Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 22 Børn&Unge i pdf-version
Unges sprog. Wallah. Jeg forstår den dansk!
Tre drenge fortæller, hvorfor de blander sprog, hvornår de gør det, og hvornår de slet ikke gør.
Børn&Unge har mødt de 13-15-årige drenge Abdulah, Alwand og Hannad fra Nørrebro til en snak om deres sprog. Drengene er alle født og opvokset i Danmark og er af henholdsvis egyptisk, kurdisk og somalisk oprindelse. De taler både deres modersmål og dansk med deres forældre. Drengene er enige om, at sort dansk, som de kalder den multietnolekt, de selv snakker, er et slangsprog, som kan snakkes med vennerne, men skal undgås, hvis man vil virke integreret. Drengene vil ikke fotograferes til Børn&Unge. De vil være ’anonymous’.
Af: Julie Hardbo Larsen
Det er bare slang … lissom træls

Hvorfor snakker I sort dansk?
Alwand: Vi snakker sådan, fordi det er en vane. Vi hører det overalt, så vi er vant til det.
Snakker I også sort dansk derhjemme?
Hannad: Nej, nej, jeg siger aldrig wallah og sådan derhjemme.
Abdulah: Jeg blander mine sprog derhjemme. Nogle gange griner mine forældre af det, men ofte siger min far ’snak ét sprog’, så han kan forstå mig ordentligt. Det er lige meget, om det er dansk eller arabisk, jeg snakker, så længe det ikke er blandet.
Hvad kendetegner sort dansk?
Hannad: Man siger wallah rigtig meget og bruger mange slang- og bandeord, når man snakker med sine venner.
Abdulah: Der er rigtig mange, der overdriver. Det sker, fordi man starter stille og roligt med at snakke det, og så bliver man mere og mere vant til det. Jeg snakkede ikke så meget sort dansk tidligere, men så blev det en vane for mig, og nu gør jeg det mere og mere.
Når nu det er en vane, er det så svært at veksle mellem dansk, jeres modersmål og sort dansk?
Hannad: Nej. Når vi for eksempel er i skole, taler vi jo ikke sådan.
Abdulah: Nogle snakker med vennerne sådan helt færdigt, sort dansk, men når de er derhjemme, snakker de normalt. Men der er også nogle, hvor det er så meget en vane at snakke sådan, at de også gør det derhjemme.
Men er det vigtigt, at man kan snakke standarddansk?
Abdulah: Ja, og det tror jeg også, at de fleste af os sagtens kan.
Hannad: Når man bliver ældre, glemmer man de der wallahord, så jeg tror ikke rigtigt, det er et problem med sproget.
Har I nogen etnisk danske kammerater, der snakker sort dansk?
Alwand: Ja, der er de der plastikperkere. Det kalder man dem. Når jeg hører dem snakke sådan, så synes jeg, det er helt færdigt. Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det. De siger wallah og koran, men de tror jo ikke på det. Det er der mange, der gør. Det er lige så fjollet, som hvis andre ikke etnisk danske siger wallah og koran uden at være muslimer.
Har I haft dårlige oplevelser, fordi I har snakket sort dansk til etniske danskere?
Hannad: Ja, der er alt for mange danskere, der absolut skal rette en, bare man siger ét ord forkert. Det er virkelig trip eller stressende, træls.
Abdulah: For eksempel når man diskuterer med nogen, en buschauffør for eksempel, hvis så man siger et ord, som er sort dansk, så siger han ’jeg forstår dig ikke’ og starter et skænderi.
Kan I så ikke bare snakke standarddansk?
Alwand: Jo, men hvis jeg for eksempel har lyst til at sige ’det er irriterende’, så kan jeg godt komme til at sige ’det er trip’, selvom jeg godt ved, at det hedder irriterende. Det er jo bare slang … ligesom træls.
Nogle unge, der snakker sort dansk, bruger mange hårde bandeord, siger fuck dig og sådan noget. Hvorfor gør man det?
Hannad: Man vil gerne være sjov og få andre til at grine. Det er bare for at drille.
Abdulah: Hvis man har en god dansk kammerat, kan man godt kalde ham kartoffel for at drille ham lidt, uden at det betyder noget. Men hvis man ikke kender hinanden godt, skal man lade være med at sige de der ting – ’din mor’ og sådan noget.
Er det et problem, hvis man ikke kan finde ud af, hvornår det er passende at snakke sort dansk?
Hannad: Ja, helt sikkert, det er dårligt for integrationen.
Abdulah: Det vil være svært at få et job, hvis man ikke taler ordentligt dansk og kommer til at sige ’trip’ og sådan noget.
Alwand: Det er en stor ulempe, når man bliver større og skal have job og uddannelse. Det kan godt være, jeg kommer til at snakke sort dansk, men jeg vil virkelig prøve at snakke integreret.
Føler I jer så integreret?
Alwand: Når jeg er sammen med vennerne her på Nørrebro og snakker sort dansk, føler jeg mig ikke integreret. Men når jeg er i skole og snakker almindeligt dansk med læreren, så gør jeg.

MULTIETNOLEKTER
• Er knyttet til sprogbrugere, som er vokset op i etnisk blandede, flersprogede miljøer, hvor dansk er det fælles sprog.
• Opstår i mødet mellem dansk og to eller flere andre sprog og adskiller sig således fra etnolekter, der opstår i mødet mellem dansk og ét andet sprog.
• Er sprogstile, som især forekommer blandt unge i de større danske byer, hvor koncentrationen af unge med anden etnisk baggrund end dansk er størst.
• Tales også af nogle etnisk danske unge, som færdes i de blandede, flersprogede miljøer.
• Omtales også som blandt andet perkerdansk, araberslang, dönerdansk, sort dansk og wallahsprog.

KARAKTERISTIKA
• Flere ord med fælleskøn, for eksempel ’den der projekt’, ’den der blad’.
• Flere sætninger med ligefrem ordstilling, for eksempel ’efter den der tur, jeg tænker bare på fest og damer’.
• Inddragelse af ord fra andre sprog end dansk, især arabisk, tyrkisk og engelsk.
• Stor brug af slang- og bandeord, men uden at de tillægges særlig vægt.
• Anderledes udtale, for eksempel lang vokalforkortelse og anderledes stød, tryk og intonation.

WALLAH
Ordet wallah har de seneste 10-15 år vundet stor udbredelse, især blandt unge i storbyerne. Ordet har arabisk oprindelse og bruges i flere arabiske sprog samt tyrkisk – og nu også i en række europæiske sprog. Ordet er en sammentrækning af de arabiske ord wehyat Allah, som betyder ’Jeg sværger ved Allah’. I dag bruges wallah både understregende/intensiverende, spørgende og bekræftende.