Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 19
Flagskib i farezonen
Børnene strømmer til, og ventelisten flyder over. Alligevel frygter Fritidsklubben Møllen i Sakskøbing for fremtiden. I den kommende Guldborgsund Kommune skal klubberne nemlig harmoniseres, og det kommer til at gå ud over de klubber, der kører efter serviceloven. En halvering af normeringen er på tale
Af: Steffen Hagemann
Det er en helt almindelig, solrig tirsdag eftermiddag i fritidsklubben Møllen i Sakskøbing. De første børn har fået fri fra skole og kommer langsomt dryssende. Nogle af børnene går ned til kaninburene for at finde lidt fred og ro, mens et par af drengene brænder uroen i kroppen af på klubbens bmx-bane.
Går det som det plejer, så kommer der rigtig mange børn, for Fritidsklubben Møllen er populær, så populær, at en opnormering fra 146 til 161 allerede er besluttet, og alligevel er det ikke nok til at få bugt med ventelisten, fortæller leder Kim Poulsen, 44 år.
"Vi har stadigvæk 35 børn stående på venteliste. Jeg har måttet meddele, at vi ikke kan tage alle de børn fra fritidshjemmene, som vi skal. Børnene vil ikke gå ud af klubben her," siger Kim Poulsen.
Klubben har børn i alderen ni et halvt til 14 år, og en gruppe på 20 børn med forskellige handicaps, fysiske såvel som diagnoser som asperger og DAMP.

Harmonisering rammer Møllen. På trods af populariteten ser fremtiden ikke specielt lovende ud for klubben. For Sakskøbing Kommune er som en konsekvens af den store kommunalreform på vej ind i et bunkebryllup med Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster kommuner, som tilsammen skal danne Guldborgsund Kommune. Sammenlægningen skal følges af en harmonisering af serviceniveauet i den nydannede kommune, og det rammer nu Fritidsklubben Møllen.
Fritidsklubben Møllen, der er en klub efter serviceloven, skal fremover være et foreningsbaseret aktivitetstilbud, altså en folkeoplysningsklub, fortæller den kommende administrative leder af børne- og ungeområdet i Guldborgsund Kommune, Kjeld Larsen, der indtil kommunesammenlægningen er afdelingsleder i Skole- og Børneafdelingen i Nørre Alslev Kommune.
"Ifølge lovgivning om kommunesammenlægning skal kommunerne give det samme tilbud til borgere. Tilbud, der er sammenlignelige, skal være ens. Og så har vi i Guldborgsund Kommune en række klubber, der kører utroligt forskelligt. Ud fra sammenlængningsudvalgets beslutning skal jeg så prøve at give et bud på, hvad der så kan tilbydes af klubtilbud i Guldborgsund Kommune," fortæller Kjeld Larsen.
"Jeg skal komme med et oplæg inden for de penge, der bruges i dag. Hvis det er rammen, så vil man ikke kunne give et klubtilbud efter serviceloven. Så er det nødt til at blive et foreningsbaseret aktivitetstilbud," siger Kjeld Larsen.
Dermed er Møllen færdig som den klub, man kender i dag, medgiver Kjeld Larsen:
"Det er helt rigtigt, hvis ikke man tilfører flere penge. Hvis man skal oprette sociale klubber, så skal man også begrunde, hvorfor der skal være en social klub i et område og ikke i et andet. Og det bliver lidt svært, for det viser sig, at vi i dag har klubber, der rummer det samme klientel, men som er forskellige. De samme børn i Nykøbing får et aktivitetstilbud. Det er der, vi har problematikken, for i Nykøbing kører man med foreningsbaserede klubber," siger Kjeld Larsen.
Han fortæller også, at Møllen kan se frem til en voldsom reducering i antallet af medarbejdere. Lige nu er der ni fuldtidsansatte, men hvis økonomien for klubområdet forbliver uændret, vil der fremover kun være timer til fire fuldtidsansatte i Møllen.
"Det er, som det ser ud lige nu, men der er ikke noget, der er besluttet endnu. Det er arbejdsgrundlaget. Men det er en politisk beslutning, hvad man vil, og det er alt sammen på hvis'er og formodninger," understreger Kjeld Larsen.

Hjulskift. Men udmeldingen har efterladt en sort sky over medarbejderne i Møllen.
"Vi er bekymrede, for vi føler, at hele vores faglige grundlag forsvinder. Men det er det, han byder ind med som værende et godt klubtilbud. Også for at få budgetterne til at gå op. Overskriften er harmonisering," siger souschef Inge-Lise Pedersen, 51 år.

Udspillet til harmonisering kommer ikke fra politisk hold, fortæller Inge-Lise Pedersen:
"Der er ikke tid til at lave en børne- og ungepolitik, inden man putter skibene i vandet. Billedet var, som han sig selv sagde, at denne her proces er som at skifte hjul på en bil, der kører 180 km/t. Det siger sig selv, at det kan gå helt galt. Det kan ikke være seriøse overvejelser, man kan nå at gøre," mener Inge-Lise Pedersen.
"Jeg har arbejdet i klubben de sidste fem år under serviceloven, og jeg har været med til at samle rigtig mange børn op med problemer. Jeg frygter, at vi ikke får mulighed og ressourcer til at gøre det fremover. Det er vores værdigrundlag, der forsvinder. Det er fint nok at kunne lave nogle gode aktiviteter, men den sidste rest mangler for mig, hvis det bliver pillet fra os," fastslår Inge-Lise Pedersen.
Klubbernes flagskib. I den kommende Guldborgsund Kommune er der fem fritidsklubber efter serviceloven, omkring 20 folkeoplysningsklubber og nogle ungdomsskoleklubber, anslår Kim Poulsen.
"Det er tre lovstofområder, der skal harmoniseres. Det er håbløst at bede folk om at harmonisere det her, når det for det meste er økonomien, der bliver afgørende. Det bliver i hvert fald ikke højeste fællesnævner, der bliver tale om. Det bliver nok nærmest laveste, for kommunerne skal også spare penge," siger Kim Poulsen.
Men det vil være en skam at spare penge på en fritidsklub som Møllen, mener Kim Poulsen:
"Man taler altid om, at man skal have flagskibe. På det kulturelle område, på sportens område, men på vores område taler man ikke om det. Der har den nye kommune for mig at se alle muligheder, for vi er et flagskib. Vi er suverænt gode til det her," siger Kim Poulsen og trykker pegefingeren ned i pjecen "Klubbernes Potentiale" - en såkaldt pixi-udgave af en rapport, der har evalueret 18 klubprojekter for at tydeliggøre, hvad det er, klubberne kan (pjecen kan findes på www.bupl.dk).
"Den fortæller, hvad klubberne er gode til, og her hos os synes vi, at det her kan vi. Vi er gode. Så er det frustrerende, at det er noget andet, der fremover skal ligge til grund for klubben. Det er ikke det faglige, det er ikke det, at vi favner de svageste i samfundet, som loven indikerer, men det, at vi bare kommer til at være et værestedslignende klubtilbud, som de skriver. Det er den formulering, der er på dagsordenen til politikernes møder," siger Kim Poulsen og tilføjer:
"Et værestedslignende tilbud, det er sådan noget med at bage boller og spille kort."
Hanne Rasmussen, 42 år og tillidsrepræsentant i klubben, supplerer:
"Jeg har været her i otte år. Da jeg startede her, så var vi et værested. Da aktiverede vi børnene, og de børn, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, blev bare sendt hjem. De sidste fem år har vi arbejdet på den måde, at vi har været et pædagogisk tilbud. Vi har arbejdet os frem til at blive en ligeværdig samarbejdspartner med resten af det sociale netværk, psykologer og sagsbehandlere og så videre, og vi er efterhånden kommet så langt frem, at vi bliver accepteret af dem som ligeværdige partnere," siger Hanne Rasmussen.

Fripladser. Ud af fritidsklubbens 146 børn har knap en tredjedel friplads af pædagogiske eller økonomiske grunde. Nogle af dem hører selvfølgelig til i handicap-gruppen, men langtfra alle. Men det er de børn, der er de vigtigste, anfører Kim Poulsen.
"De børn, der er socialt dårligt stillede, som har vanskeligheder eller handicaps, det er dem, vi er til for. De andre må gerne være her og være en del af klubben, meget gerne, for der skal være et samspil, men det er ikke det vigtigste for os, de udsatte er de vigtigste, og så kommer de andre," siger Kim Poulsen.
"Vores normaltfungerende børn er vores største pædagogiske redskab i arbejdet med de andre børn, for de kan spejle sig i dem. Det er ikke bare et sted, man putter børn hen, som ikke passer ind andre steder. Det er et sted, hvor man integrerer de børn sammen med andre, som passer alle steder hen. Og det går jo tabt," siger Hanne Rasmussen.
Inge-Lise Pedersen beklager, at det er så svært at sætte pris på, hvor meget det forebyggende arbejde sparer kommunen, blandt andet i form af færre anbringelser.
"Men små problemer koster ikke så meget at løse som store," siger hun.

Guld på gaden. Kim Poulsen beklager, at kommunesammenlægningen ikke fører til flere visioner på klubområdet:
"Jeg vil gerne forandring, men ikke til det dårligere. Vi skal ikke afvikle, vi skal udvikle.
Det er væsentligt for mig, at vi ikke sætter os tilbage og siger, at vi er nødt til at afvikle, fordi der ikke er økonomi. Nej, vi må finde ud af, hvordan vi kommer videre derfra. Hvem siger, at vi skal finde laveste
fællesnævner?" spørger Kim Poulsen.
"De smider guld på gaden, hvis de lukker det her," fastslår han.