Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Giver koncepterne mening?
Titusindvis af pædagoger arbejder med pædagogiske koncepter. Christian Aabro, lektor i pædagogik, forsker i, hvad de mange pædagogiske koncepter betyder for den pædagogiske faglighed.
Af: Marie Bille
Hvad er det, I undersøger?
Vi undersøger, hvad koncepterne betyder for pædagogers faglighed. Styrker de fagligheden, ændrer de fagligheden, eller forstyrrer de fagligheden? Understøtter de en systematik, som giver højere status? Eller er det i virkeligheden endnu et krav, som stjæler tid og opmærksomhed fra kerneopgaven? Hvordan stiller pædagogerne sig i det her møde med en ny form for systematik, som typisk ruller ind som en kommunal dagsorden? En dagsorden, som typisk bæres af krav om målbarhed, systematik og registrering af børns fremskridt på den ene eller den anden måde. Gør det noget ved dømmekraften, metodefriheden og den enkelte pædagog? Alle de spørgsmål handler projektet om.

Hvorfor er det vigtigt?
Institutionerne er omgivet af en form for forvaltningsmæssig optimisme. Man har meget høje tanker om, hvad en daginstitution kan. Den skal kunne løse mange samfundsmæssigt opståede problemstillinger. Derfor må spørgsmålet være, om de her systemer rent faktisk kan være med til at løfte den opgave, eller om de i virkeligheden skaber mere stress eller frustration hos pædagogerne, fordi de nu skal implementere systemer, som de grundlæggende ikke er enige i. Derfor er det rigtig vigtigt at få pædagogernes stemme, for der er jo masser af stemmer på forvaltningssiden. Man kan bare tage til KL-konference, så er der masser af mennesker, der har oplæg om, hvordan vi skal sætte ind med tidlig indsats, og at vi står på en brændende platform – der er masser af folk i styringslaget, der taler om, hvor vigtigt det er. Men der er ingen, der spørger pædagogerne.

Hvordan skal I undersøge det?
Vi lader pædagogerne selv være eksperter. Vi går ud i praksis, og så interviewer vi en række pædagoger ude i institutionerne om de her ting. Vi bruger nogle metoder til det, mindmaps blandt andet, og vi filmer dem. Lige nu har vi vel besøgt 13 institutioner, så vi har 13 film, vi skal sidde og transskribere. Vi vil gerne have en 5-6 stykker mere, så jeg tror, vi lander et sted mellem 15 og 20 institutioner. Så skal vi analysere resultaterne for at se, om vi kan finde nogle spor, der viser, hvad de her koncepter gør.

Har I fundet nogen spor indtil videre?
Et spor er balancen omkring mening og meningsløshed, som går igen i næsten alle institutioner. Der, hvor konceptet giver mening, er, når det tilbyder et bredere eller mere dybdegående blik på barnet, som pædagogen kan tage udgangspunkt i eller direkte anvende i tilrettelæggelsen af praksis. Især når pædagogen oplever at kunne gøre det til sit eget. Pædagogerne forsøger som fagligt ansvarlige personer at få systemerne til at give mening i praksis. Men der er desværre tilfælde, hvor de må give op. Hvor konceptet er for fjernt, og hvor det slet ikke opleves som relevant, eller hvor det direkte går imod etableringen af en sammenhængende hverdag for børnene med fokus på trivsel og omsorg. Det kan for eksempel være, at koncepterne er etisk uforsvarlige, og at de bringer børn i en målesituation, som pædagogerne ikke kan stå ved. Eller at de måler ting, som pædagogerne godt ved, ikke stemmer med det generelle billede af barnet.

Om forskeren
Christian Aabro er cand.mag. og lektor i pædagogik ved professionshøjskolen UCC. Han har i de seneste år især interesseret sig for de udfordringer, dilemmaer og problemstillinger, der knytter sig til udviklingen af den pædagogiske profession. Christian Aabro har tidligere i år udgivet bogen ’Koncepter i pædagogisk arbejde’, der beskriver de vilkår, som skaber behov for et fælles koncept, og hvilke styrker og svagheder de forskellige pædagogiske koncepter har.