Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 11 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Stort potentiale i sundhedsplejesamarbejde
Tæt samarbejde om tidlig indsats mellem sundhedsplejersker og pædagoger er endnu et temmelig uopdyrket land. Men potentialet er stort, viser flere kommuners erfaringer.
Af: Trine Vinther Larsen
Åbent børnehus i Fredensborg
Samarbejdet har været med til at motivere tosprogede familier til at vælge daginstitution. Fire børn er blevet indskrevet i institution, og et barn, der førhen kom uregelmæssigt, kommer nu regelmæssigt.

Sådan lyder en af erfaringerne fra et partnerskabsprojekt i Fredensborg Kommune mellem pædagoger fra to børnehaver, to sundhedsplejersker i Kokkedal og en tosprogskonsulent om et styrket opsøgende arbejde i forhold til nydanske familier med behov for støtte.
Der blev tilført ekstra pædagogtimer til opsøgende hjemmebesøg inden institutionsstart og gennemført trekantssamtaler med forældre, pædagoger og sundhedsplejersker. Den sidste tirsdag i hver måned blev der holdt åbent hus i dagtilbuddene, hvor forældrene kunne møde pædagogerne og de to sundhedsplejersker. Sundhedsplejerskerne gjorde en særlig indsats for at motivere familierne ved for eksempel at køre forbi og hente dem på vejen eller på forhånd at aftale at møde familien til arrangementet.
Åbent hus-arrangementerne blev jævnligt besøgt og havde en netværksskabende funktion for såvel fagpersonerne som for de deltagende familier. Især fungerede det, når forældre, pædagoger og sundhedsplejersker havde fælles aktiviteter – eksempelvis bål på legepladsen, juleklip eller bagning. Også fællesspisning gjorde det mere overskueligt for mange at møde op.
Projektet forløb fra 2010-2013 og lukkede, da midlerne fra Integrationsministeriet løb ud.
Sammen om sundhed i Ishøj
Der kan skabes synergie i samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedspleje, når
man betræder nyt land sammen.

Det er en af konklusionerne fra et sundhedsprojekt i Ishøj Kommune, hvor både sundhedsplejersker og pædagoger fra fire børnehaver er blevet uddannet ICDP-sundhedsvejledere (ICDP står for Child Development Programme). Pædagogerne rekrutterede herefter forældre til ICDP-forældrekurser, som blev gennemført sammen med sundhedsplejersker.
Sundhed i projektet handlede ikke alene om vægt og ernæring, men også om generelle trivselsproblematikker som grænsesætning og barnets tilknytning. Forud for kurset filmede forældrene konkrete samspilssituationer hjemmefra, som fagpersonerne kunne vejlede om, og evalueringen viser synergieffekt i det faglige samarbejde: ’Vi har suppleret hinanden rigtig godt’, siger en pædagog, og ’Vi vil hurtigere kontakte hinanden til en svær eller forebyggende samtale’, siger en sundhedsplejerske.
En anden succes i projektet var såkaldte Afrika-ture, hvor sundhedsplejerske og pædagog sammen tog børnene på en udfordrende fantasisafari og undervejs screenede dem motorisk, socialt og i forhold til BMI (Body mass index).
Ifølge evalueringen vil fagpersonerne fortsætte Afrika-turene, deltagerfamilierne fik lidt bedre trivsel, og alle daginstitutioner får fast tilknyttede sundhedsplejersker.
Projektet er støttet af satspuljemidler og forløb fra 2011-2014 . Tilsvarende projekter er gennemført i Holbæk, Esbjerg og Kolding Kommuner.

Marte Meo succes i Billund
Mor fik større tro på egen formåen og voksede bogstavelig talt til en rankere holdning og stærkere tilknytning til barnet.

Det var én effekt af et Marte Meo-projekt i Billund Kommune, hvor sundhedsplejersker og pædagoger blev uddannet i Marte Meo-metoden til brug i samarbejdet om socialt udsatte familier.
I alt deltog 20 familier i et forløb, der bestod af to til otte hjemmeoptagelser af eksempelvis bleskift eller lege- og spisesituationer. Både sundhedsplejen, PPR og dagtilbuddet kunne rekruttere familierne, der lånte videoudstyret af kommunen.
Optagelserne fik familien med hjem, og en mor viste videooptagelserne af sit samspil med sit barn til sin egen mor, som nu kunne se, hvordan hendes datter faktisk godt kunne være en god mor. Mormoren havde hidtil ageret mor for barnebarnet og ofte underkendt datterens beslutninger, men da hun så filmen, blev hun selv klar over, at hun skulle overlade morrollen til sin datter. Datteren, der på baggrund af videomaterialet fik vejledning af både pædagoger og sundhedsplejersker udviklede i forløbet større selvværd og en bedre tilknytning til barnet.
Marte Meo som redskab blev i to daginstitutioner også afprøvet for at opkvalificere det tværfaglige samarbejde og sundhedsplejens konsulentfunktion i dagtilbuddet.
I hjemmene tilbyder Billund nu ’Sundhedspleje med billeder’ ved tomånedersbesøget.

Tidligere ind i Tingbjerg
Tidligere var der stort set ikke noget samarbejde. Det har været uvidenhed om, hvad vi (sundhedsplejersker, red.) kunne bruges til. Nu står alle vores navne også i børnenes stamkort.

Det er et af resultaterne fra Tingbjerg­projektet i København, som forløb fra januar 2013 til december 2014. Et andet resultat er, at øgede hjemmebesøg fra sundhedsplejen har reduceret antallet af ustabile hovedløft i Tingbjerg: ’Vi ser dem ikke mere’, lyder det i projektrapporten.
Og et aktivt samarbejde med fire daginstitutioner i området har bevirket, at flere udsatte, nydanske familier er blevet mere trygge ved at vælge daginstitution, hvilket muliggør tidlig indsats: ’Hvis barnet ikke kommer i vuggestue, så er der faktisk ingen, der ser barnet i 2-3 år, og så giver tidlige forebyggende indsatser jo ingen mening så skal pædagogerne i børnehaven jo først til at gå i gang’, siger en sundhedsplejerske.
Sundhedsplejerskerne har været kulturformidlere for dagtilbuddene og også gennemført tre-månederssamtaler med familierne og pædagogerne efter vuggestuestart, og de to faggrupper oplever hinanden som mere tilgængelige for hinanden.
Der er dog plads til forbedring: Det anbefales med forældrenes accept at overlevere vigtig viden om familien. Pædagoger havde intet fået at vide om en mors psykiske sygdom, og hun var meget utilregnelig under indkøringen af sit barn. Havde sundhedsplejen informeret om sygdommen, kunne pædagogerne have mødt moren med større omsorg.