Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
Hver 10. pædagog mobbes: 'Du er så fed, at du bør booke to flysæder'
En kvindelig pædagog har fået anerkendt en arbejdsskade efter grov mobning. 1 ud af 10 pædagoger føler sig mobbet på arbejdet, viser nye tal. Der er brug for en bekendtgørelse for psykisk arbejdsmiljø, mener BUPL.
Af: Mikkel Prytz
Du er så fed, at du ikke kan gå op ad trappen.«
»Du burde booke to flysæder, når du skal ud at flyve«.
Bemærkninger som disse måtte en kvindelig pædagog i 40’erne høre på fra sin leder hver uge, mens hun var ansat i en fritidsinstitution i hovedstadsområdet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AE), før kendt som Arbejdsskadestyrelsen, har nu afgjort, at pædagogen var udsat for grov mobning. Hun har med BUPL’s hjælp fået 117.000 kroner i godtgørelse for varige mén af mobningen, der fandt sted fra 2005 til 2014.
Dermed er pædagogen en af mange pædagoger, der oplever mobning på arbejdet. Ifølge nye tal fra FTF har 1 ud af 10 pædagoger følt sig mobbet i løbet af det seneste år. Det skal der gøres noget ved, siger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.
»Når der er mobning i institutionen, kommer pædagoger til at gå i et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og det ender også med at blive et dårligt pædagogisk miljø for børnene, for de kan godt se, når de voksne har det skidt,« siger han.

Alles ansvar. Ifølge Lars Søgaard Jensen kan ansvaret for mobning ikke placeres et enkelt sted på arbejdspladsen.
»Når man konstaterer mobning, er det alles ansvar, at det stopper. Den enkelte pædagog bør inddrage arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen, og lederen har et særligt ansvar for at skride til handling. Det vil i mange tilfælde sige at få hjælp udefra, for ofte er det gået så skævt på arbejdspladsen, at man ikke kan løse situationen selv,« siger han og placerer samtidig et politisk ansvar:
»Mobning hører jo under det psykiske arbejdsmiljø, som i modsætning til det fysiske er meget lidt undersøgt og reguleret. Der er brug for en bekendtgørelse for det psykiske arbejdsmiljø, så vi i højere grad får anerkendt arbejdsskader på dette område. Så længe der ikke er klare regler for, hvad man kan og ikke kan, er det svært at køre de her sager,« slår Lars Søgaard Jensen fast.

Sjældne sager. Selvom næsten hver 10. pædagog ifølge de nye tal føler sig mobbet, er det sjældent, at der kommer en arbejdsskadesag ud af det. Og der er endnu længere imellem, at systemet anerkender skader efter mobning.
I 2016 blev 14 sager om mobning af pædagoger afsluttet. Ikke én eneste af dem endte med, at pædagogen fik anerkendt mobningen som en arbejdsskade. Den aktuelle sag, hvor den kvindelige pædagog blev mobbet af sin leder, er altså på flere måder et særsyn.
»Det er godt, at der bliver kørt sager som den her, for det er vigtigt at statuere et eksempel. Der er grænser for, hvordan man kan behandle hinanden, og vi bliver nødt til at have respekt for alle mennesker på vores arbejdspladser,« siger Lars Søgaard Jensen.

Flere vidner. Da den kvindelige pædagog fik anerkendt den årelange mobning som en arbejdsskade, var det blandt andet på baggrund af vidneudsagn fra flere tidligere kolleger.
De har bekræftet, hvordan lederen er kommet med nedværdigende og krænkende bemærkninger mod hende, har ignoreret hende og bagtalt hende, når hun ikke var til stede. Organisationspsykolog Per Hulstrøm har stor erfaring med pædagoger, der er blevet mobbet. Faktisk har han netop haft en mobberamt pædagog til samtale, da Børn&Unge kontakter ham for at spørge til, hvorfor hver 10. pædagog er ramt.
»Der kan være mange grunde til, at man bliver mobbet. Specifikt for pædagoger handler det ofte om sammensætningen i personalegruppen. Jeg hører ofte om ældre, erfarne medarbejdere, der kan komme til at gruppere sig mod de yngre pædagoger,« siger han.
»I mange institutioner er der klyngeledelse, og derfor er lederen ofte meget fraværende. Det betyder, at pædagoger arbejder med børn i små grupper af medarbejdere uden ledelse, og så kan der nemmere opstå situationer med mobning,« fortsætter Per Hulstrøm.
»Samtidig er pædagoger meget rummelige i deres forhold til tilværelsen, fordi de arbejder med andre menneskers udvikling, og det kan udmønte sig i, at deres egne grænser overskrides. Og der kan gå lang tid, før de opdager det,« tilføjer han. Den kvindelige pædagog venter fortsat på at få afgjort en sag om erstatningsansvar mod sin tidligere arbejdsplads. Både hun og arbejdspladsen har skrevet under på en fratrædelsesaftale, som betyder, at parterne ikke må tale om mobbesagen i offentligheden. Det har derfor ikke været muligt for Børn&Unge at interviewe pædagogen eller hendes tidligere leder.

Sådan kommer I mobning til livs

Hvis I vil stoppe mobning, kræver det handling fra både arbejdspladsen og
den enkelte medarbejder.

Det kan arbejdspladsen gøre
● Det er vigtigt, at arbejdspladsen får opbygget en feedback-kultur, så det er naturligt at sige til og fra. Evt. gennem løbende møder om arbejdskulturen, debataftener om trivslen eller ved at danne makkernetværk.
● Ledelsesudvikling er væsentlig. Ledere skal kende tegn på mobning og mistrivsel.
● Se indad i organisationen: Hvis medarbejdere ikke trives, hvad er der så galt på arbejdspladsen?

Det kan medarbejderne gøre
● Sig det højt, hvis du føler dig mobbet. I første omgang evt. til en god bekendt, som kan støtte dig i at gå til din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.
● Sig fra første gang, du oplever en situation, der ikke føles
god eller rimelig.
● Se indad. Mange mobbeofre har oplevet noget lignende i andre sammenhænge. Hvorfor sker det her for netop dig? Her kan det være vigtigt at få hjælp hos en fagperson.

Kilde: Organisationspsykolog Per Hulstrøm

Her kan du få hjælp

Hvis du har problemer med mobning eller det psykiske arbejdsmiljø, kan du altid kontakte din lokale BUPL-fagforening for at få hjælp. Find den via bupl.dk
Du kan også ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning og seksuel chikane: tlf. 7022 1280, mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14.