Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Guide. Sådan kan I bruge badminton pædagogisk
Af: Lea Schønemann Karlsen
Badminton er en populær sport i Danmark, og vi er gode til det. Man behøver dog ikke at være et kæmpe talent for at få glæde af sporten. Udover at være et middel til motion kan badminton også lære børn at tage mere ansvar og opføre sig ordentligt
overfor hinanden.
Det fortæller Kenneth Armose Johansen, der er pædagog og tidligere badmintontræner. Han har blandt andet startet badmintonhold for børn med udviklingshandicap som ADHD og autisme, men badminton er en sport for
alle børn, siger han.
Når børnene selv skal sørge for, at spillet fungerer ved at holde øje med, om fjerbolden er ude eller inde, bliver de mere ansvarsbevidste og bedre til fairplay. Desuden er
badminton en god måde at afreagere på, samtidig med at det ikke er en kontaktsport.
»Det kan være godt at have en banehalvdel selv, hvis man er lidt genert eller ængsteligt anlagt eller har et udviklingshandicap. Så ved man, at modstanderen
ikke kommer over på ens bane,« siger Kenneth Armose Johansen.
I badminton bruger børn hele kroppen, og de bliver bedre til at krydskoordinere deres bevægelser. Samtidig er sporten også god, fordi du let kan tilpasse den efter
børns forskellige fysiske og sociale evner.
»Jeg synes, det er rigtig fedt ved badminton, at du ret hurtigt kan individualisere sporten efter, hvor børnene hver især er,« siger han.
For eksempel kan man sætte nogle børn til at øve sportens grundslag, mens andre børn vil få mere ud af at starte med at se, hvor mange gange de kan skyde bolden
over nettet til hinanden. Nogle børn vil have nemmere ved at øve slagene med balloner fremfor fjerbolde.
»Hvis det er for let, er det uinteressant for børnene, og hvis det er for svært, giver de også op, for så er det ikke sjovt. Men hvis det er tilpas udfordrende, eller man mestrer
lidt, og man kan mærke, at man bliver dygtigere, så kommer børnene i en ’flow-tilstand’, hvor de kan koncentrere sig,« forklarer Kenneth Armose Johansen.

Badminton for nybegyndere
Er du ny i badmintonuniverset, eller har du bare brug for en kort opridsning af sportens regler, kan du her danne dig et overblik.
● Inden kampen trækkes der lod, og vinderen af lodtrækningen kan enten vælge at starte med at serve, eller i hvilken ende af banen man vil spille. Man server skråt i det højre felt på banen, og den skal gå over nettet og over i modstanderens servefelt for at gælde.
● Kampen spilles om at være bedst af tre sæt. Sættet vindes af den, der først når 21 point, hvis der føres med to point ned til modstanderen. Vinderen af sættet starter med at serve i det næste.
● Man får point ved at vinde duellerne. For eksempel hvis modstanderen begår en fejl, eller bolden rammer indenfor modstanderens banehalvdel. Taber man en duel, får modstanderen retten til at serve.
● Bolden er ude af spil, når den rammer nettet og falder ned på den side af banen, hvor slaget kommer fra,og hvis den rammer egen banehalvdel.
● I badminton er der forskellige slag, som varierer i armbevægelse, taktik, og hvor på banen fjerbolden lander. Et ’clear’ slås for eksempel fra egen baglinje til modstanderens baglinje, mens et ’drop’ er et nedadgående slag fra bagerste del af egen bane til den forreste del på modstanderens bane.

Miniton slår igennem
Flere badmintonklubber prøver kræfter med ’miniton’, der er badminton for de mindste. Fokus ligger på bevægelse og leg. For eksempel øver børnene slag ved at slå til balloner med fluesmækkere, de kaster med ærteposer og prøver at holde på og slå med ketsjere. På den måde kan børnene stifte bekendtskab med sporten, samtidig med at de leger og har det sjovt med at bevæge sig.

3 gode råd
Pædagog og tidligere badmintontræner Kenneth Armose Jansen har tro gåde råd til jer, der overvejer at bruge badminton som et pædagogisk redskab.

START MED EN SJOV OPVARMNING
Sørg for, at børnene får gang i hele kroppen gennem en alsidig opvarmning. Hvis kroppen ikke er varmet ordentligt op, er der større risiko for skader. Man kan blandt andet lege tagfat. På den måde får man børnene til at bevæge sig mere, uden at de opdager, at de får sved på panden. Samspilsøvelser kan også være en god idé, fordi de, der er på samme niveau, kan sættes sammen. På den måde kan man tilpasse
øvelserne til den enkelte.

LAD BØRNENE SELV
Børnene lærer endnu mere, hvis du lader dem styre slagets gang. At børnene selv skal holde øje med, om fjerbolden er inde eller ude, træner dem både i spillets regler og gør dem mere ansvarsbevidste. Selvom det kan være fristende at snyde eller at lade veninden få et point, er det sjovere at spille og vinde på retfærdig vis. Tal med børnene om fairplay, og lad dem stå for at få spillet til at fungere.

HUSK, AT DET SKAL VÆRE FOR SJOV
Børnene skal også være gode venner før og efter træning og kamp, så mind børnene om, at det ikke kun handler om at vinde, men også om at spille hinanden bedre. Mind børnene om at rose hinanden og ikke håne. På den måde styrkes det sociale også i en sport, der ellers kan være meget individuel. Træner man med børn, der har en diagnose som autisme eller ADHD, kan det også være en hjælp at motivere dem gennem visualisering. Eksempelvis kan man give barnet et klistermærke,
hver gang det lærer et nyt slag eller en ny bevægelse. På den måde kan barnet se, at han/hun bliver bedre.

Historien om badminton
For mere end 2000 år siden blev der i Kina, Indien og Japan spillet spil med fjerbolde. De første valide kilder om badminton kan dog først spores til 1870’ernes Indien, hvor britiske officerer spillede ketsjerspillet ’poona’. Det bragte de til England, hvor det blev spillet i Badminton House, et slot i South Gloucestershire. Det kan tænkes, at navnet stammer herfra.
● Badminton kom til Danmark i 1925 i Skovshoved Idrætsforening, Gentofte Kommune. De manglede en aktivitet i deres gymnastiksal, der ikke blev anvendt nok.
● Dansk Badmintonforbund blev stiftet i 1930. Dengang var der fem klubber, i dag er der 649.
● Badminton blev først en del af det olympiske program i 1992. Asiatiske lande sidder tungt på medaljerne, mens Danmark i alt har vundet syv OL-medaljer.
● Tidligere blev badmintonketsjeren produceret i træ, derefter stål, og i dag produceres den primært i grafit. Ketsjeren vejer 85-90 gram, og fjerbolden består af 16 fjer.