Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 06
Efteruddannelse; Hvad skal vi med Habermas?
Alle pædagoger i Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner er blevet tvunget på efteruddannelse. Ikke alle har kunnet se meningen med det, men de fleste pædagoger, fagforeningen, undervisere og konsulenter er enige om, at samme efteruddannelse for alle pædagoger er den rigtige vej
Af: Vibeke Bye Jensen
Samtlige pædagoger i en kommune tvunget på den samme efteruddannelse. Det lyder måske både som utopi og noget meget væmmeligt. Men det er det ikke. I de daværende kommuner Fredensborg-Humlebæk og Karlebo (er nu slået sammen til Fredensborg Kommune. red.) blev man enige om, at det var bedst for den faglige udvikling, hvis alle pædagoger tog et modul på diplomuddannelsen i pædagogisk arbejde over et semester i stedet for et kursus. Og alle lige fra pædagoger til fagforening, pædagogiske konsulenter og undervisere er begejstrede for, at det har kunnet lade sig gøre. Der har været brokkerier over at forløbet er for presset og for svært - og også over, at man tvinger folk på efteruddannelse. Samt at vilkårene for vikardækningen ikke har været ens i de to kommuner.
Bodil Ravn var på det andet hold i efteråret 2005, og hun mener, at det er godt, at alle får lidt nyt i rygsækken.
"Vi har både fået konkret pædagogisk/psykologisk viden, men vi har jo også været rundt om nogle filosoffer, hvor man har tænkt "Hold da op, hvad skal vi med Habermas?" Men det er sjovt at have stiftet bekendtskab med det, for når man snakker med børn og forældre, så kan man se, at der er vinkler, som uddannelsen har åbnet ens øjne for, men som man bare ikke har tænkt på før," siger hun.
Det var faglig konsulent i BUPL Nordsjælland, Steen Tilsted og pædagogisk konsulent i Fredensborg-Humlebæk, Birgit Alstrup, der fik ideen til efteruddannelsen for flere år siden. Steen Tilsted husker tydeligt, at mange medlemmer var utilfredse med, at de blev tvunget på efteruddannelse, men siger, at BUPL til hver en tid vil anbefale pædagoger i andre kommuner at tage imod et så godt efteruddannelsestilbud.
"Vi har jo i flere år forsøgt at få kommunerne til at lave noget efter- og videreuddannelse, som er mere systematisk end bare et kursus i ny og næ. Så det er flere års "frø-smidning" og benarbejde, som er lykkedes. Vi har stået fast på, at det var en god ide med sådan en efteruddannelse for alle, fordi vilkårene var rimelige og fordelene er åbenlyse. Fidusen ved at lave en fælles uddannelse for alle pædagoger er jo, at man får et fællesskab og en samlet viden, som er en stor værdi i sig selv. Det er med til at give et pædagogisk løft, når alle kommer af sted og får de samme input," siger han.

Øjenåbner for de fleste. Marie Wendt har færdiggjort sin efteruddannelse lige før jul sidste år. Hun har aldrig forstået, at nogle kolleger har brokket sig så meget over, at de skulle efteruddannes.
"Jeg har syntes, at det var en god ide lige fra begyndelsen, og jeg har brændt meget for det. Mange mente, at man ikke skulle tvinge voksne mennesker til noget, men det er jo et godt og positivt initiativ, så jeg har været så meget på, at jeg faktisk er rykket to hold op. Jeg synes, at det har været stort," siger hun.
Også Charlotte Gjessing, som var på det første hold, der kom på efteruddannelse, har været meget tilfreds med at skulle studere igen.
"Jeg synes, at det har været forfriskende, at man for en gangs skyld har tænkt stort. På vores område er det ofte sådan, at man bruger laveste fællesnævner og discount-udgaver. Her har man tænkt noget, som koster penge, som der er visioner i og fundet dygtige undervisere, der ligger over det niveau, som vi plejer at blive præsenteret for. Og det har været inspirerende," siger hun.
Pædagogisk konsulent i det daværende Karlebo, Solveig Ryed mener, at der er gjort meget for at hjælpe dem, der har haft det sværest. Og samtidig har man villet sende et klart signal.
"Signalet er, at i det her fag, som er så spændende og vigtigt, bliver man altså ved med at uddanne sig og er nødt til at tage det på sig, at man hele tiden skal dygtiggøre sig. Pædagogerne har jo været en faggruppe, som har været udsultet rent efteruddannelsesmæssigt, så det her var bare en chance for at få en virkelig god og brugbar efteruddannelse," siger hun.
Annette Daugaard Bentzen, adjunkt på CVU København & Nordsjælland og ansvarlig for efteruddannelsen mener, at de studerende, der møder op med en modstand mod tvangen, også har været præget af modstand mod den læring, de skulle tilegne sig.
"Og så er der andre, som det har været en sådan øjenåbner for, at de næsten ikke kan få armene ned. Så man må sige, at der er to poler. Dem, der på forhånd tænker mest på tvangen og fokuserer på, at kommunen ikke skal bestemme over dem, og det er også nogle af dem, der ikke går til eksamen," siger hun.

Nærværende studier. Ønsket fra de to kommuner har været at have fokus på de pædagogiske læreplaner. Derfor har underviserne Annette Daugaard Bentzen og Ole Henriksen fra CVU København & Nordsjælland skræddersyet studiet specielt til denne efteruddannelse, dog med udgangspunkt i et af modulerne på den diplomuddannelse i pædagogisk arbejde, som man kan tage over flere semestre på CVU. Overskriften på forløbet i de nordsjællandske kommuner har været "Dannelse, etik og læring", fordi vurderingen var, at det var det mest relevante i forhold til kommunernes ønske om at opkvalificere pædagogerne i forhold til arbejdet med læreplanerne.
"Hele dannelsesaspektet er jo kommet mere og mere op, og selv om vi fra begyndelsen har haft læreplanerne til at puste os i nakken - og vi er jo ikke alle sammen lige begejstrede for dem - så rækker selve dannelsesaspektet langt ud over det. Det handler fundamentalt om pædagogernes forestillinger om, hvor de skal hen med børnene," siger Ole Henriksen.
Annette Daugaard Bentzen mener, at det, der kan lade sig gøre på et lokalt funderet studie til forskel fra det, der foregår på CVU, er, at eksemplerne og diskussionerne kan blive nærværende i forhold til den hverdag, pædagogerne er i.
"Det er min pointe, at de skal forstå teorier, men også, at de skal forstå, hvad vi skal bruge dem til. Så i det øjeblik jeg kan sætte nogle eksempler fra praksis på, kan der dannes billeder, og så kan man meget nemmere forstå det," siger hun.
Ole Henriksen mener, at det kan være et generelt problem for specielt pædagoger at skulle sætte sig ind i teorier og læse en masse bøger.
"Pædagoger er i et fag, hvor der i den grad er handletrang, og når de så pludselig får at vide, at de skal sidde på en stol og skal fordybe sig, og de bliver præsenteret for forskellige synsvinkler på deres arbejde, så er det to forskellige verdener og to forskellige måder at skulle forholde sig på, der mødes. Det skift er hårdt, og det ved vi godt. På den anden side, skal man udvikle pædagogikken, så må man skaffe sig huller til at reflektere i højere grad end tidligere," siger han.
"Og det er jo netop den refleksion, som det er vores mål at få ind i deres bevidsthed, at gøre dem til kritiske, analyserende, refleksive pædagoger. Men de er nødt til at have noget teoretisk fundering for at kunne lave den refleksion. De skal kunne have et kritisk blik på det, de læser: "Er det nu en god ide at indføre Reggio Emilia-pædagogik eller Howard Gardner?" At man ikke bare ukritisk følger en eller anden strøm," supplerer Annette Daugaard Bentzen.
"Vi vil gerne præsentere dem for nogle teorier, men de skal jo ikke ende som det, nogle har kaldt "teoripissere". Der er en fare for, at nogle af dem bliver for teoriforelskede. Teorier er jo bare nogle forskellige briller at se virkeligheden med, og teorier står sin prøve i, om den kan relatere til praksis. Det her er ikke et universitetsstudie, der laver akademikere, det er et studie med det formål at udvikle reflekterende praktikere," siger Ole Henriksen.

Ikke bare pædagog, men go'. I en evaluering baseret på spørgeskemaer til alle pædagoger og på interview med nogle af dem, der havde været på efteruddannelse, viste det sig alt for tidligt at spore ændringer i praksis på baggrund af pædagogernes nye viden. Evalueringen blev da også allerede lavet, da tredje hold var midt i deres forløb. Charlotte Gjessing, pædagog, der var af sted på det første hold, mener, at hun kan se ændringer, om ikke andet så hos hende selv.

"Jeg tør at kaste flere bolde op i luften uden at vide, om jeg får grebet dem alle sammen, og jeg bliver ikke stresset af det. Det er vigtigt, at man kan møde de krav, der kommer udefra, med en faglighed, man kan stå inde for. Fordi mit sprog er blevet højnet, tør jeg at gå ind i diskussioner med forældrene, jeg er ikke mere så konfliktsky eller føler mig ramt personligt," siger hun.
Marie Wendt tænker på efteruddannelsen som en mulighed for at blive opdateret.
"Ikke bare på viden, men også på dokumentation og hvorfor man skal gøre det. At man bliver klar over, hvor man kan søge viden, at man tør åbne posen med den nye viden og bruge den til noget.
Og at man tør tro på, at vi er kvalificerede og kan byde på noget, som forældre og børn kan bruge, det er også en erfaring, man får med sig fra det her kursus," siger hun.
Charlotte Gjessing mener, at det giver følelsen af, at man ikke bare er pædagog, men go'.
Ole Henriksen mener, at man ikke kan forvente, at der sker de store ændringer fra den ene dag til den anden, ændringer tager tid.
"Og så er der jo sammenstødet med den grå, beskidte hverdag. Der er jo vilkår i daginstitutionerne, som i den grad betyder, at man ikke bare kan realisere alt det, man gerne vil. Den handletvang, der er forbundet med pædagogarbejdet, betyder også, at nok kan man snakke om at gøre noget på en bestemt måde, men det er ikke sikkert, at man får sin handlinger rettet ind efter det, der sker her og nu. Der er ikke så meget tid til at tænke over, hvorfor man gør, som man gør i dagligdagen," siger han.
Birgit Alstrup, pædagogisk konsulent mener, at den uddannelse, pædagogerne har fået, indtil videre er et personligt anliggende.
"Men nogle synes, at de kan begynde at mærke en ændring i institutionerne. Og vi tror så på, at når alle har været igennem, så er den der. Bare det, at de har fået den udfordring, at de har skullet diskutere deres læringssyn og læringsbegrebet, har flyttet noget. Også at de har skullet formulere sig skriftligt om det og give eksempler på, hvordan de så vil arbejde med det og dokumentere det, har sat en masse i gang. Det handler om at kunne sætte ord på sin faglighed, for det giver en faglig stolthed. Og når jeg hører, hvad de kan sige nu, så tror jeg, at jeg er nået til 98 procent på skalaen over, hvor tilfreds jeg er med det her forløb," siger hun.



Fakta om efteruddannelsen

De to kommuner er nu slået sammen til Fredensborg Kommune, og efteruddannelsen, der begyndte i 2005, fortsætter til juni 2008. På det tidspunkt har syv hold med hver 30 pædagoger været igennem den samme efteruddannelse. Undervisningen foregår hver tirsdag og er på 39 timer i løbet af det cirka halve år, studiet varer. Der er afsat 100 timer til hver studerende, så der er tid til at læse og lave den afsluttende
skriftlige opgave.
CVU København & Nordsjælland står for undervisning og tilrettelæggelse, og det koster hver kommune cirka 65.000 kroner per semester for 15 pædagoger. Derudover har kommunerne købt grundbøger, bærbare computere og fået lavet lydbøger til de pædagoger, som har haft det svært med lige pludselig at skulle læse fagbøger på et højt niveau.