Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 11 Børn&Unge som e-paper
TEMA: SKOLEREFORM. 6 skolespørgsmål til Antorini
Pædagogerne kan give mere. Hvis der ikke er et godt teamsamarbejde på skolen, er det svært for pædagogerne at bidrage, mener undervisningsminister Christine Antorini.
Af: Steffen Hagemann
Min karakter
»Jeg vil ikke give karakter nu, fordi det første år er et udviklingsår. Der er møgtravlt og udfordringer på skolerne, men der sker også så meget begejstrende godt pædagogisk arbejde. Hvis vi alle bakker op og understøtter den nye skole, så får vi den skole, der er intentionen, hvor børnene bliver dygtigere og trives.«
Christine Antorini, undervisningsminister (S)

Hvordan synes du, det første år med skolereformen er gået?
»Man er nået langt, når man tænker på, hvor stor reformen er. Mange ting er ændret på én gang. De kendte ting, der handler om undervisning, at eleverne skal have engelsk fra første klasse og mere musikundervisning, håndterer skolerne godt. De nye ting – understøttende undervisning, bevægelse, faglig fordybelse
og lektiehjælp – har man meget blandede erfaringer med. En af de ting, der tydeligt har gjort det svært, er at finde tiden til lærer-pædagog-samarbejdet.«

59 procent af pædagogerne synes, det går for langsomt med at få indført nye og varierede undervisningsformer. Hvordan kan der komme mere variation i undervisningen?
»Der er ikke noget at sige til, at pædagogerne siger, det går for langsomt. For hvis der er noget, pædagogerne har som en spidskompetence, er det at arbejde med leg og læring på varierede måder. Idéen med skolereformen er netop, at arbejdet med leg, læring og trivsel skal ind som en del af skoledagen. På de skoler, hvor man endnu ikke har fået lavet den gode løsning for et godt, tværfagligt teamsamarbejde, kan jeg godt forstå, det er svært for pædagogerne. De ved, at de vil kunne give meget mere til den varierede undervisning.«

Skolereformen lovede 45 minutters bevægelse hver dag. Det får børnene ikke, mener pædagogerne. Hvordan kommer børnene op på 45 minutter om dagen?
»Det er en af de ting, jeg vil rejse lokalt. Det er skoleledelsens ansvar, at børnene får, hvad der svarer til 45 minutters bevægelse om dagen. Men det forudsætter, at man er god til at trække pædagogerne ind, for de har metoderne og de pædagogiske redskaber til at gøre bevægelse til en del af skoledagen.«

Pædagogerne melder, at inklusionsopgaven er blevet sværere at løfte. Er opgaven blevet for stor?
»Vi har spurgt børnene i Inklusionspanelet* om inklusion. Samlet set er der enormt høj tilfredshed. Børnene synes, de både bliver fagligt og socialt udfordret på den positive måde, også de elever, der har brug for støtte. Men det interessante er, at lærere og pædagoger oplever, at det ikke fungerer godt nok. Det har noget med deres samarbejde at gøre. Vi ved, at noget af det mest effektive i inklusion er et lærer-pædagog-samarbejdet. De skal have mulighederne for et velfungerende teamsamarbejde.«

Fritidspædagogikken har det ikke godt, mener pædagogerne. Hvad er fritidspædagogikkens rolle?
»Nu har jeg aldrig syntes, der er en modsætning mellem leg og læring. Det er fremragende, at der også kommer mere leg ind i skolen. De klubber, der har skabt et tæt samarbejde med skolerne, får faktisk flere med, og de får fat i flere af de udfordrede børn ved at have et tæt samarbejde med skolen. Før reformen var der mange børn, der for hurtigt valgte klubberne fra. Her er der faktisk en mulighed for at fange flere børn, når man samarbejder.«

Hvordan bliver reformen bedre?
»Der er mange ting, der forhåbentlig falder mere på plads. Nu er man på forkant med skemalægningen. Der er landet en ny overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening, som også har betydning for pædagogernes virke. Vi vil også opleve problemer i år to, men jeg tror, det vil være i et meget mere roligt leje, hvor der er fokus på pædagogik, didaktik og på, at børnene bliver dygtigere.«

* Inklusionspanelet
Inklusionspanelet er et forskningsprojekt om inklusion af elever med særlige behov i almindelige klasser i folkeskolen. Det består blandt andet af et ’panel’ med godt 9.000 elever i 5. og 7. klasse fra i alt 430 skoleklasser. Projektet undersøger eleverne og deres klassekammeraters oplevelser af inklusion og er finansieret af Undervisningsministeriet.