Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 08
Skolekonflikten: Jeg er alene med 19 børn
Pædagog fortæller om at stå alene med det samme antal børn, som hun og den lockoutede børnehaveklasseleder plejer at være sammen om.
Af: Peter Andersen
Pædagoger har ansvar for ekstra mange børn
BUPL har efterspurgt eksempler på pædagoger, der fører udvidet tilsyn med klasser eller grupper, mens lærerlockouten kører. Ved redaktionens slutning har flere end 200 pædagoger indberettet 486 gange med eksempler på, at de er alene med for mange børn under lockouten. Børn&Unge har samlet nogle af de grelleste eksempler fra ugerne 14, 15 og 16.
Se skema på side 6 i Børn&Unge nr. 9

BUPL: KL smider ansvaret for børnene
Arbejdsretten skal afgøre, om pædagoger har udført konfliktramt arbejde under lærerlockouten. Dommen er vigtig, fordi den vil danne præcedens for fremtidige konflikter, mener BUPL’s formand.

14. maj skal Arbejdsretten afgøre, om pædagoger på folkeskolerne er blevet sat til at udføre konfliktramt arbejde under lærerlockouten. Selv om konflikten kan være slut til den tid, er det vigtigt, hvad dommerne kommer frem til, mener BUPL’s formand, Henning Pedersen.
»Det er vigtigt at få afgjort, hvordan spille­reglerne er. Der vil givet komme konflikter i fremtiden, og så vil denne sag danne præcedens. Desuden håber vi, at KL bliver idømt en bod,« siger han.
BUPL’s krav var, at kommunerne skulle halvere antallet af børn, der måtte møde op, så pædagogerne i praksis havde ansvaret for det samme antal børn som normalt. Men KL har overladt det til de enkelte kommuner at indrette sig, og som indberetningerne viser, er pædagoger mange steder blevet sat til at passe hele klasser.
»Hvis en pædagog alene er blevet sat til at passe en hel klasse, er det efter vores opfattelse konfliktramt arbejde, hvis der normalt er både en lærer og en pædagog i klassen. Det var KL, der satte konflikten i gang, og vi mener, at KL har smidt ansvaret for børnene fra sig ved at overlade det til de enkelte kommuner. Det er jo også et spørgsmål om børnenes sikkerhed,« siger Henning Pedersen.
Nogle kommuner har rent faktisk fulgt opfordringen til at reducere antallet af børn, mens andre har valgt at sende alle børn hjem. Og så er der altså nogen, der intet har gjort.
Et af de første eksempler, som BUPL fik kendskab til, var paradoksalt nok fra Høje Taastrup, hvor KL-chefforhandler Michael Ziegler er borgmester. Her kunne to pædagoger have stået med ansvaret for 68 børn.
»De fandt heldigvis ud af, at den gik ikke. Og det viste sig også, at færre børn mødte frem, fordi mange forældre jo har fundet alternative pasningsløsninger under konflikten. Men det er vigtigt, at pædagoger og tillidsrepræsentanter bliver ved med at kontakte fagforeningen, hvis de bliver sat til at passe urimeligt mange børn. For så kan vi tage fat i de enkelte kommuner og prøve at få dem til at gribe ind,« siger
Henning Pedersen.
Sagen blev behandlet i Arbejdsretten 4. april, men afgørelsen blev altså udskudt. Påstanden er, at KL har brudt hovedaftalen, som er indgået mellem KL og BUPL’s hovedorganisation, FTF. Det afviser KL selv.
»Det at være skolepædagog er en fælles­betegnelse, der dækker over fem-seks forskellige opgaver. Der er nogle skolepædagoger, der underviser i klasserne, og som har ene­ansvar for undervisningen. Hvordan skulle det give mening, at de kun må føre tilsyn med halvdelen af de elever, som vedkommende i øvrigt er ansat til at undervise,« sagde KL’s chefjurist, Karsten Thystrup, til Berlingske Nyhedsbureau i forbindelse med det første møde i Arbejdsretten.

Hvem gør hvad?
Arbejdsretten afgør brud på overenskomsten og hovedaftalen. Sagerne behandles af en retsformand, normalt en højesteretsdommer, og seks fagdommere, som udpeges af de to parter i sagen. I det konkrete tilfælde har KL og FTF altså udpeget tre fagdommere hver. I særlige sager kan parterne bede om udvidet formandskab med tre juridiske dommere. Arbejdsrettens domme kan ikke ankes.
En faglig voldgift afgør uenighed om fortolkning af overenskomsten, især hvis der ikke nødvendigvis er tale om overenskomstbrud. KL forsøgte at få den aktuelle sag behandlet ved en voldgift, hvilket ville have udskudt afgørelsen i cirka et halvt år. En voldgiftsret kan normalt ikke idømme bod, men afhængigt af kendelsen kan sagen efterfølgende indbringes for Arbejdsretten.