Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 51
Voldsomt gode venner
»En ven er god at snakke med. Min bedste ven, vi bruger hinanden til alt,«
siger Martin, 14 år. Børn&Unge lyttede med, da fire knægte på et dialogmøde
på Kystgården diskuterede venskaber på godt og ondt.
Af: Steffen Hagemann
Hvad betyder det at have en ven? Hvor meget er et venskab værd? Store spørgsmål på en regnvåd lørdag formiddag i november.
Klatøjede og trætte diskuterer Rashed, 17 år, Jacob, 16 år, Rasmus og Martin, begge 14 år, deres egne erfaringer med venner. Venner, der lokker, presser, truer og tæsker. Venner, som man kan spille, slås, grine og drikke med - og fortælle (næsten) alt. Venner på godt og ondt.
De fire unge er sammen med omkring 25 andre jævnaldrende mødt op til dialogmøde om venskab på Ungdomsringens kursusejendom Kystgården i Nyborg. Dialogmødet er optakten til en kampagne, som Ungdomsringen vil lancere i det nye år med fokus på unges venskaber.
Derfor sidder Martin lige nu og skriver ned, hvad de fire knægte kan blive enige om, er det særlige ved drengevenskaber. I lokalet ved siden af sidder fire piger og diskuterer det særlige ved pigevenskaber. Andre er i gang med at lave tekst til en rap, og andre igen sidder og skriver beretninger om, hvordan det er at blive svigtet af en ven. Alle er stort set lige klatøjede og trætte.
For de unge har allerede besvaret spørgsmålet "hvad betyder din bedste ven/veninde for dig?" Det rigtige svar er: Mindst en nattesøvn. De fleste af de 30 unge har nemlig droppet nattesøvnen for at hænge ud sammen.
Der er nemlig masser af gensynsglæde, der skal leves ud for de unge, som kommer fra forskellige klubber i landet. Og når man kun har 18 timer sammen, så er der ingen tid at spilde. De fleste kender hinanden fra Ungdomsringens Megauge, der blev afviklet på Kystgården i uge 42 - en årligt tilbagevendende begivenhed for klubbernes medlemmer.

Drengevenskaber. Men på trods af den manglende nattesøvn skal der diskuteres venskab. Rashed lægger for:
»En ven for mig? Det er, at man er flink, at man hjælper hinanden ud af problemer. Hvis der sker noget til en fest, så hjælper en ven. En ven er god at snakke med. Mine venner, vi snakker tit om problemer. Vi snakker også om det, der er skægt,« siger Rashed, og de andre drenge nikker.
Men nu skulle der også snakkes om det særlige ved drengevenskaber, og det har Rashed også et bud på:
»Er der én, man bliver uvenner med, så kan man sagtens være venner med de andre. Hvis piger er uvenner, så skal alle være uvenner,« fastslår Rashed.
Og piger bærer nag, mener Martin:
»Piger kan være uvenner i flere år. Vi giver hinanden hånden, og så er det glemt.«
Rasmus er enig:
»Det er er kun en dårlig ven, hvis de ikke kan sige undskyld bagefter,« siger Rasmus og nævner et eksempel fra en gang, hvor der var ballade med den bedste ven:
»Vi blev uvenner over et badmintonspil og var oppe og slås, men så gik der en weekend, og så var vi gode venner igen,« siger Rasmus.

Snakker med mig selv. Venskab er bedst, hvis man har noget at være sammen om, mener Martin:
»Vi dyrker sport sammen, fodbold.«
Rashed er sammen med sin ven næsten hver eneste dag.
»Så sidder vi og chatter, spiller Counter Strike eller tager ind til byen. Vi hjælper hinanden til fester og drikker sammen,« siger Rashed.
Martin:
»En ven er god at snakke med. Min bedste ven, vi bruger hinanden til alt.«
I dag har Rashed venner, men han kan godt huske tilbage til en gang, hvor han ikke havde nogen:
»Da jeg fik min første ven efter et år i Danmark, det var totalt fedt. Han hjalp mig med alt,« siger Rashed.
Men det er ikke alle, der tør være fortrolige med deres venner. Rasmus er en af dem.
»De problemer, jeg har, snakker jeg ikke med min ven om. De er forrædere alle sammen i min klasse. Han kan godt vise sig ikke at være min bedste ven og sige det videre,« fastslår Rasmus.
»Hvad hvis du er ked af det,« vil Jacob gerne vide.
»Så snakker jeg med mig selv. Jeg er generelt en enspænder,« siger Rasmus.

Den dominerende. Men der er også noget andet, der kendetegner drengevenskaber, mener Martin:
»Drenge konkurrerer om, hvem der er dominerende. Så ser de andre op til ham.«
»Jeg synes, de dominerende er dem, man ikke kan snakke med«, supplerer Jacob.
»Mange i min klasse vil gerne være dominerende. De slås for sjov og har diskussioner. Så vinder den dominerende. Og det er fint nok, hvis han ikke er dum,« siger Rashed.
»Der vil altid være en dominerende. I et ordentligt drengevenskab opfattes det positivt. Hos os går den dominerende til boksning. Han kan lave regler, når vi leger slåskampe: du må ikke kvæle, og du må ikke sparke i skridtet,« fortæller Rasmus.
»Slås I meget,« spørger Jacob.
»Nogen gange er lyset slukket, så har vi mørkeslåskamp - uden regler,« siger Rasmus.
Han har ikke problemer med, at der er en, der bestemmer over alle andre.
»Vi hører meget på ham, for der er mest mening i det, han siger. De andre synes, at det er det rigtige, han gør og siger. Lederen er ham, der dominerer. Det er ham, der ved, hvad man skal gøre,« påpeger Rasmus.

Gruppepres. Men det kan have konsekvenser at lægge sig ud med den dominerende.
»Hvis man ikke gør det, der bliver sagt, så bliver man udelukket,« siger Rasmus.
Men det kan også blive for meget med de dominerende - især hvis de prøver at hive andre med ud på et skråplan.
Jacob har prøvet at gå fra en vennegruppe.
»Jeg har skiftet vennegruppe, fordi ham der sidder på magten var begyndt at lave kriminalitet,« siger Jacob.
Rashed har også skiftet vennerne ud og er nu i en ny og bedre venskabsgruppe.
»De var begyndt at ryge hash, men det ville jeg ikke. "Jeg går," sagde jeg. De blev helt sure over, at jeg gik. I den tidligere gruppe var vi oppe og slås og lave ballade. Det var ok, men tage stoffer gad jeg ikke,« siger Rashed.
»Oplever I andre også gruppepres med hensyn til stoffer,« spørger Jacob ud i lokalet.
Rashed siger ja, Rasmus nej.
»Der hvor jeg er, er der mange, der ryger,« fortæller Jacob.

Hos pigerne. Pigerne har også været flittigt beskæftiget med at diskutere det særlige ved pigevenskaber. Og de er blandt andet nået frem til, "at piger kan være meget mere intime i forhold til drenge, for vi er opdraget til at vise følelser. Piger kan have de samme følelser som overfor en kæreste, de går bare ikke i seng med hinanden," læser Mille, 15 år, højt fra notaterne. Hun har sammen med Nanna, 13 år, Michele, 14 år, og Linda 16 år, diskuteret pigevenskaber.
Og det er ikke kun drenge, der konkurrerer, har de fundet ud af. Piger konkurrerer om popularitet og drenge.
Mimi konkluderer hele diskussionen sådan her:
»En veninde er en, man går i byen med, snakker med, er seriøs med. Der er forskellige former for venskab. En bedste veninde kan det meste,« siger Mimi.
Og hvis man vil være en bedre kammerat.
»Man skal bare være sig selv, så tror jeg, at der bliver færre falske piger,« siger Mimi.

Netværk. De unge fremlægger resultatet af arbejdet i de forskellige grupper, og Else Marie Zederkof, konsulent i Ungdomsringen (og bedre kendt som Søster), er godt tilfreds. De unge har nemlig overvundet trætheden og lavet et godt stykke arbejde, mener Søster. Der er noget at bygge på, når kampagnen om venskab skal skrues sammen, konstaterer hun.
»Vi vil gerne have, at de unge igen får øje på hinanden, at man kan have et ansvar for en anden, også en klassekammerat, som man måske ikke er slyngveninde med. Men at det er vedkommende for en, om den anden har det dårligt eller kan glæde sig over noget på den andens vegne. Dermed tror jeg, at man kan begynde at træne netværk,« siger Søster.
Og der er behov for at træne netværk med de unge, mener Søster.
»Der er mange unge, der kæmper en utrolig hård kamp for at have nogen, der venter på én. Angsten sidder i dem. Den angst for ikke at slå til alle steder, slå til som menneske, med de ting, som er sat op, der giver succes i dag: Man skal være superslank og supersund. Det handler også om at høre til en gruppe. Det er meget tydeligt, når man sidder og kigger på unge, hvor meget det fylder,« siger Søster.
»Det er bare så vigtigt at have betydning og at være en del af et fællesskab.«

Farvelsang. Her på Kystgården har de unge i 18 timer fået lov til at være en del af et fællesskab. Pigerne bekræfter det ved at skrive på hinanden. På hænder og bukser skriver de kærlige hilsner - mellem linjerne underskriver de en kontrakt om fællesskab og venskab.
Til slut synger de alle sammen John Denvers lejrbålsklassiker "Leaving on a jetplane". Og så er der farvel-kys og kram, selvfølgelig kun blandt pigerne. Drengene ser, som sædvanlig, lidt forundrede og misundelige til.