Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 03
TEMA. VUGGESTUE: Godt for børnene med flere pædagoger
Pædagogandelen er høj i vuggestuen i Ærtebjerghave Børnecenter i Køge. Det giver en højere grad af bevidsthed om, hvordan man styrker børns trivsel, udvikling og læring, mener pædagogerne.
Af: Vibeke Bye Jensen
Tre-fire børn tuller rundt og leger, et barn får skiftet ble og et barn sidder hos en pædagog, fordi han er lidt ked af det. En pædagog er gået på kontoret for at lave noget papirarbejde. Så indtrykket er få børn og ­rigeligt med personale.
Men på trods af, at 70 procent af de ansatte i Ærtebjerghave Børnecenter i Lille Skensved på Midtsjælland er pædagoger, er normeringen ikke bedre end mange andre steder. Grunden til, at det denne tågede vintermorgen ser nærmest ideelt ud på Alfestuen, er, at 8 af de 14 børn er syge.
Dorthe Olsen og Charlotte Havmøller har begge været pædagoger i mange år. De er glade for den høje pædagogandel, for det giver mulighed for at holde fokus på pædagogikken og på den faglige udvikling. Normeringen er de ikke tilfredse med. Deres højeste ønske er flere kolleger.
»Det er dejligt, at vi er forholdsvis mange pædagoger, men det handler også om hænder. I 1986, da jeg blev uddannet, var jeg i en vuggestue med tre pædagoger og en medhjælper til 10 børn. Der kunne vi være nærværende. Men jeg nød det ikke nok, for sådan var det bare dengang. Havde vi sådan en normering og fordeling mellem uddannede og uuddannede kunne vi gøre meget mere af det gode, vi gør. Og jeg er sikker på, at man ville kunne mærke det på børnene fremadrettet,« siger Charlotte Havmøller.
»Når vi en sjælden gang har en dag, hvor der ikke er 14 børn på stuen og alle ansatte er her, ville det være dejligt at kunne være endnu mere nærværende med børnene. Men så bliver vi nødt til at benytte os af chancen og få ordnet noget af alt det papirarbejde, vi har ved siden af. Vi gør, hvad vi kan for at nedprioritere det, men der er alligevel for meget, og det tager tiden fra børnene,« siger Dorthe Olsen.

Høj faglighed. Charlotte Havmøller har også arbejdet i en vuggestue, hvor hun var eneste pædagog, udover lederen. Hun kan godt mærke forskellen.
»Her kan jeg få den sparring med kvalificerede kolleger, som jeg savnede det andet sted. Når jeg undrer mig eller er bekymret over et barns udvikling, kan jeg gå til de andre pædagoger, som forstår, hvad jeg snakker om. I den anden institution gik den ene medhjælper den vej og den anden i en anden retning, og jeg kunne ikke holde sammen på det. Her er vi gode til at vælge en vej, som vi afprøver sammen,« fortæller hun.
Dorthe Olsen kan stadig huske, da der var 60 procent medhjælpere og 40 procent pædagoger i vuggestuen. Det er heldigvis ændret nu. Men ifølge de to pædagoger burde der aldrig være under 65 procent pædagoger. Hvis der er det, bliver tilstedeværelsen af pædagogisk faglighed for lav til at give børnene det altafgørende fundament, de skal have med videre i livet.
»Fordi vi har den samme overordnede uddannelse, kan vi reflektere sammen både i hverdagen og til møderne. Og fordi vi alle sammen er interesserede i vores fag og har efteruddannet os, smitter det af på vores medhjælpere, som begge er meget dygtige og fagligt interesserede,« siger hun.

Samme værdier. Pædagogarbejdet handler om at finde nogle værdier, som man er enige om, og som man kan samarbejde om. Og det er nemmere, hvis der er en høj grad af faglighed blandt personalet, mener pædagogerne.
I Ærtebjerghave Børnecenter satser ledelsen på uddannelse, fordi man tror på, at det kommer børnene til gode. Tre af medarbejderne i vuggestuen har taget en Marte Meo-uddannelse, og det har spredt sig til resten af personalet, så alle nu er grebet af den måde at arbejde på.
Marte Meo betyder ’ved egen kraft’, og grundelementerne er ’at se’, ’at følge’, ’at guide’ og ’at være anerkendende’.
»Det indebærer, at vi er tydelige voksne, der hele tiden benævner, hvad vi gør: ’Jeg tørrer din næse’, ’Jeg går ud og tager kluden, så vi kan tørre mælken op’. Vi viser dem, at vi er voksne, som de kan have et samspil med. Marte Meo bygger på samspilsrelationer, så derfor sidder vi meget på gulvet. Vi farer ikke rundt, men er der, hvor børnene er,« forklarer Charlotte Havmøller.
»Vi er til rådighed for børnene. Marte Meo har været en øjenåbner for mig i forhold til at skabe rum for læring. For små børn er der læring i det nære, i samspillet med de voksne og de andre børn og i det, de får mulighed for at udforske,« siger Dorthe Olsen.
Marte Meo hjælper også personalet til at blive mere bevidste om, hvad de gør. I projektet ’egen faglig udvikling’ har de filmet hinanden i arbejdet. Og bagefter har de analyseret optagelserne med fokus på, hvad hver person er god til.
»For nogle er det mærkeligt, at vi kun fokuserer på det, man er god til. Men det giver mening, for hvem har ikke lyst til at gøre mere af det, man er god til. På den måde bliver vi alle fagligt dygtigere,« siger Charlotte Havmøller.

Bevidst arbejde. Pædagogerne er enige om, at deres uddannelse betyder, at de er meget bevidste om børns trivsel, udvikling og læring. Og selvom hverdagen er travl, og der ikke længere er tid til så mange pædagogiske aktiviteter, kan de stadig lære børnene noget, mener Dorthe Olsen.
»Vi satser i stedet for på den læring, der er i alt, hvad vi gør med børnene: Når vi skifter ble, når vi spiser, og når vi putter dem. Det er ikke bare praktiske opgaver – der er læring i det for børnene. Vi er en voksen til fire børn, når vi spiser, og vi koncentrerer os 100 procent om børnene. Der er masser af læring i at snakke om en rød tomat,« siger hun.
Charlotte Havmøller har også arbejdet i en børnehave, og hun kan se, at får vuggestuebørnene ikke den støtte og hjælp, de har brug for, risikerer problemerne at dukke op senere.
»Vi skal se og italesætte barnets eventuelle problemer allerede i vuggestuen. Og så kan vi enten hente råd og vejledning fra en ergoterapeut, en talepædagog eller en psykolog, eller vi kan selv igangsætte en indsats, der støtter barnet i at overkomme sine vanskeligheder. Vi skal ikke vente,« siger hun.

Stor betydning. Pædagogerne mener, at holdningen til vuggestuen i mange år har været, at børnene bare skulle have mad, tørret næse og en ren ble, så var det fint.
»Den mest basale udvikling sker, mens barnet går i vuggestue, så derfor er det vigtigt, at vi støtter og hjælper børnene, at vi udfordrer dem og er bevidste om, hvad de kan lære og hvordan. Det er nyere viden, hvor stor betydning det har for børn, at de får et godt vuggestueliv. Jeg kan være helt høj, når jeg går hjem, fordi det er så fedt at arbejde med de små børn og hjælpe dem på rette vej,« siger Dorthe Olsen.
Desværre ser ikke alle vuggestuens store betydning for børnene. De to pædagoger svarer nej i kor, da de bliver spurgt, om deres arbejde får den anerkendelse, det burde.
»Hvis de, der bestemmer, hvor mange pædagoger og hvor meget personale, der skal være, bare kom og var her i en uge, så tror jeg, at vi fik mere af begge dele. Hvis de så, hvor vigtigt nærværet er, så kunne de ikke sige andet end, at der skal sættes flere ressourcer af. For jo bedre vi får gjort det i vuggestuen, jo nemmere er det for børnene senere i livet,« siger Charlotte Havmøller.
»Forældrene kan heldigvis se det. Vi havde en mor, der kørte sit barn ind og var her i en uge. Hun sagde, at hun aldrig mere vil sige, at det at arbejde i vuggestue ikke er noget særligt. ’For hvor har I travlt, og hvor gør I meget’, sagde hun. Vi er blevet bedre til at dele ud af vores viden, men vi skal blive endnu bedre, så flere forstår det. Vi skal være stolte af det, vi gør, for vi kan være med til at forandre et barns liv,« siger Dorthe Olsen.

Ærtebjerghave Børnecenter
● Den integrerede institution Ærtebjerghave Børnecenter har plads til 70 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn. I den ældre bygning fra først i 1970’erne er der i stueetagen vuggestue og en børnehavegruppe. I fremtiden vil der i stedet for børnehavegruppen blive plads til en mellemgruppe, fordi mange vil have glæde af en blidere overgang til børnehaven, som ligger på første sal.

● Institutionen er netop blevet privat under Frie Børnehaver og Fritidshjem. Før var den selvejende med driftsoverenskomst med Køge Kommune. Ledelse, pædagoger og forældre mener, at de nu får større økonomisk råderum, der vil gøre det lettere at tiltrække flere børn, og dermed bliver der råd til en bedre normering og flere velkvalificerede pædagoger.