Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 05
Stor forskel i timetal
Der er markant forskel på timetallet for landets pædagogstuderende. De studerende, der har flest timer, får dobbelt så mange som medstuderende på andre pædagogseminarer i landet. Det viser en ny undersøgelse.
Af: Signe Strandby Nielsen
Efter tre et halvt års studier på en af landets pædagoguddannelser, kan man kalde sig uddannet pædagog. Men selv om titlen er den samme, er der stor forskel på, hvor mange timer man har siddet i et klasselokale og modtaget undervisning, alt efter hvor man har taget sin uddannelse.
En ny undersøgelse viser nemlig, at pædagogstuderende på ét uddannelsessted får 16 lektioner om ugen i gennemsnit, mens de andre steder kun får otte lektioner. BUPL, De Pædagogstuderendes Landsorganisation (PLS), Socialpædagogerne og Dansk Magisterforening har lavet undersøgelsen, der omfatter seks uddannelsessteder, som alle får det samme beløb pr. studerende til undervisning. Alligevel får de studerende ikke det samme antal undervisningstimer.
Det er urimeligt, mener Kathrine Bødker Tegllund, faglig sekretær i PLS.
"Vi synes, det er dybt problematisk, at forskellene er så store. Især fordi undervisningen er så vital for det udbytte, vi får af pædagoguddannelsen. Det er her, at viden bliver bragt i spil, og her, at vi lærer at analysere og argumentere. Vi er helt uforstående over for, at der kan være så store forskelle på at uddanne sig de forskellige steder," siger hun.
Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL med ansvar for uddannelses- og forskningspolitik, mener, at undersøgelsen rejser nogle vigtige spørgsmål.
"Selvfølgelig kan man ikke forvente, at der er det samme forbrug af timer, men at der er så stor forskel, må da give stof til eftertanke. Vi vil spørge endnu mere ind til, hvilke prioriteringer professionshøjskolerne har taget, fordi vores interesse er, at så mange ressourcer som muligt bliver brugt på undervisning," siger han.

Undrer sig. Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Professionshøjskolen UCC, erkender, at antallet af undervisningslektioner er lavt på nogle uddannelser.
"Nogle er åbenbart så pressede på deres
økonomi, at de giver et lavt timetal. Det kan vi i hvert fald se i undersøgelsen. Det er noget, der lyder af meget, meget få timer," siger han.
Laust Joen Jakobsen kan ikke give et klart svar på, hvad forskellene i antallet af undervisnings­lektioner skyldes. Han understreger, at professionshøjskolerne er selvejende institutioner med hver deres bestyrelse, der prioriterer de ressourcer, de har til rådighed. Rektorkollegiet har derfor ikke et samlet overblik over uddannelsernes økonomiske beslutninger.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er gået ind i sagen, da der ifølge ministeren er nogle tal fra professionshøjskolerne, der vækker 'en vis forundring'.
"Jeg har helt konkret bedt professionshøjskolerne om at redegøre for, at en tilsyneladende mindre del går til undervisningsaktiviteten ud af de samlede ressourcer. Forudsætningen for, at vi kan løse den udfordring, vi står over for, er, at vi ved, hvad der er situationen ude på de enkelte professionshøjskoler," siger hun.

Arbejdstid og elevantal. Undervisningsministeren mener, at ændringer af lærernes arbejdstidsregler kan være en måde at få løst problemet på med det lave antal undervisningstimer. Hun lægger op til, at professionshøjskolerne ser på de lokale arbejdstidsregler, så de sikrer sig, at mest muligt af lærernes arbejdstid bruges på undervisning.
"Vores foreløbige vurdering viser, at 45 minutters undervisning kan udløse mellem 75 og 175 minutters forberedelsestid. Der er altså meget stor forskel på de aftaler, man har," siger Tina Nedergaard.
Ministeren vil gerne understøtte de enkelte professionshøjskoler, så de kan få gjort op med de arbejdstidsregler, der betyder, at man får for lidt undervisning for lærernes løn.
Mens ministeren peger i retning af arbejds­tidsreglerne, mener rektorformand Laust Joen Jakobsen, at antallet af studerende på seminarierne kan spille en rolle for den ulige fordeling af undervisningstimer.
Han forklarer, at undervisning til et hold på syv studerende er dyrere end at undervise et hold med 27 elever, hvilket betyder, at uddannelsessteder med et lavt antal studerende udbyder færre lektioner.
Allan Bauman tror ikke, at ministeren og rektorformandens bud giver den fulde forklaring på den store forskel i timetallet. Han erkender, at en række forhold, såsom arbejdstidsregler og uddannelsesstedernes forskellige geografiske placering og elevtal, kan forklare en del af problemet. Men der er ifølge Allan Bauman også nogle mere overordnede faktorer i spil.
"Der må være nogle mere overordnede økonomiske dispositioner, der gør, at der er så store forskelle. De kan ikke være begrundet i mindre faktorer som arbejdstidsforskelle og geografiske forhold," siger han.

Alt for lavt tilskud. Laust Joen Jakobsen peger på, at taxametertilskuddet til pædagoguddannelsen er 'latterlig lavt'.
"Det er helt uforståeligt, at Danmarks største videregående uddannelse, som pædagog­uddannelsen er, er så lavt på taxametret sammenlignet med andre uddannelser," siger han.
Det er Allan Bauman helt enig i, men han pointerer, at de knappe midler gør det endnu vigtigere, at professionshøjskolerne træffer de rigtige beslutninger på de studerendes vegne.
"Vi ved jo, at ressourcerne til professionshøjskolerne er nedadgående. Hvis der er færre ressourcer samlet set, og der samtidig er store forskelle på, hvordan ressourcerne bliver brugt på de forskellige uddannelsessteder, så kan de studerende på de uddannelsessteder, hvor der er mindst undervisning, blive ramt dobbelt," mener Allan Bauman.

Ikke dårlig uddannelse. Laust Joen Jakobsen frygter ikke, at den store forskel i timetal betyder, at nogle pædagoger bliver dårligere uddannet end andre.
"Vi har jo et system, hvor man bliver prøvet ved uddannelses udgang. Alle skal skrive en bacheloropgave og gennemgå det samme for at komme ud som pædagog. Det er jo ikke sådan, at man kan komme ud og få lov til at blive pædagog, hvis ikke man lever op til de krav, der stilles," siger han.
Allan Bauman påpeger også, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem det antal undervisningstimer, man modtager som studerende, og hvor god en pædagog man bliver i den anden ende.
Kathrine Bødker Tegllund fra PLS frygter heller ikke, at forskellene i timetallene vil resul­tere i et A- og et B-hold af pædagogstuderende, men hun er nervøs for, at det lave timeantal begunstiger nogle studerende frem for andre.
"Der er nogle studerende, der er rigtig gode til at kapere et selvstudium, men pædagog­uddannelsen skal ikke være et selvstudium. Man kan risikere, at pædagoguddannelsen favoriserer de pædagogstuderende, der kan arbejde som selvstuderende, og sådan skal det ikke være. Uddannelsen skal sikre, at alle bliver verdens bedste pædagoger," mener hun.

Variation og få timer
Undersøgelsen fra BUPL, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Magisterforening viser:

• Antallet af de pædagogstuderendes undervisningstimer varierer meget. På et uddannelsessted får de gennemsnitligt otte lektioner om ugen, mens de andre steder får 16.
• De pædagogstuderende får i gennemsnit 11 lektioner om ugen, hvilket svarer til 22 procent af en arbejdsuge.

Organisationerne bag undersøgelsen anbefaler:
• At antallet af undervisningstimer øges.
• At det gennemsnitlige antal af undervisningstimer offentliggøres.
• At omfanget af vejledningstimer bliver tydeligere.
• At nedskæringerne på uddannelserne standes, og at der investeres i en bedre pædagoguddannelse.

Pædagoguddannelsen i tal
• Pædagoguddannelsen er den største videregående uddannelse i Danmark med cirka 4000 studerende hvert år.
• Pædagoguddannelsen er den af de store professionsuddannelser, der får færrest penge pr. studerende.
• I 2010 fik pædagoguddannelserne 140.000 kroner pr. færdiguddannet pædagog.
• Til sammenligning fik lærer- og sygeplejerskeuddannelsen 240.000 kroner og socialrådgiveruddannelsen 155.000 kroner i taxametertilskud per færdiguddannet.


Pædagoguddannelsen får følgegruppe
Undervisningsminister Tina Nedergaard har nedsat en følgegruppe, som skal sikre en stærk og tidssvarende pædagoguddannelse. Hun siger, at pædagoguddannelsen er vigtigere end nogensinde, fordi der er så mange forventninger til, hvad man skal kunne klare som pædagog.
"Der er læreplaner og de mange intelligenser, og man skal kunne håndtere børn, der har mange forskellige kompetencer. Vi har hele det specialpædagogiske område, hvor der mere end nogensinde før er akut behov for, at der kommer meget dygtige pædagoger ud i vores institutioner," siger ministeren.
De otte eksperter er personligt udpeget af undervisningsministeren og skal blandt andet rådgive ministeren om struktur, indhold, adgangskrav, forsøg med uddannelsen, sammenhæng med andre uddannelser og internationalisering af uddannelsen.
Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, er en af eksperterne i følgegruppen. Han siger, at BUPL vil sætte fokus på alt det, man var med til at forandre, da uddannelsen sidst blev lavet om i 2007, altså en slags evaluering af, hvordan det er gået.
"Det er et rigtigt godt initiativ, som kan være med til, at vi får rejst nogle af de uddannelsespolitiske problemstillinger, som vi ved ligger og venter. Fra BUPL's side vil vi gerne tage fat på at kigge på længden af uddannelsen. Og så vil vi gerne have fokus på at få genskabt en balance i uddannelsen, så den både har et højt akademisk niveau, men samtidig en bedre praktisk del, for pædagoger skal jo i høj grad kunne handle sammen med børnene. Det er også altid vores underliggende dagsorden at få gjort noget ved det, at pædagoguddannelsen er en af de billigste, for hvorfor skal det være sådan. Og så er der jo den lønnede praktik. Så der er nok at tage fat på," siger han.
Formand for følgegruppen er Klaus Majgaard, formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Desuden er der i følgegruppen Anders Refslund Hamming, formand for censorformandskabet for pædagoguddannelsen, Peter Møller Petersen, uddannelseschef på professionshøjskolen VIA UC, Lis Madsen, uddannelsesleder på VIA Uc, Peter Østergaard Andersen, lektor ved Københavns Universitet, Grethe Andersen, skoleleder på Vester Mariendal Skole, Marie Sonne, 1. næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund.