i teorien vide alt om alle egne på jorden. Det lider kvaliteten under,« siger Lars Lund.

Færre og bedre. De to lærere pointerer, at øgede kvalitetskrav vil indebære, at mængden af praktikpladser vil skrumpe ind.
»Er konsekvensen, at visse seminarier, hvor praktik i udlandet har lav prioritet, så vælger helt at droppe dette tilbud, er det fint for mig. Jeg ser hellere færre seminarier, der profilerer sig med et gennemarbejdet, internationalt tilbud, end at vi sender de studerende ud til et halvt års underlødig uddannelse,« siger Anette Koch.
Lærerne forudsætter også i deres forslag, at de studerende forberedes langt mere grundigt på deres ophold, end det sker i dag. De har konsulteret Mellemfolkeligt Samvirke, der har årtiers erfaring i at klæde danskere på til arbejdsophold i ulande.
»Vi foreslår, at man i samarbejde med andre danske højere læreanstalter, der er nået langt med opgaven, sender de studerende på kortvarige højskoleophold. Det vil ligeledes være ideelt, hvis man begynder sin udlandspraktik med et fire uger langt ophold på sprogskole. Det er en grundlæggende forudsætning, at man kan det pågældende lands sprog, men opholdet på sprogskolen vil også give et langt mere håndgribeligt forhold til landets kultur. Alt for mange studerende er ikke i stand til at gennemskue, hvorfor ting fungerer eller ikke fungerer i deres værtsland. Det giver frustration og irrationelle reaktioner i stedet for indsigt,« siger Lars Lund.

Leg eksisterede ikke. Anette Koch og Lars Lund fik selv en hovsaoplevelse, da de var i Nicaragua.
»Vi tog os selv til hovedet, da vi første gang var i Nicaragua. Det gik op for os, at vi havde sendt studerende til et land, hvor ordet "leg" ikke eksisterer for mange af de gadebørn, vi har med at gøre. De er så optaget af at skaffe til dagen og vejen, at der ikke er tid til leg. Derfor var det nogle helt andre ting, vi skulle forberede de studerende på, end vi forventede,« siger Lars Lund.
De to lærere kan ikke belægge deres kritik af udlandspraktikken med dokumentation i form af for eksempel statistik.
»Men det er vores klare fornemmelse, at det kunne være langt bedre de fleste steder. Det ved vi fra vore møder med andre vejledere. Og på vores eget seminarium støder jeg ofte på en negativ holdning til udbyttet af udlandspraktik for eksempel udtrykt med ordene: "Han har været i praktik i udlandet - han har ikke flyttet sig en meter",« siger Anette Koch.

Rektor: Seminarier skal have fælles udgangspunkt
Fælles fodslag i forhold til ministeriets krav, men i øvrigt må det være op til hvert at de 32 seminarier, hvilken prioritet de giver praktik i udlandet.
Sådan lyder udgangspunktet for rektor Lars Lynge Nielsen, Fyns Pædagog-Seminarium, der er formand for rektorforsamlingens internationale udvalg.
Efter kritik fra Undervisningsministeriet har rektorerne - som omtalt i det seneste nummer af Børn&Unge - lovet at stramme op. Aftalerne med praktikstederne i udlandet vil blive mere konkrete ud fra en fælles fortolkning af den bekendtgørelse, der ligger til grund for praktik i udlandet.
»Men jeg er generelt interesseret i, at vejlederne bliver bedre til deres arbejde. For fire år siden var jeg med til at fremsætte et forslag i rektorforsamlingen til en fælles forberedelse på udlandsopholdene. Det blev modtaget meget negativt af den daværende formand og ned-stemt,« siger Lars Lynge Nielsen, der agter at genfremsætte forslaget.
Han mener også, det er ønskeligt at besøge alle praktiksteder.
»Men det vil der sjældent være midler til.
I så tilfælde må vi klare os med de næstbedste løsninger, nemlig skriftlige aftaler på grundlag af anbefalinger fra nogle af vore mange partnere i de pågældende landes højere læreanstalter.«
Lars Lynge Nielsen ser det også som en naturlig ting at øge kravene til de studerende om forberedelse.
»På mit eget seminarium er der ingen, der kommer af sted til et eksempelvis spansktalende land uden forud at have deltaget i sprogundervisning på aftenskole. Alle ansøgninger vurderes også ud fra kriterier som modenhed og kvalificerende forkundskaber,« siger rektoren.

Seks gode grunde til praktik i udlandet
Lars Lund og Anette Koch nævner seks grunde til, at praktik i udlandet er en god ide:
- Den studerende får prøvet sin egen faglighed og pædagogiske redskaber af i en helt anden menneskelig sammenhæng end herhjemme.
- Den studerende får lært og afprøvet det at kommunikere med mennesker, som har en anden kultur på en måde, der respekterer deres baggrund.
- Den studerende oplever kulturmødet på egen krop og får en forståelse for, hvad det vil sige at kunne tale det officielle sprog, at være "den fremmede", at skulle forklare sig selv, sin kultur-baggrund og forståelsesramme og at leve med de fordomme, som eksisterer om den vestlige kultur.
- Den studerende får argumenteret for og forklaret sine pædagogiske handlinger og synspunkter.
- Den studerende får erfaring med at arbejde med børn, unge og familier med massive sociale, økonomiske og sundhedsmæssige problemer - og de psykiske problemer, det medfører.
- Den studerende oplever, at de problemer, som er de væsentligste at løse i et samfund, afhænger af de faktiske forhold. I den vestlige verden taler vi meget om arbejdsmiljø, stress og livsstilsproblemer. I ulandene er det ernæring, hygiejne og helt basale levevilkår, som er de primære problemer at løse.

PLS: Færre men bedre praktiksteder
Formanden for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, Lene Lilja Madsen, er med en underdrivelse godt tilfreds med det oplæg til ændringer af praktik i udlandet, som er fremsat af Lars Lund og Anette Koch fra Jydsk Pædagog-Seminarium.
»Der er masser af gode pointer. Vi skal først og fremmest have færre, mere velbeskrevne praktiksteder. Vi skal helt væk fra den praksis, der har været med, at de studerende selv har udpeget praktiksteder alt efter, hvad de tilfældigvis er snublet over på deres jordomrejser,« siger PLS-formanden.
Øget forberedelse er hun også med på.
»Og vi peger tit på, at der er plads til mere uddannelse under hele det fire år lange forløb, så tiden er der til det,« pointerer hun.