Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 38
Pædagoger er kun halvt hos børnene - Du må gerne være her, men...
Børnene må nøjes med pædagogernes delte opmærksomhed i alt for mange af de timer, de opholder sig i daginstitutionen. Det er ikke det, pædagogerne ønsker. Men de har brug for flere pædagogtimer, hvis de skal gøre det anderledes
Af: Vibeke Bye Jensen
Fyrkildevejens Børnehave og børnehaven på Ridefogedvej ligger i hver sin ende af Aalborg. De er meget forskellige. Børnehaven på Ridefogedvej har plads til 40 børn og ligger i et velhaverkvarter, mens Fyrkildevejens Børnehave har plads til 60 børn og ligger i et lavindkomstområde, har flere støttekrævende børn og 25 procent tokulturelle børn. Pædagogerne i de to institutioner har dog ét tilfælles. Engagementet og glæden ved arbejdet. Og frustrationen over ikke at have mere uforstyrret tid sammen med børnene.
For skønt det er forskellige ting, der røver tiden fra børnene i de to børnehaver, er både pædagog og souschef Tina Malmberg fra Fyrkildevej og leder Birgit Hansen og pædagog og souschef Tove Gade fra Ridefogedvej enige om, at undersøgelsen fra BUPL Nordjylland tegner et godt og sandt billede af deres hverdag. De bruger alle tre halvdelen eller mere af deres arbejdstid på andet end at være koncentreret og nærværende sammen med børnene. Og ingen af pædagogerne kan få øje på, at nogle af opgaverne kan skæres væk. De ville bare ønske, at der var flere ansatte til at klare dem.
Tina Malmberg regnede ud, at i den uge, hvor hun talte sit timeforbrug sammen, havde hun kun 11 timer sammen med børnene.
»Jeg var dybt chokeret, selv om jeg jo godt ved, at der er alt for mange nødvendige ting udover mit arbejde med børnene, som jeg hver dag må klare. Hos os er det forældrekontakten, de mange tokulturelle børn, underretninger, samarbejdet med psykolog, tale- og støttepædagoger for at få hjælp til støttekrævende børn og med det tværfaglige team, der sluger min tid. Jeg elsker mit arbejde og er ambitiøs. Men jeg må alt for ofte sige til børnene, at de gerne må være, hvor jeg er, men at de altså ikke kan være med til det, jeg laver, fordi det er voksenting,« siger hun.

Mere krævende forældre. Birgit Hansen, leder på Ridefogedvej og Tove Gade, souschef samme sted, oplever ikke, at det faldende børnetal, som mange snakker om, har ramt dem. Efter sommerferien i år har de for alvor mærket presset på pladserne. Vippenormeringen, der normalt betyder et børnetal fra august til august på 36 til 44 børn, er i år startet på 41 børn. Fem nye børn er væltet ind ad døren på én gang, og det betyder meget ekstra arbejde at tage mod børn, hvoraf flere endnu ikke er renlige. Desuden er forældrene usikre på alt det nye og har for det meste kun øje for deres egne behov. Og det er oveni de mange opgaver, som i forvejen stjæler pædagogernes tid og opmærksomhed fra børnene.
»Det er kontakten og samarbejdet med forældrene, der inden for de sidste år, er blevet den store tidsrøver. Forældrene er mere interesserede i, hvad deres børn foretager sig, hvilket kræver at vi er gode til at dokumentere vores arbejde. De bruger mere tid i institutionen, men de er også blevet mere usikre og kræver vores opmærksomhed og råd og vejledning i helt almindelige opdragelsesspørgsmål. Og vi har aldrig løbet så meget rundt efter bortkomne hjemmesko, madkasser og legetøj, som vi gør nu. Forældrene vil have leveret en god service helt ned i detaljen,« siger Tove Gade.
Pædagogerne siger også, at børnene er længere tid i institutionen. Hvor de for få år siden var i børnehave i 7-7 1/2 timer om dagen, er det nu ikke ualmindeligt, at børnene har en børnehavedag på 9-10 timer. Åbningstiden på Ridefogedvej er fra 6.30-18.00, så de fire pædagoger og to medhjælperes arbejdstid skal strækkes over mange timer.

Mange døde kaniner. De ændrede forældrekrav kan Tina Malmberg også nikke genkendende til. Det er den daglige forældrekontakt og forældresamarbejdet i det hele taget, der tager hovedparten af hendes opmærksomhed og tid fra børnene.
»Men jeg har det da dobbelt med det. For jeg synes, at det er fint, at forældrene mener, at de kan bruge os. Og jeg tror på, at når vi rådgiver dem, så kommer det børnene til gode. Det ville også være godt, hvis vi kunne bruge flere kræfter på at forberede børnene bedre til skolen. En bedre indsats mens børnene går i børnehave, vil give bonus senere i deres liv,« siger hun.
Desuden har de mange tokulturelle børn og deres forældre brug for ekstra støtte. Og bare det at få fat i en tolk, der kan være med til forældresamtalerne kræver jo, at hun går væk fra børnegruppen.
Tina Malmberg fremhæver den gode ordning med projektpædagoger, man har i Aalborg. Det betyder, at institutionerne kan få tildelt en ekstra pædagog i en periode på to år, hvis de har børn, der har brug for særlig omsorg. De er ikke tænkt som hjælp til de særligt støttekrævende børn, for de kan stadig få en støttepædagog. Men det er, som Tina Malmberg udtrykker det, til de børn, der lige har mistet en kanin, eller som af en eller anden grund i en periode ikke har det så godt - måske på grund af en skilsmisse. På Fyrkildevej har de haft glæde af sådan en ekstra håndsrækning, men efter to år, var det nogle andre institutioners tur.
»Desværre har vi ikke en projektpædagog i øjeblikket, selv om vi sagtens kunne bruge to. Man kan sige, at vi konstant har lidt for mange børn, hvis kaniner lige er døde,« siger hun.

Travl hverdag. I begge institutioner hersker en fortættet stemning af både travlhed og ro. Pædagoger, der forsøger at tilrettelægge dagen, så den hænger sammen trods sygdom blandt kollegerne, og som samtidig forsøger at sætte aktiviteter i gang i børnegrupperne. Børn, der leger roligt i en krog, og som ind imellem skændes eller kommer op at slås og skal have hjælp til at løse konflikterne. Forældre, der afleverer børn, og lige skal give en besked eller gerne vil snakke lidt. Telefonen, der ringer i ét væk, og børn, der gør, hvad de kan for at få de voksnes opmærksomhed. Et scenarie, som sikkert er velkendt for de fleste, der har deres daglige gang i en dansk børneinstitution.
Men som i alle andre institutioner, har pædagogerne i Aalborg mange andre gøremål i løbet af en dag. På Ridefogedvej har Birgit Hansen og Tove Gade talt deres forbrug af tid til de forskellige opgaver, som de må løse i løbet af en uge. De rammer næsten på minuttet 18 timer om ugen, hvor de af den ene eller anden grund ikke kan koncentrere sig om børnene. Få af de opgaver, som i undersøgelsen afdækkes som tidsrøvere, er ikke så markante på Ridefogedvej.
»Vi skal ikke bruge så meget tid på at skrive underretninger om børn, der skal have ekstra støtte. Men vi får flere og flere børn, der har taleproblemer, så vi har et stigende samarbejde med talepædagogen. Vi har heller ikke børn, der skal have pædagogiske fripladser, hvilket betyder, at vi ikke skal bruge tid på at begrunde dem. Vi har prioriteret, at jeg er meget på stuerne, ellers kan det slet ikke hænge sammen. Mit ledelsesarbejde hedder planlægning og uddelegering, og så har Tove, som er souschef, og jeg fået lov til at have en hel dag sammen på kontoret, og den dag er vi meget effektive,« siger Birgit Hansen.
Men også Birgit Hansen kan mærke, at der inden for de sidste år, er kommet mange flere opgaver, som er lagt på hendes lederskuldre. Aalborg Kommunes øgede krav til en godt gennemarbejdet perspektivplan, som bliver evalueret af distriktets småbørnschef, som kommer til et møde med både pædagoger og forældrebestyrelse. Her snakker man om visionerne og målene og om muligheden for at leve op til planen.
»Det er et rigtig godt initiativ, og vi synes jo, at perspektivplanen er et godt redskab i det pædagogiske arbejde. Men det tager altså tid både at lave planen og at evaluere den. Desuden har vi fået lønsumsstyring, som vi er glade for, men inden forvaltningen og vi fandt ud af, hvordan det skulle gøres rigtigt, gik der mange timers ekstra arbejde. Ny Løn har betydet mere arbejde. Og pludselig blev ansvaret for indkøb af rengøringsmaterialer også lagt ud til lederne, og sådan kommer der hele tiden nye små opgaver,« fortæller Birgit Hansen.

Bare vi havde tid. Skønt hun ofte føler sig stresset og synes, at hun har alt for travlt, mener Tina Malmberg, at hun - og hendes kolleger - gør et godt stykke arbejde med børnene i den sparsomme tid, de har til rådighed. Og det sker da også, at praktiske opgaver og møder må vente, fordi tiden med børnene prioriteres højere. Men opgaverne går jo ikke væk, de skal så bare klares på et andet tidspunkt. Tina Malmberg indrømmer da også, at noget af det bliver stoppet i rygsækken, og forberedelse til konferencetimer og møder laves derhjemme, efter at hendes egne børn er puttet i seng.
»Vi prøver virkelig at prioritere det pædagogiske arbejde og omsorgen højt. Blandt andet har vi lige arbejdet med børnenes egne fortællinger og lavet en udstilling af dem på biblioteket, og det vil vi gerne følge op på, når vi får tid. Vi er også i gang med at lave noget specielt for drengene. Men det kræver meget planlægning at være nok voksne til at kunne gennemføre det,« siger hun.
Birgit Hansen og Tove Gade snakker også om, at det er lidt af en kamp at få holdt fast i det pædagogiske indhold i dagligdagen. På Ridefogedvej har de lavet "torsdagsgrupper", hvor de koncentrerer sig om aktiviteter med børnene. I det tidsrum er telefonsamtaler og andre forstyrrelser forbudt. Desuden bruger pædagogerne meget tid på at synliggøre og dokumentere deres arbejde blandt andet ved at tage rigtig mange billeder med et digitalt kamera.
»Alle sider af vores arbejde, både det pædagogiske, forældrearbejdet, kontakten med skolen og talepædagogen, de nye perspektivplaner og budget- og lønsumsstyring, er jo spændende, hvis vi bare havde tid til det,« siger Tove Gade.