Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Lydløs fløjten. Whistleblowerordninger kan dræbe kritik
Flere kommuner har fået en whistleblowerordning, som skal hjælpe ansatte ud med kritik. Men ordningerne kan virke stik imod hensigten, siger forsker. Ny betænkning fremhæver både fordele og ulemper.
Af: Trine Vinther Larsen
Fem danske kommuner har nu whistleblowerordninger, hvor medarbejderne populært sagt kan ’blæse i advarselsfløjten’, når de oplever kritisable eller ulovlige forhold på arbejdspladsen. I 2013 var antallet kun tre kommuner.
Endnu flere kommuner kan tænkes at følge trop, da ­
politikerne på Christiansborg lige nu barsler med en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Et udvalg bag betænkningen, som udkom i april og som er sendt i høring hen over sommeren, anbefaler, at ordningerne ikke påtvinges offentlige myndigheder og arbejdspladser ved lov. Men udvalget anbefaler samtidig, at arbejdsgivere og medarbejdere sammen overvejer, om en sådan ordning kan være hensigtsmæssig for deres arbejdsplads.
Overvejelsen er bestemt værd at gøre sig, mener arbejdslivsforsker fra Roskilde Universitet Erik Mygind du Plessis, der er kritisk over for ordningerne, som de fungerer i dag. I sin nye ph.d.-undersøgelse ’Magtens immunforsvar’ viser han, hvordan mange primært private virksomheder bruger ordningen som en ’kritikafmonterende mekanisme’, stik imod den oprindelige hensigt.
»Whistleblowing handler traditionelt om at gøre det muligt for de ansatte i en virksomhed at dele oplysninger om kritisable forhold med offentligheden, så problemerne kan komme frem i lyset og blive løst. Men paradoksalt nok bruger virksomhederne ofte ordningerne til at lægge låg på kritikken og holde deres viden internt i virksomheden. Fremfor at bidrage til de ansattes ytringsfrihed bliver ordningerne et redskab for ledelsen til at facilitere og tæmme kritik og undgå, at problematiske oplysninger bliver til skandaler i pressen. Ansatte kan blæse i fløjten, men lyden slipper ikke ud,« siger han.
De første whistleblowerordninger blev indført i USA i 2002 i kølvandet på skandalesagen om energiselskabet Enron, der havde svindlet med regnskaberne. I dag har over 400 danske virksomheder i den private sektor en whistleblowerordning. Sidste år blev ordningerne lovpligtige i finanssektoren.
Til efteråret ventes den nyvalgte justitsminister Søren Pind (V) at tage stilling til anbefalingerne i den betænkning, som forgængeren Mette Frederiksen (S) sendte i høring i april.

Skal bruges rigtigt. BUPL’s hovedorganisation FTF har siddet med i udvalget bag betænkningen. Medlem af BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljø, faglig sekretær Mette Aagaard Larsen, er glad for anbefalingen om ikke at påtvinge offentlige arbejdspladser whistleblowerordninger.
Hun er positiv over for, at ansatte gennem en whistleblowerordning trygt og anonymt kan anmelde alvorlige problemer på arbejdspladsen, men er også enig i Erik Mygind du Plessis’ kritik og bekymret for, om ordningerne bruges hæderligt.
»BUPL’s undersøgelser viser, at flere end hver tredje pædagog holder kritik tilbage af frygt for repressalier, så hvis anonymiteten i de her ordninger kan hjælpe medarbejderen til at turde fortælle om væsentlige problemstillinger, der bør handles på, kan ordningerne være en god ting. Men hvis resultatet bare er, at kommunen indkapsler kritikken, så bør vi være meget kritiske. Det vigtige er, at ordningerne bruges rigtigt,« siger Mette Aagaard Larsen.
Hun har hørt om en daginstitutionsleder, der havde etableret en ordning, hvor utilfredse ansatte kunne lægge en seddel med deres kritik i en postkasse.
»Når der skulle tages hånd om problemerne, læste lederen alle sedlerne højt for personalet og spørge, om nogen kunne genkende problemet. Det lukkede fuldstændigt dialogen, da ingen turde sige noget, og lederen konkluderede så, at der nok ikke var noget problem. Ordningerne skal udformes, så de sikrer, at henvendelser kan undersøges til bunds, og så de beskytter såvel indberetter som dem, der indberettes om. Vi har også hørt om eksempler, hvor medlemmer har oplevet det som chikane og anonyme angreb på deres person,« siger hun.

Fordele og ulemper. Til trods for, at udvalget bag den 500 sider lange betænkning om ytringsfrihed og whistleblowerordninger anbefaler at indføre ordningerne på flere offentlige arbejdspladser, så nævner de både fordele og alvorlige ulemper.
Blandt fordelene hedder det, at ordningerne kan øge de ansattes muligheder for at ytre sig, at de bidrager til demokratisk debat, og at de sikrer, at ansatte kan berette om fejl og problemer, som der kan rettes op på til gavn for borgerne. Blandt ulemperne nævnes, at en whistleblowerordning risikerer at opfordre til anonym kritik fremfor en åben dialog, og ordningen kan medføre et dårligt arbejdsklima, hvor de ansatte indberetter hinanden for små forseelser, eller at de frygter selv at blive hængt ud.
Også Erik Mygind du Plessis peger på, at whistleblowerordninger kan skabe en stikkerkultur.
»Nogle ordninger giver lige­frem incitament til, at man overvåger sine kolleger, da man i nogle tilfælde selv kan blive straffet, hvis man ved, at en kollega for eksempel tager af kassen, og man ikke anmelder det,« siger han.
I ph.d.en har han udarbejdet flere modeller som alter­nativer til de traditionelle whistle­blowerordninger. En af dem er at droppe ordningerne og i stedet sikre ansatte, der bruger deres ytringsfrihed, bedre juridisk beskyttelse og økonomisk kompensation, hvis de mister jobbet.
»Både i udlandet og herhjemme har vi set, hvor store økonomiske og menneskelige omkostninger, det kan have at bryde sin tavshedspligt og stå frem. Men havde kritikerne brugt en whistleblowerordning, havde offentligheden måske aldrig hørt om problemstillingerne. Man burde i Danmark overveje at se på, hvornår tavshedspligten kan tilsidesættes af hensyn til offentlighedens interesse,« siger Erik Mygind du Plessis.

Vidste du at
Begrebet ’whistleblowing’ refererer til de engelske ’bobbies’ (politibetjente), der blæser i fløjten, når de ser en lovovertrædelse.

Sådan fungerer ordningerne
● København, Frederiksberg, Gladsaxe, Roskilde og Randers Kommuner har i dag
en whistleblowerordning.
● Det svarer til, at 18 % af de kommunalt ansatte kan ’blæse i fløjten’.
● Alle ordningerne giver anmelderen mulighed for at være anonym. Typisk indgiver whistlebloweren sin anmeldelse via en særlig hjemmeside.
● Ordningerne bruges i varierende grad, og henvendelser kan for eksempel handle om: strafbare forhold, sundheds- eller sikkerhedsfarer, miljøsvineri, økonomisk kriminalitet og omsorgssvigt.