Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Masser af tanker, når Lili begynder i vuggestue
Lili på 10 måneder er netop begyndt i vuggestuen i Børneinstitutionen Hyttefadet. Her får hun inspiration fra andre børn og mod på en ny verden væk fra mor og far – men tager også lidt bakterier med hjem.
Af: Trine Vinther Larsen
Fortænder på vej, en rød numse, forkølelse og indkøring i vuggestue. For Lili på 10 måneder er det alt sammen øsket i samme uge. Og om fredagen, da Børn&Unge skal med hende til vuggestuen, er hun for snottet og pylret til at komme afsted. »Hvis man nu var sådan en mor, der syntes, det var træls at skulle aflevere sit barn, ville man jo sige, det var, fordi hun var startet i vuggestue,« griner Lilis mor, Nikkie Breinholt Dahm.
Hvad årsagen end er, så bliver Lili denne morgen hjemme i tofamilierhuset i nordjyske Løkken, hvor vi møder mor, far og Lili over morgenkaffe og havregrød for at tale om, hvorfor danske forældre sender børnene forholdsvis tidligt i vuggestue. Fire ud af fem vuggestuebørn starter, når de er 10-12 måneder, viser en survey blandt BUPL’s
vuggestueledere. Kun knap hver 10. leder oplever, at børnene er ældre end et år, når de starter. I Lilis vuggestuegruppe i Børneinstitutionen Hyttefadet er der indenfor en måned startet fem nye småbørn i alderen 8-11 måneder. »Barslen slutter jo, når børnene har cirka den alder, og man kan have et studie eller et job, man gerne vil tilbage til. Men jeg tænker ikke, det er børnenes behov at komme afsted,« siger Nikkie
Breinholt Dahm, der var 44 år, da hun fik Lili. »Vi havde ønsket os et barn i seks år, og så har vi hende kun hjemme i 10 måneder, før vi afleverer hende i andres varetægt. Egentlig giver det ikke nogen dybere mening, at vi institutionaliserer børnene
fra en så tidlig alder,« siger Nikkie Breinholt Dahm, der har stået for de første dages
indkøring af Lili i vuggestuen. Da hun stadig er på barsel, og Lilis far, Lars Ditlev
Johansen, arbejder som freelance skuespiller med fleksible arbejdstider, har parret valgt en deltidsplads på fem timer om dagen. Det nye vuggestueliv har nok været sværest for mor. »Den første dag græd jeg på vej derhen og var helt rørstrømsk. Jeg er ikke i tvivl om, at Lili nok skal få det godt, og det var sjovt at se, hvordan hun
trivedes dernede, og de dansede og sang. Men så kom en dreng ind fra legepladsen, og han stillede sig midt på gulvet i rytmikrummet og spurgte: ’Hvor er min mor?’ Han var hurtigt videre, men det går imod urinstinktet at aflevere så små børn, og man
ønsker ikke, at ens barn skal føle sig forladt,« siger Nikkie Breinholt Dahm.

SEPARATIONSANGST
Tilknytningen mellem barn og forælder er livsnødvendig for barnet, og lige omkring 8-10-månedersalderen indtræder det, som psykologisk litteratur kalder separationsangstfasen, hvor barnet bliver mere bevidst og også opdager, at mor og far kan blive væk. »Det begynder i de måneder, hvor vi afleverer børnene, men sådan har vi indrettet vores samfund. Alligevel har jeg de sidste barselsmåneder tænkt hvorfor? Jeg har ingen stormomsust karriere eller en fed løn, jeg kan se frem til, og vi arbejder mest om aftenen,« siger Nikkie Breinholt Dahm, der en måned efter Lilis vuggestuestart begynder på sit job som pædagogisk udviklingsmedarbejder på
byens plejehjem. Tilskud til pasning af eget barn i hjemmet er netop blevet nedstemt i Hjørring Kommunes byråd, og dagplejen er lukket i Løkken, så alternativet for
familien ville have været skiftende privat pasning arrangeret akut de dage, behovet ville opstå. Derfor føltes vuggestuen som den bedste løsning. »Fra mit tidligere forhold har jeg en 20-årig søn, som vi hjemmepassede, da han var lille. Jeg kan huske,
at det var godt for ham, da han kom i institution blandt andre børn og voksne. Der sker
så meget i det samvær,« siger Lars Ditlev Johansen.

FÅR INSPIRATION
Lili virker klar til at møde andre børn. Sygdom til trods trives hun med at have gæster og har travlt med at lege. Hun smiler til sig selv i et legetøjsspejl. Kort efter prøver hun
kræfter med at komme op at stå og rejser sig med hjælp fra en stol, som hun efterfølgende får skubbet et par meter hen over køkkengulvet. »Baaah,« siger hun, så far kan se, hvor dygtig, hun er. Senere finder hun dukkelise, som hun kysser og giver en tur i gåvognen hen til mor i sofaen. »Andre børn har altid været magneter for hende,
både store og små. For mig er noget af det, hun kan udvikle i vuggestuen, alt det sociale og lære at være i flokken,« siger Nikkie Breinholt Dahm. Lilis far er enig.
»I vuggestuen får hun også inspiration af at møde andre voksne og se andre måder at gøre ting på,« siger han. Efter kun tre dage i vuggestue og to sygedage denne uge er det for tidligt for forældrene at sige noget om, hvordan hun har udviklet sig ved at starte
i vuggestue. »Pædagogerne beskriver hende som modig, nysgerrig og glad. Og en af dem sagde: ’Det er godt nok et charmerende smil hun har’. Så mine bekymringer til trods, tænker jeg, det nok skal gå,« siger Nikkie Breinholt Dahm.