Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 10
Odenses første, eneste og ældste
Odense Vuggestue fylder 100 år i denne måned. Det gør den måske ikke til landets ældste af slagsen, men det placerer den i veteranklassen
Af: Peter Andreas
Oprindeligheden er understreget ved navnet: Odense Vuggestue. Man har engang været Odenses første og eneste vuggestue. Deraf følger, at den nødvendigvis også er byens ældste. 100 år i denne måned, for at være helt præcis.
Det var industriens stigende efterspørgsel på arbejdskraft i slutningen af 1800-tallet, der tvang kvinderne væk fra den hjemlige arne og ind i fabrikshallerne. Disse lå jo fortrinsvis i de større byer. Så det var først og fremmest her, behovet for at få de helt små passet meldte sig. Og her var tale om at blive passet. Pædagogik var i denne sammenhæng et nonsensord, hvorimod der fandtes tre andre ord, som gav mening, de tre Rer: Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Principper, hvis gyldighed herskede i vuggestuerne langt op i det 20. århundrede. Lederne var sygeplejeskeuddannede, og vuggestuerne gav mindelser om sygehusafdelinger.

Pinlig orden. Det var nogle af fruerne fra Odenses velhavende borgerskab, de såkaldte hattedamer, der, under indtryk af de forfærdende sociale forhold, som industrialiseringen også førte med sig, tog initiativet til vuggestuen. Det kan man læse i det jubilæumsskrift, Odense Vuggestue har ladet udarbejde.
For at tage et tigerspring gennem Odense Vuggestues historie kan man videre læse om forholdene, som de var på stuerne så sent som i 1970erne, hvor jubilæumsskriftets forfattere, pædagogerne Annelise Hansen og Kirsten Koksbang, blev ansat.
Der herskede endnu den pinligste hospitalsmæssige orden. Børnene blev blot afleveret af forældrene (i et "sluserum" fra hvilket personalet blev tilkaldt ved hjælp af en klokke), derefter badet og iført vuggestuens tøj, naturligvis med kønsbestemt farvevalg. Hele ugen var skemalagt ned til mindste detalje.
"Vores leder, frk. Werenberg, lagde også vægt på den korrekte omgangstone personalet imellem og foretrak Des-formen. Først efter en overgangsfase, hvor man benyttede du sammen med efternavn, kunne titlerne lægges helt bort. Ønskede forældrene at tale med lederen, skulle der bestilles tid i forvejen," skriver de to pædagoger.
Kunne man lide det gamle system eller ej, så havde det den fordel, at Odense Vuggestues tre store Rer bevirkede, at institutionen blev betragtet som særligt egnet for børn med allergiske sygdomme og indgik i en videnskabelig forskning på området. Ja, igennem århundredets sygdomsplager har institutionen formået at holde sig sygdomsfri i en grad, der vakte opmærksomhed også uden for forældrekredsen.
Annelise Hansen fortæller i skriftet, at de nye pædagogiske tilstande blev gennemført gradvis, især op gennem 80erne. Mange årtiers traditioner og indarbejdede rutiner, lange tiders selvhjulpenhed og en udpræget selvbevidsthed gjorde omstillingen til de nye tider en smule træg. I midten af 70erne tog processen imidlertid fart, ikke mindst som følge af forældrekrav. Nu blev det for eksempel tilladt børnene at have deres eget tøj på i institutionen, og forældrene fik lov til selv at klæde børnene på ved afhentningen.

Pædagogisk regimente. På personalefronten stod den nu på pædagogisk efteruddannelse, og de første uddannede pædagoger blev ansat i assistentstillingerne. Men først ved den sygeplejerskeuddannede leder, frk. Werenbergs, afgang i 1986 overgik vuggestuen til egentligt pædagogisk regimente, som det udtrykkes.
De to tidligere ansatte er enige om, at den friere og mere bevidste pædagogik og naturlige omgangstone gjorde det betydeligt sjovere at gå på arbejde.
I dag fremstår Odense Vuggestue med sine 33 børn og 13 fastansatte som en fuldt moderne institution på Falen 30, centralt i den fynske hovedby, stærkt konsolideret i historien, omfattet med respekt af byens borgere. Og trods længere barselsorlov, aldersintegrerede institutioners fremmarch og dagplejens uomtvistelige eksistens, frygter vuggestuens nuværende leder, Anette Harling, ikke for vuggestuens fremtid.
»Hvad, vi oplever, er en stigende efterspørgsel på pladser i vuggestuen. Behovet er i hvert fald til stede. Hvad politikerne kan finde på, kan man selvfølgelig aldrig vide. Jo, vi vil have vuggestuer mange år frem i tiden, det er jeg overbevist om. Det er ikke noget, der bekymrer mig.«



Vuggestuen i tal

Danmark har i dag 498 vuggestuer. 398 er kommunale og 170 selvejende.
Vuggestuen er et udpræget storbyfænomen. Hovedparten af dem, 347, er således beliggende i hovedstadsregionen. Det vil sige Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.
Vuggestuen er i udbredelse den mindste af de traditionelle institutionstyper - og er under pres fra flere sider. Kommunerne foretrækker nemlig enten at benytte dagpleje til de mindste eller at etablere aldersintegrerede institutioner. Af sidstnævnte findes der i dag 1750, hovedparten beregnet for 0-6-årige.
Barselsorlovens forlængelse og mulighederne for at holde op til et års forældreorlov betyder samtidig, at vuggestuens kundeunderlag indsnævres. Indtil de tre pædagoguddannelser i 1992 blev lagt sammen, var det den socialpædagogiske uddannelse, som rettede sig mod arbejdet i vuggestuerne.