Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 07
GUIDE: Sådan får I opfindsomheden til at blomstre
Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og derfor skal voksne bibeholde kreativiteten fra barndommen. Gode idéer kan for eksempel lette arbejdet for pædagoger, der ønsker mere tid med børnene.
Af: Rikke Lynge
Vuggestuen ’Lynghøjen’ i Sejs ved Silkeborg har ladet idéerne flyve vildt, og resultatet er meget konkret. Før måtte pædagoger bevæge krybben op og ned hos de børn, der havde svært ved at falde til ro. Den bevægelse er nu erstattet af en vuggerobot, som kom til verden efter en periode med fokus på opfindsomhed og idéer, der skulle lette hverdagen.
Robotten giver plads til, at pædagogerne i stedet kan bruge tiden sammen med de vågne børn. Det ærgrer lederen af institutionen, Lone Kølner, at vuggerobotten ikke er sat i produktion, så andre kan få gavn af idéen.
»Vi er utrolig glade for robotten og går nærmest og frygter, at den bryder sammen. Desværre har ingen købt idéen, så vi må nøjes med den ene prototype, som vi har,« siger Lone Kølner, der synes, at den er genial.
I følge Lene Tanggaard, professor og leder af Center for Kvalitative Studier ved Aalborg Universitet, er det fedt, når institutioner gør idéerne til virkelighed. Hun mener, at alle jævnligt bør dyrke deres opfindsomhed, men er opmærksom på, at det kan være svært for mange.
»Voksne er tilbøjelige til at bremse sig selv, inden de kommer i gang med at udtænke nye løsninger og bruge deres kreativitet. De lukker derfor ned, fordi de mener, at kreativitet og opfindsomhed tilhører andre,« siger Lene Tanggaard, der er Danmarks første professor i kreativitet.
Børn fødes med et kreativt potentiale, som det trækker på spontant i leg. Det er dog ikke alle børn, der er lige opfindsomme. Opfindsomme pædagoger kan derfor være med til at styrke børns kreativitet.
»Pædagoger kan være med til at finde børnenes potentiale for opfindsomhed og give børn de første erfaringer med nye ting,« fortæller Lene Tanggaard, der mener, at pædagogerne har en væsentlig rolle som foregangskvinder for opfindsomheden.
»Forskning viser, at der er sammenhæng mellem det, pædagogerne gør, og børnenes kreativitet og opfindsomhed. Hvis pæda­gogerne tør eksperimentere med nye måder at gøre tingene på, smitter det af på børnene, så børnene også får lyst til at gøre nye ting,« fortæller Lene Tanggaard, der er aktuel med bogen ’Opfindsomhed’.

Derfor går opfindsomheden tabt
● Børn er kreative, indtil de fylder 10 år, hvorefter skole og voksne har tendens til at dræbe kreativiteten i bestræbelsen på at lære børn at svare korrekt på de voksnes spørgsmål.
● Mange har den opfattelse, at opfindsomhed er forbeholdt særlige grupper. Mange lukker derfor naturligt ned for deres opfindsomhed, når de bliver ældre, fordi de ikke tror, at de har lov til at være opfindsomme.

Lenes Tanggaards 5 pointer til pædagoger om opfindsomhed
1 Pædagoger, der eksperimenterer med pædagogikken, påvirker også børn til at eksperimentere.
2 Vi bliver kreative, når vi har et konkret problem, der skal løses.
3 En fast dagsorden er det modsatte af åbenhed.
4 Opfindsomheden er ikke et middel til et mål, men et mål i sig selv.
5 Børns umiddelbare kreativitet kan opmuntres, trænes og forfines gennem leg og aktiviteter, der stimulerer til yderligere kreativitet.
Kilde: Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet, Institut for kommunikation

Der er nye nyheder i gamle nyheder
Se på ’de gamle nyheder’. Når man skaber nyt, bygger man ofte oven på det, man gør i forvejen. I stedet for at skabe nyt, kan man overveje, hvordan man polerer det gamle. Gå i kælderen, og se, om der er noget, man kan tage frem igen. Måske gjorde man noget i 1995, som lykkedes meget godt. Og måske kunne man gøre lidt af det samme igen og eventuelt tviste det i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud nu. Nyhedsværdi er derved ikke et kriterium for opfindsomhed. Inspiration, der kickstarter opfindsomheden, kan søges i gamle idéer, praksisser og metoder, hvis nyhedsværdi eller for længst er forsvundet.
Det kan for eksempel være gammelt legetøj, der er gået i stykker eller er forældet, som tages frem igen. Legetøjet kan bruges i samarbejde med børnene, hvor de lærer at reparere det gamle lejetøj – måske skal bilen have et nyt hjul, trætoget males i en ny farve og dukken have nyt tøj. Det kan være en ny måde at være kreativ på. Dette er blot et eksempel på, hvad der kunne gemme sig i kælderen, hvilket kan skabe opfindsomhed i form af nye lege. Måske gemmer der sig også gamle strategier eller metoder for institutionen, som man også kan kigge på. Det gælder om at tænke ud af boksen.

Opfindsomhed til hverdagsbrug
Pædagoger bør konstant være opmærksomme på, hvor de kan bruge deres egen opfindsomhed til at gøre tingene på nye måder. Det er nødvendigt i en tid, hvor effektivitet, dagsorden og besparelser er i fokus.
● Arbejd med projekter på nye måder. Det kan for eksempel være ved at lave dagsplaner på nye måder, at møde forældrene anderledes eller at få et nyt samarbejde med andre institutioner.
● Dyk ned i forskellige temaer. For eksempel kan man lave et madtema, hvor man spiser mad ud fra farverne. Det kan være, at mandag skal være en rød dag – så spiser børnene måske rødbedesuppe.
● Integrer iPads og andre nye teknologier. På dr.dk/klipkassen kan institutioner få gode idéer til, hvordan iPads kan bruges på alternative måder. Ikke kun som stillesiddende aktiviteter, men også sådan,at det er muligt at være aktiv, når man leger med iPads.
● Giv børnene mulighed for at bevæge sig på nye måder gennem nye lege. Måske finder man på at lege dyr – så skal børnene bevæge sig som dyret og se verden fra dyrets højde. Hvis man er en slange, skal deltagerne ned på gulvet og sno sig for at komme rundt. Pædagogerne kan lægge forhindringer, så dyrene skal finde alternative måder at komme frem på.

Ekspertens tre bedste råd
1 Eksperimentér meget mere i dagligdagen.
2 Byg et godt miljø op. Gør institutionen til et sted, hvor man gerne må udforske idéerne.
3 Vi skal snuble mere og være åbne over for, at der er løsninger i at snuble over uventede data.

Hvordan kan pædagoger ’fuske’?
At ’fuske’ betyder ifølge professor Lene Tanggaard at eksperimentere og lege med idéerne. Termen ’fuskeri’ er inspireret af professorens studier blandt elever på erhvervsuddannelserne. Her rodede (fuskede) eleverne med diverse elektroniske apparater i fritiden, hvor de eksperimenterede mere. ’Fuskeri’ er ifølge Lene Tanggaard vigtigt for opfindelsen, og pædagoger kan få stor gavn af at ’fuske’.
● Vent ikke på, at du får lov. ’Fusk’ handler om, at man
går i gang.
● Du skal arbejde med dit fag på en opfindsom måde.
● Spørg dig selv ud fra dine erfaringer: Hvordan kan vi gøre nye ting?
● Eksperimentér ud fra leg, materiale, drømme og håb.
● Taler du med dine kolleger om nye idéer, så prøv dem af.
● Forhold dig nysgerrigt og undersøgende i alle situationer.
● Fejlen er din læremester. Tøv ikke med idéerne, du lærer af dem alle.

Kilde til denne guide: Den svenske kreativitetsforsker Cecilia Levin, forskningsreview af Lene Tanggaard, Rasmus Birk og Steffen Ernø, Lene Tanggaards bog ’Opfindsomhed’, historie.dk