Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 17
Udsatte børn flex: Flyvende pædagoger giver jordnære resultater
11 børnehuse i Svendborg deler fire flyvende pædagoger, der hurtigt kan sættes ind, når børn har brug for særlig støtte. Det har blandt andet ført til, at færre børn har brug for støttepædagog.
Af: Mikkel Kamp
Udsatte børn får hurtigt støtte, uden at pædagogerne først skal finde fejl hos dem. I stedet for at være fejlfindere undersøger pædagogerne, om de kan ændre adfærd, så de støtter børnene på en måde, så de ikke lukkes ude fra gruppen.
Sådan har virkeligheden set ud de seneste to år i institutionerne Nordkaperen og Vesterlunden i Svendborg.
"Det tager ofte seks måneder at få bevilget en støttepædagog, og hvis det skal lykkes, er det nødvendigt at udpege en række fejl hos barnet. Vi tænkte: Kan vi gøre det mere fleksibelt?" siger Allan Clement Døssing, der er områdeleder i Nordkaperen.
Det kunne de.
De to institutioner rummer 11 børnehuse. De har ansat fire flyvende pædagoger, som bliver placeret i det børnehus, hvor der er brug for dem. De har særlig viden om udsatte børn, men det er ikke nødvendigvis den flyvende pædagog, som primært er sammen med barnet. Hun kan også indgå i den almindelige dagligdag med andre børn, så stuepædagogen får ekstra plads til at støtte barnet.
"Vi behøver ikke at diagnostisere for at udløse hjælp. Et børnehus kan få en flyvende pædagog i en periode, fordi personalet er usikkert på, om der er et problem. Her er arbejdet forankret i normalområdet. Børnene indgår hele tiden i det pædagogiske miljø, og derfor støtter 'flyveren' det enkelte barn i at udvikle sig sammen med andre børn," siger Allan Clement Døssing.
Svendborg Kommune har i forvejen ansat 16 specialpædagoger i PPR. Flyverne kan dog noget andet end støttepædagogerne.
"Vi arbejder med at skabe et fælles børnesyn i institutionerne. Støttepædagoger er ikke en del af den kultur, vi skaber i husene. Samtidig er støttepædagogers indsats oftest rettet direkte mod det enkelt barn, så når støtten forsvinder, er barnet overladt til den almindelige hverdag. Med de flyvende pædagoger prøver vi at indrette hverdagen, så det enkelte barn kan rummes i den," siger Søren Kai Christensen fra University College Lillebælt (UCL). Han er konsulent på projektet, og understreger, at det ikke er ment som kritik af PPR eller støttepædagoger.

Dokumentation udvikler. For to år siden søgte institutionerne om støtte fra Velfærdsministeriet til projektet 'Det kan hurtigt blive for sent'. De fik pengene, som er blevet brugt på andet og mere end at ansætte nye folk.
De flyvende pædagoger har taget diplomforløb med fokus på inkluderende og forebyggende arbejde. Det samme har to ressourcepædagoger i hver institution, og senere har Svendborg Kommune givet videnspædagoger i alle kommunens institutioner samme uddannelse.
Samtidig har Søren Kai Christensen og andre konsulenter fra UCL ydet konsulentbistand i de enkelte børnehuse, der hver især har valgt et fokusområde, som sigter mod at inkludere udsatte børn. Det samme gør det systematiske arbejde med dokumentation: Pædagogerne skriver korte indstillinger, når de vurderer, at et barn kan drage fordel af, at en flyvende pædagog kommer i børnehuset. Når 'flyveren' forlader huset igen, har hun sammen med personalet skrevet en plan for, hvad der skal ske fremover. Samtidig laver både flyvende og mere jordnære pædagoger praksisbeskrivelser af, hvordan de arbejder anerkendende og inkluderende.
"Der er en tendens til, at man betragter dokumentation som bureaukrati, men når det som her er tæt knyttet til dagligdagen og handler om, hvordan man arbejder med det enkelte barn, er det et godt redskab," siger Søren Kai Christensen.

Rummer flere børn. Det ser også ud til, at arbejdet bærer frugt, mener Fie Lademann, områdeleder i Vesterlunden.
"Mange børn har fået en bedre hverdag. Der er færre indstillinger til PPR. Vi når at gribe dem, inden der er brug for at få en støttepædagog. Vi kan simpelthen rumme flere børn nu," siger Fie Lademann og giver et eksempel:
"En dreng ville ikke vaske hænder og have regntøj på. Det gav problemer, når pædagogerne prøvede at få ham til det. 'Flyveren' observerede drengen og fandt ud af, at han var bange for det. Derfor blev der taget særligt hensyn til ham i en periode, og nu er de ved langsomt at vænne ham til det," forklarer Fie Lademann
Den større rummelighed betyder dog ikke, at alle børn for enhver pris skal blive i institutionen.
"Vi skal ikke rumme alle. Børnene skal kun være her, hvis de har fordel af det," siger Allan Clement Døssing, der undervejs i projektet er løbet ind i større og mindre problemer.
"Vi har brugt tid på, hvordan selve visitatioen til flyverstøtte skulle foregå. Var det lederne, der skulle afgøre det eller flyverne selv? Nu foretager vi visitationen i fællesskab på personalemøder," forklarer han.
Den største udfordring har dog været, at Svendborg Kommune i en periode har lukket for, at flere børn kunne få bevilget støttepædagog.
"Det har betydet, at flyverne i perioder har fungeret som erstatning for støttepædagoger i stedet for et supplement. Det var ikke meningen, men det har været nødvendigt," forklarer Allan Clement-Døssing.