Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 14 Børn&Unge i pdf-version
GUIDE: Sådan finder du arbejdsglæden
Også pædagoger kan opleve dage med minimal lyst til at gå på arbejde. Det er naturligt, at du ikke altid er oplagt, men hvis sengen lokker mere end jobbet hver eneste morgen, er din arbejdsglæde væk. Læs her, hvad du kan gøre for at blive arbejdsglad igen.
Af: Henrik Stanek
En fair løn, en dygtig leder, gode kolleger og en tilpas bemanding lægger bunden til et godt arbejdsmiljø. Men du har også selv indflydelse på, hvordan arbejdsglæden skal være i din institution.
»Vi påvirker både vores egen og kollegernes arbejdsglæde hver eneste dag gennem de ting, vi gør og siger. Følelser smitter, så hvis du altid er sur og bitter, bliver dine kolleger også i dårligt humør. Omvendt gør du dem glade ved selv at være det,« siger Alexander Kjerulf fra kursus- og foredragsvirksomheden Arbejdsglæde Nu.
Som forfatter til tre bøger om arbejdsglæde mener han, det er særligt vigtigt for pædagoger at være i godt humør.
»Glade medarbejdere har større indlevelsesevne, så pædagoger, der er glade for deres job, gør en positiv forskel for institutionens børn og unge. Derfor er arbejdsglæde det bedste sted at investere. Det har større effekt end efteruddannelse, selvom det også er vigtigt.«
Flere undersøgelser viser, at høj arbejdsglæde fører til lavere sygefravær, mindre udskiftning af personale, højere produktivitet og højere kvalitet i opgaverne. Grundlæggende handler det om, at man kan se, at man gør en forskel og har et godt forhold til sine kolleger.
»I den traditionelle forståelse skal du arbejde hårdt for at få succes, og når det lykkes, bliver du glad. Men det vender den anden vej rundt: Når du er glad for dit job, bliver du både mere kreativ og produktiv, du får flere idéer, og du hjælper i højere grad dine kolleger. De svarer igen med at hjælpe dig, fordi de godt kan lide dig,« siger Alexander Kjerulf.

Relationer og resultater gør dig glad
Derfor består arbejdsglæde af:
Relationer: Hvis du har et godt forhold til dine kolleger, din nærmeste leder og til de børn og unge, du arbejder med, er der større sandsynlighed for, at du holder af dit job. Det giver arbejdsglæde, når man ved, at andre er glade for, at man er til stede.
Resultater: Hvis du føler, at du gør gavn, stiger arbejdsglæden yderligere. Derfor skal du kunne se, at du gør en forskel, og du skal anerkendes for dine resultater. Ros giver arbejdsglæde, især når det kommer fra lederen.

Arbejdsglæde giver dig livsglæde
Du bruger en stor del af din vågne tid på jobbet, så det er vigtigt, at du er glad for din arbejdsplads. Men arbejdsglæde spiller ikke kun en rolle, mens du er på arbejde. Forskning viser, at arbejdsglæde fører til livsglæde. Du tager med andre ord glæden ved dit arbejde med hjem.
Det er ikke den eneste fordel. Arbejdsglæde sikrer dig også et bedre helbred, for uden arbejdsglæde er der større risiko for, at du bliver syg. På samme måde kommer du hurtigere over negative oplevelser.
Dertil kommer, at en stor del af din identitet ligger i jobbet, så hvis du ikke har det godt med dit arbejde, kan det føre til en identitetskrise.

7 TRIN til at få glæden tilbage
Hvis du er kørt sur i det på jobbet, er det på tide at gøre noget ved det. Her er en række simple værktøjer, du kan gribe til her og nu:
1. Er jeg det rigtige sted: Overvej, om det blot er i en periode, at du har det skidt med at gå på arbejde, eller om det bunder i, at institutionen ikke er det rigtige sted for dig. Hvis du hælder til det sidste, så led efter et andet arbejde.
2. Påvirk stemningen: Hvis du beslutter dig for at blive, så påvirk stemningen. Overvej først, hvordan du taler til dine kolleger: Brokker du dig dagen lang over for lidt tid og forkælede unger? Eller husker du at rose kollegerne, når de gør noget godt? Din tilgang og dit humør smitter af på dine omgivelser.
3. Den lille forskel: Husk at sige glad godmorgen med øjenkontakt til kollegerne. Det er med til at skabe de gode relationer mellem dig og dine kolleger, hvilket gør, at du bliver glad for dit job.
4. Uventet venlighed: Overrask en kollega. Tag en kop kaffe med til hende, selvom hun ikke har bedt om det. Stil en skål slik frem på næste møde. Tag en lille gave med, når kollegaen har fødselsdag. Du vil føle glæde ved at gøre andre glade, og de husker det i lang tid bagefter.
5. Ros dig selv: Giv dig selv et klap på skulderen, når du gør noget godt: I dag har jeg hjulpet Frederik til at lege med nogle drenge, han gerne vil være sammen med. På den måde fortæller du dig selv, at din indsats betyder noget – at din rolle ikke er meningsløs.
6. Tre gode oplevelse: Lige inden du går hjem, bruger du to minutter på at skrive en liste med tre oplevelser, som har gjort dig glad i løbet af dagen. Det kan være et konstruktivt møde, en god snak med en kollega eller ros fra lederen. Hvis du gør det hver dag i 14 dage, er du målbart gladere i de næste tre måneder.
7. Fejr jeres sejre: Når vi begår fejl, sætter vi straks fokus på, hvad der gik galt, så det ikke sker igen. Men vi kan lære lige så meget af alt det, der lykkes. Så tag initiativ til, at I på jeres møder altid taler om, hvad der er gået godt siden sidst og hvorfor. Det skaber arbejdsglæde, når I kan se, at I gør en forskel, og når I bliver anerkendt for at nå jeres mål.

Den gode leder gør forskellen
Pædagogerne går glade hjem, hvis lederen sørger for, at der er en god stemning på institutionen, at konflikter bliver løst, og at alle taler sammen på en ordentlig måde. Det opnår lederen gennem relationer og resultater.
Relationer: Lederen skal vide, hvad den enkelte pædagog står for, hvilke ambitioner hun har, og hvad hendes behov er. Ulla skal ikke nødvendigvis ledes på samme måde som Hanne. Det tager lederen højde for ved at kende pædagogerne som mennesker. Derfor skal lederen skabe relationer til dem.
Resultater: Lederen får pædagogerne til at skabe resultater ved at sikre, at de har de rigtige kompetencer, at arbejdsopgaverne er fordelt hensigtsmæssigt og ved at rose dem for at nå deres mål. Som alle andre leverer glade pædagoger et bedre stykke arbejde.

De 4 største dræbere
1. Dårlig ledelse: En dårlig leder er en katastrofe for arbejdsglæden. Det er lederen, som ikke lytter til sine pædagoger, ikke interesserer sig for dem, ikke kan prioritere arbejdet optimalt, eller som fokuserer mere på sin egen karriere end på pædagogernes trivsel.
2. Konstant travlhed: Der er intet i vejen med at have travlt. Problemet opstår, hvis man har så travlt, at man aldrig føler, at man gør sit arbejde godt nok.
3. Brok fra kollegerne: Brok kan være en måde at gøre opmærksom på, at noget trænger til at blive ændret. Men evig brok og utilfredshed skaber fjendebilleder og skader arbejdsglæden hos både brokkehoved og kolleger. Følelser smitter, og negative følelser smitter kraftigere end positive.
4. Meningsløse forandringer: Hvis man oplever, at det ene forandringsprojekt dårligt er færdigt, før det næste begynder, går det ud over arbejdsglæden. Værst er det, når medarbejderne ikke forstår, hvad der skal ske, og hvad det skal føre til.

Krisen sænker arbejdsglæden
Arbejdsglæden i Danmark er blandt de højeste i verden, selvom den er faldet, siden krisen satte ind. Det viser en rapport fra analyseinstituttet Ennova, som hvert år tager tempera­turen på arbejdsglæden i 28 lande verden rundt.
På en skala med 100 som det højeste er Danmark faldet fra 72 til 70 point. Det skyldes først og fremmest, at mange ikke føler sig så trygge i ansættelsen som før krisen. Det gælder ikke mindst offentligt ansatte, som har måttet vinke farvel til en nærmest hævdvunden tryghed. Dertil kommer, at det ikke er så let at finde et nyt job, hvis man skulle blive fyret. Når faldet kun er på to point, skyldes det, at danske med­arbejdere oplever, at de har indflydelse på arbejdet og mulighed for at tage beslutninger, og det trækker arbejdsglæden op.

Kilde til denne guide: Alexander Kjerulf, uddannet cand. scient. i datateknologi, stifter af kursus- og foredragsvirksomheden Arbejdsglæde Nu og forfatter til bøgerne 'Happy Hour fra 8 til16', 'Arbejdsglæde på 6 uger' og 'Hurra, der er krise' samt arbejdsglaedenu.dk og dk.ennova.com