Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 09 Børn&Unge som e-paper
Ekspertgruppe om inklusion. Vi har brug for en ny tilgang
Inklusion i folkeskolen skal være inkluderende læringsmiljøer, anbefaler ekspertgruppe. BUPL efterlyser bedre muligheder for lærer- og pædagogsamarbejdet.
Af: Steffen Hagemann
Væk fra inklusion og over til inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for et grundlæggende skift i tilgangen til inklusion. Sådan konkluderer den ekspertgruppe, der over det ­seneste halve år har givet inklusionen i folkeskolen et eftersyn. 
Samtidig påpeger ekspertgruppen også, at der er behov for at gøre op med det inklusionsmål, som foreskriver, at 96 procent af alle børn i folkeskolen skal være inkluderet i normalundervisningen. Og det råd vil regeringen følge, siger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby. 
»For mig er det afgørende, at alle børn lærer og trives i skolen. Det må ikke reduceres til en målsætning om et bestemt antal eller en organisationsform. Derfor vil regeringen og jeg droppe målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal gå i en almindelig skole eller klasse. Vi skal have den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel i centrum for, hvordan vi driver skole,« siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse. 
BUPL-formand Elisa Bergmann glæder sig over anbefalingerne:
»Jeg hæfter mig især ved, at ekspertgruppen ser et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Der er kommet mange pædagoger over på skolerne efter skolereformen, og de har fået en langt større rolle i børnenes skoledag, men pædagoger og lærere arbejder ikke nok sammen om børnene. De arbejder til tider i skiftehold på grund af besparelser ude i kommunerne, og så får vi jo ikke gevinsten af det tværfaglige samarbejde,« siger hun.

Fokus på eleverne. Pædagog Rikke Smedegaard Hansen, der arbejder med inklusion på Birkhovedskolen i Nyborg, har siddet med i ekspertgruppen. Gruppen har været hele inklusionssystemet igennem, fortæller hun. 
»Fra mig som pædagog til lærerne som samarbejdspartnere ude i skolen, til skoleledere og hele vejen op til kommunalbestyrelse og minister har vi set på, hvordan vi kan gøre det bedre ude i praksis, og hvordan alle de andre led i kæden kan sørge for, at vi kan gøre det så godt som muligt,« siger hun. 
Hun fremhæver især to ting fra arbejdet.
»Jeg er rigtig glad for, at der er fokus på elevperspektivet, og fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer. Og der er kommet en øget respekt for pædagoger gennem de diskussioner, vi har haft. Det startede med, at det kun var lærerne, der blev nævnt, til at det er ’lærere og pædagoger’ hele vejen igennem, og nu taler vi om ligeværdighed mellem faggrupper. Det er ret opløftende,« siger Rikke Smedegaard Hansen.

Ekspertgruppen anbefaler
● Bedre sprog og begrebsbrug – væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever – og særligt for elever med særlige behov.
● Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev – og en større sikkerhed for, at elever med behov får støtte.
● Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer.
● Elevperspektivet skal være omdrejningspunktet.
● Bedre og mere synlig prioritering af indsatser og ressourcer.
● Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing og fore­byggelse.
● Bedre adgang til viden og hjælp.
● Styrket praksisnær kompetenceudvikling.
● Styrket forældreinddragelse.

Kilde: ’Afrapportering af inklusionseftersynet - Den samlede afrapportering’. Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, maj 2016.