Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 04
GUIDE: Sådan hjælper du skilsmissebørn
Berøringsangst i Balladeland
Pædagoger skal hjælpe og støtte både børn og forældre i en skilsmisse­situation. De skal stå på barnets side og fortælle forældrene, hvordan barnet kommer bedst gennem krisen.
Af: Vibeke Bye Jensen
Tusindvis af skilsmisser hvert år
Hvert år oplever 25.000 børn skilsmisse.
Ca. 350.000 børn har forældre, der er gået fra hinanden.
Ca. hvert tredje danske barn mellem 0-18 år oplever, at forældrene skilles.
I forbindelse med skilsmisse får kun 11 procent af børnene hjælp.
29 procent af forældrene får hjælp i forbindelse med deres skilsmisse.
13 procent af børnene har ingen kontakt med den anden forælder.

Råd nummer 1: Stå på barnets side. Råd nummer 2: Pædagoger skal turde gå ind i det balladefelt, som en skilsmisse er.
Rådene kommer fra Bente
Boserup, Børns Vilkår. Hun underviser pædagoger i, hvordan de skal forholde sig til børn og forældre, der står midt i en skilsmisse. Hun opfordrer altid pædagogerne til at droppe deres berøringsangst og bruge deres faglighed til at give barnet en stemme i et konfliktfyldt balladeland, som hun kalder det.
Pædagogerne kan få en central plads i skilsmissefamilien før, midt i og efter bruddet. For institutionen er det sted, hvor alting er, som det plejer. Et sted, hvor barnet kan være tryg, få trøst og omsorg, mens hele dets øvrige verden ramler.
»Ved en skilsmisse oplever børn et tab. De er i krise, og det reagerer de på. Det samme gør forældrene, men de skal hjælpes til sætte deres egne tvister til side og samarbejde om barnet. Og det arbejde kan og skal pædagogerne tage på sig, fordi de kender barnet, og fordi de har uddannet sig i at vide noget om børns udvikling og ved, hvad børn kan tåle. Det skal de – selvfølgelig respektfuldt – tale med forældrene om. Blandt andet skal de tale om, hvilken deleordning der passer til barnet,« siger hun.

Spot mistrivsel. Først og fremmest skal pædagogerne spotte, om barnet mistrives. Signalerne kan være, at barnet er mere pjevset, at det helst vil sidde i pædagogens baglomme, at det trækker sig fra børnefællesskabet eller bliver aggressivt.
»Børn i krise har ikke det samme overskud, som de plejer at have. Og så er det vigtigt, at pædagogerne er klar over, hvad der foregår derhjemme. Mange forældre glemmer eller kan ikke overskue at fortælle i institutionen, at de skal skilles. Hvis pædagogerne ikke ved det, må de spørge, om forældrene ved, hvorfor deres barn mistrives,« siger Bente Boserup.
Pædagogerne er måske de eneste, der i en vanskelig tid for familien kan rumme barnets følelser. De kan også være de eneste, som får dem at se, fordi barnet skåner forældrene, men raser ud i institutionen. Så pædagogerne skal turde rumme barnets angst, vrede og sorg, mener Bente Boserup.
»Vi voksne kan godt have en tendens til for hurtigt at bede børn om at lade være med at være kede af det eller vrede. Vi siger, at alt nok skal blive bedre. Men vi skal give børnene lov til at sørge, for hvis de får lov til at rase ud over tabet, hjælper man dem til at komme over det. Det værste er, hvis det ties ihjel,« siger hun.

Din opmærksomhed gør en forskel
Social- og Integrationsministeriet har netop søsat kampagnen ’Børn i midten’. Den skal vejlede blandt andre pædagoger i, hvordan de kan hjælpe børn i skilsmisser. Børns Vilkår har også for nylig udgivet et opdateret hæfte ’Skilsmissebørn – hvordan gør vi i institution og skole’.
Læs her nogle af de vigtigste pointer og gode råd til pædagoger:

Din opmærksomhed gør en forskel.
• Anerkend barnets følelser, og vis din forståelse.
• Hjælp barnet med relationerne til de andre børn. Her kniber det ofte.
• Undgå at give barnet en fornemmelse af, at det hurtigt skal komme over de følelser, barnet kan have.
• Nogle børn har brug for mere hjælp, end du kan give. Hjælp dem videre til for eksempel skolepsykolog eller samtalegruppe.
• Hvis barnet er udsat for omsorgssvigt fra en eller begge forældre, skal du underrette til de sociale myndigheder i kommunen.

Kend loven
For børnenes skyld skal pædagoger sætte sig ind i familieansvarsloven, som netop er blevet revideret. Formålet med loven er at sikre barnets bedste samt dets ret til begge forældre. Det betyder, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, og at denne ikke ophæves, hvis forældrene går fra hinanden.
Loven skelner mellem bopælsforælder og samværsforælder, men det har ingen indflydelse på, hvad samværsforælderen må oplyses om.
Forældrene skal orienteres på lige fod om sociale arrangementer i daginstitutionen.
Statsforvaltningen eller retten kan bede pædagoger om en skriftlig udtalelse eller redegørelse om barnet.
Stedforældre har ingen rettigheder over for barnet og må som udgangspunkt ikke oplyses om barnets forhold uden samtykke fra sin samlever/ægtefælle, som har forældremyndighed over barnet.

Læs børns signaler
• Skilsmisse er en krise i barnets liv. Børn tackler kriser forskelligt, men vær særlig opmærksom på mistrivsel, for det er tegn på, at barnet ikke kan klare krisen og har brug for hjælp.
• Hos små børn kan man ofte aflæse deres følelser i deres adfærd. Mød barnets sorg ved at snakke om, at det må være svært, at far er flyttet, eller at barnet nu har to hjem.
• Hos større børn, der har sprog til at sætte ord på deres tanker, er det vigtigt ikke at have berøringsangst, men at spørge barnet, hvordan det tænker og føler om skilsmissen. Lyt til barnets svar og vis, at du er til stede.
• Hvis et barn trækker sig fra fællesskabet eller bliver enten trist eller aggressiv, er det et tegn på, at barnet ikke trives og har brug for hjælp og støtte.

Snak med forældrene
Børns Vilkår ved fra ForældreTelefonen, at skilsmisse­forældre bliver glade, når pædagogerne tilbyder en snak. De føler ikke, at det er utidig indblanding. Det er meget sværere, hvis pædagogerne trækker sig tilbage og ikke mener noget om det, der foregår.
• Lav en plan for, hvad I gør, hvis et barn reagerer på en skilsmisse.
• Fortæl forældrene, når I er bekymrede for barnet, også selvom I ved, at de selv har det skidt.
• Stå på barnets side, men tilbyd forældrene en snak om, hvad I sammen kan gøre for at hjælpe. Undgå at blive part i forældrenes uenighed.
• Vær forberedt på, at forældrene kan tro, at barnet trives, fordi det ikke giver udtryk for andet hjemme. Fortæl dem, at det er almindeligt, at børnene raser ud i institutionen.
• Tal om, hvad I med jeres kendskab til barnet og til børns udvikling skønner, at barnet kan tåle. Blandt andet også i forhold til deleordningen.
• Undgå at gå ind i familieterapilignende forløb.

Gode relationer giver rum til følelser
I Fritidshjemmet Krudtuglen på Vesterbro har pædagogerne etableret en samtale­gruppe for skilsmissebørn. Her kan børnene tale med de voksne og med hinanden om deres følelser og tanker.
En samtalegruppe kan være fin, men det handler allermest om at have så gode relationer til både børn og forældre, at de oplever, at her er det i orden at læsse af og at have de følelser, de nu har, mener leder Rikke Haugen Sørensen og pædagog Silvija Nikolic. De to pædagoger advarer imod, at man stiller sig klogere an end forældrene.
»I hvert fald skal man ikke komme med en løftet pegefinger og tro, at man ved meget mere end forældrene. De står midt i det hele og kender også deres barn godt,« siger Silvija Nikolic.
I Krudtuglen har pædagogerne arbejdet på at opbygge en kultur med plads til alle.
»Der skal være en sund børnekultur, hvor det er accepteret, at man er, som man er, og at der er plads til fordybelse. Hvis hverdagen er for hektisk er det svært for børnene at få rum til at lukke op,« siger Rikke Haugen Sørensen.
»Det kræver af os, at vi giver os tid til at svare på de svære spørgsmål, og at vi bliver der, indtil vi har fået snakket os frem til noget, de kan bruge. De skal opleve, at der er et miljø, hvor det er tilladt at snakke om, at man kan leve og bo på mange forskellige måder, sådan at de kan vende det til noget positivt,« siger Silvija Nikolic.
I øvrigt er det vigtigste, at man er med til at sætte ord på barnets følelser og kan fortælle, at man forstår, at de har det svært.
»På den måde giver vi dem mulighed for at parkere sorgen hos os. Og så er de parate til at gå ud og lege igen,« siger Rikke Haugen Sørensen.

Her kan du få hjælp
• Børns Vilkårs fagtelefon 3555 5558, hvor en sagkyndig hjælper pædagoger med tvivlsspørgsmål eller bare giver gode råd. Læs mere om fagtelefonen på børnsvilkar.dk
• ’Børn i skilsmisser – hvordan gør vi i børnehave og skole’, som kan købes til vejl. pris på 125 kroner på børnsvilkar.myshopify.com
• Social- og Integrationsministeriets hjemmeside børnimidten.dk

Kilder til denne guide:
Social- og Integrationsministeriets hjemmeside børnimidten.dk , hæftet ’Børn i skilsmisser – hvordan gør vi i børnehave og skole’, Børns Vilkår, Bente Boserup, Børns Vilkår, Rikke Haugen Sørensen og Silvija Nikolic, Fritidshjemmet Krudtuglen samt Dagbladet Politiken.