Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 35
Pædagoguddannelsen: Reformkaos og dårlig økonomi
Færre søger ind, flere falder fra, økonomien er dårlig, og de studerende er mindre sammen med underviserne end tidligere. Diverse reformer får skylden. Men der er også lyspunkter som mere fokus på faglighed og anerkendelse af, at viden også skabes på grunduddannelserne.
Af: Mikkel Kamp
Frafaldet på pædagoguddannelsen ligger højt. Færre og færre søger ind på uddannelsen, og de studerende oplever, at hverdagen er kaotisk på grund af reformen af uddannelsen og de konstante fusioner og udvidelser. Og så er de studerende mindre sammen med underviserne end for fem år siden. Sådan er en del af virkeligheden på pædagoguddannelsen.
"Der hersker reformkaos, og det præger de studerendes hverdag. Det største problem er, at der er for få ressourcer. Hver gang der kommer en reform, koster det lærerkræfter. Det betyder, at der ikke er undervisning nok," siger Mette Larsen, der er faglig sekretær i de studerendes organisation PLS.

Sparet på grunduddannelserne. Det er blandt andet de nye professionshøjskoler, der tærer på kræfterne og ressourcerne. "Tankegangen bag professionshøjskolerne er god nok. Det er fedt med tværfagligheden for eksempel. Men så længe der ikke følger penge med, er det svært at se det positive perspektiv. Der bliver afsat midler, men de er aldrig til drift. Det er til udvikling og projekter, mens der bliver sparet på grunduddannelserne", siger Mette Larsen.
Også Lars Lynge Nielsen, ledende studierektor for pædagoguddannelsen i Odense, mener, at indførelsen af professionshøjskolerne kunne være grebet bedre an.

"Regeringen, som på mange måder har det private erhvervsliv som forbillede, har gjort noget, man aldrig ville gøre i det private. Den har gennemtrumfet store forandringer, som CVU'erne og senere professionshøjskolerne, uden at der er fulgt økonomi med. Det virker ganske enkelt uintelligent," siger han.

Lars Lynge Nielsen mener dog ikke, at professionshøjskolerne fjerner ressourcer fra pædagoguddannelsen.
"Organisationsmodellen er skabt til en situation, hvor der er det samme antal studerende eller flere end før. Men virkeligheden er, at antallet falder. Så økonomien ville have været værre, hvis ikke man havde lavet professionshøjskolerne," siger han.

Mindre undervisning, større frafald. De senere år har seminarierne ikke bare oplevet et mindre optag. Et stigende antal studerende stopper igen, uden at have gjort uddannelsen færdig. Den seneste undersøgelse viser, at hver femte dropper ud. Det forsøger seminarierne at undgå, selvom de studerende ikke skal blive på uddannelsen for enhver pris.

"Vi intensiverer vejledningen for folk, som ikke skal falde fra. Men verden er også fyldt med folk, som ikke skal være pædagoger. De skal gerne falde fra - og helst tidligt. Det er bedst for både den enkelte og for uddannelsen," siger Lars Lynge Nielsen.

Når de studerende, som godt kunne blive pædagoger, falder fra, skyldes det blandt andet, at de studerende er mindre sammen med underviserne end tidligere. Der findes endnu ikke præcise opgørelser over, hvor mange timer underviserne står foran de studerende, men både rektorer, undervisere og studerende er enige om, at det er blevet færre.
"Der er sket en reduktion i timetallet, hvis man sammenligner med for fem og ti år siden, men det er svært at gøre helt præcist op, fordi vi ikke længere kun har klasseundervisning, men også vejledning, forelæsninger og intensiv undervisning i små grupper," siger Erik Hygum, rektor på Jydsk Pædagog-Seminarium i Århus.

Det er et problem, når de studerende ikke jævnligt møder deres undervisere, mener Anders Hamming, formand for Dansk Magisterforenings sektor for forskning og videregående uddannelser og lektor på pædagoguddannelsen i Esbjerg.

"De studerende har i dele af studiet brug for at være en del sammen med underviserne. Specielt i begyndelsen af uddannelsen er det vigtigt, ellers kan det føre til frafald. Også på en del af linjefagene er det nødvendigt med undervisning. Man kan ikke bare sætte de studerende til at lave gruppearbejde i fag som musik og drama," siger han.

Anders Hamming afviser, at det høje frafald skyldes, at de studerende simpelthen er dårligere rustet til uddannelsen end tidligere.
"Nej, tværtimod er de faglige krav blevet skærpet. I mit arbejde i Esbjerg oplever jeg, at de studerende nu har forudsætningerne for at tage uddannelsen, selvom den er blevet mere akademisk," siger han.

Pædagoger er tænkende praktikere. I det hele taget er der flere opløftende tendenser, mener Anders Hamming.
"Der er kommet mere fokus på fagligheden, som det er lykkedes at styrke med den nye uddannelse. Og formår man at udnytte, at flere uddannelsesinstitutioner er under den samme hat, så er der synergieffekter. Vi arbejder sammen med undervisere fra lærer- og socialrådgiveruddannelsen. Det giver et bedre tværfagligt arbejde, især hvis de forskellige uddannelser som hos os, ligger i samme bygning" siger han.

Erik Hygum fra Århus mener, at pædagoguddannelsen er ved at finde sin faglige plads mellem det praktiske og det akademiske.
"Siden 2000 har der været en falden på halen over for universiteterne. Man har opfattet det som om, de kloge hoveder tænker fine tanker, der så siver nedad i systemet. De er hovederne - vi er hænderne. Nu anerkender man mere fornuftigt, at viden også skabes på de grundlæggende uddannelser og ude i institutionerne. Så vi skaber hverken små akademikere eller små praktikere, men tænkende praktikere," siger Erik Hygum.

Ikke en blindgyde. Peter Sabroe Seminariet og Jydsk Pædagog-Seminarium samarbejder om at afholde såkaldte masterclasses for studerende, der regner med, at de vil læse videre på et tidspunkt, efter de er færdige med pædagogstudiet.
"På den måde gør vi vores uddannelse mere attraktiv. Pædagoguddannelsen er ikke en blindgyde, men en praktisk anlagt vej til videre uddannelse. Det betyder, at folk, der måske ikke har så meget uddannelseskapital, kan begynde hos os og så måske læse videre senere," siger Erik Hygum, der forudser, at uddannelsen også bliver mere international.

"I løbet af et år eller to vil vi opleve en voldsom interesse fra udlandet. Vi samarbejder allerede med uddannelsesinstitutioner i Kina, og både de og andre, der ser, hvad vi laver, er meget interesserede og synes, det er rigtig godt. Det er meget opløftende," siger rektoren fra Jydsk Pædagog-Seminarium og tilføjer, at udenlandske studerende kan være med til at fylde nogle af de manglende studiepladser op.

Sådan fødes en profession
BUPL har formuleret 10 mål, der skal gøre pædagogfaget til en stærk, anerkendt profession. Målene diskuteres på generalforsamlingerne nu og vil være det store emne på BUPL's kongres den 20.-22. november. Derfor sætter Børn&Unge fokus på målene og udfordringerne i artikelserien 'Sådan fødes en profession'.
Læs mere på www.bupl.dk/pp
Bland dig i debatten på www.bupl.dk/debat
Læs alle artiklerne på www.boernogunge.dk


Troels Jensen, 23 år
Går på 3. semester på Peter Sabroe Seminariet i Århus

Hvad synes du om at gå her?
"Det er en rigtig god uddannelse. Man bliver sporet ind på at arbejde med mennesker og udvikler sig sammen med de andre. Vores studiemiljø er godt. Vi arbejder meget i grupper, og det er rart at diskutere med andre, der brænder for faget, ligesom jeg selv gør."
Har du timer nok sammen med underviserne?
"Den er svær. Undervisningen har høj kvalitet, og det fungerer ofte på den måde, at vi får et oplæg, hvor underviseren stiller nogle problemstillinger op, og så arbejder vi videre med dem på egen hånd. Det er den rigtige undervisning for mig."
Er nogen af dine medstuderende droppet ud?
"Ja, nogle stykker. De er begyndt på andre uddannelser. De fandt ud af, at pædagogstudiet ikke lige var dem."


Ane Neimann Pedersen, 24 år
Går på 4. semester på Peter Sabroe Seminariet i Århus

Hvad synes du om at gå her?
"Der er et godt miljø, og mennesker jeg er på bølgelængde med. Jeg udvikler mig, og uddannelsen er en god basis, hvis jeg vil andre ting. Jeg kommer nok til at arbejde som pædagog i nogle år, og så læser jeg videre. Det er rigtig vigtigt, at der er den mulighed."
Har du timer nok sammen med underviserne?
"Undervisningen er god, men nogle gange er der ikke tid nok til, at vi alle kan nå at blive undervist ordentligt. Der er dage, hvor vi kun har undervisning halvdelen af tiden, så vi står meget med det selv. Jeg ville gerne have flere undervisningstimer. Især her på 4. semester er der for meget studietid."
Er nogen af dine medstuderende droppet ud?
"Ja, de fandt ud af det ikke var dem og valgte en anden studieretning."


Patricia Hedegaard, 23 år
Går på 1. semester på Peter Sabroe Seminariet i Århus

Hvad synes du om at gå her?
"Jeg kan rigtig godt lide fællesskabet. Man kan ikke mærke forskel på dem, der går på 5. semester, og os der går på 1. Og så er det godt, at vi har studiegrupper, fordi vi lærer hinanden godt at kende. Hvis jeg skulle falde lidt bagud, ved jeg, at jeg har dem til at tage fat i mig."
Har du timer nok sammen med underviserne?
"Ja, det er passende."
Er nogen af dine medstuderende droppet ud?
"Der er enkelte. Jeg tror, de blev forskrækkede over starten på studiet. Vi fik lektier for fra første dag, så det har været hårdt at komme i gang - også for mig, fordi jeg ikke har studeret de seneste par år."


Gert Oluf Hansen
underviser blandt andet i pædagogik på Peter Sabroe Seminariet i Århus


Hvad har været de største forandringer de seneste år?
"Der er kommet flere eksaminer og mere kontrol. Samtidig er gruppeeksamen afskaffet, hvilket er at skyde sig selv i foden. Det er en uddannelse, der handler om mennesker, og de studerende bruger gruppearbejdet til at øve sig i at samarbejde. Det har betydet, at flere nu arbejder alene. Det er imod hele formålet med uddannelsen."
Hvilke fordele er der ved professionshøjskolerne?
"Når udviklingsafdelingen kommer til at køre, bliver der også bedre muligheder for forskning. Samtidig kan vi få et bedre internationalt miljø på uddannelsen, fordi udenlandske studerende kan tage flere forskellige uddannelser."