Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 13
Leder: I krig er sandheden det første offer
Man kan ikke føre krig mod terror. Krig er terror.
Af: Lis Pedersen - medlem af forretningsudvalget
Så skete det: USA's krig mod Irak. En krig, der militært støttes af et meget snævert flertal i det danske folketing, og som møder stor modstand i den danske befolkning. Og som FN's sikkerhedsråd heller ikke gik ind for.
Spørgsmålet for mig er: Hvorfor vil USA denne krig? De siger, det er for at stoppe terrorismen i verden. De siger, det er for at fjerne Saddam Hussein og skabe et demokrati i Irak. De siger, det er for at sikre, at
Irak ikke angriber andre lande med masseødelæggelsesvåben.
Men hvad med de andre lande, der har masseødelæggelsesvåben - heriblandt USA?

De fleste er vel enige i, at Saddam Hussein bør fjernes, og at der skal indføres demokrati. De fleste er vel også enige i, at terrorismen skal stoppes. De fleste er sikkert også enige i, at man skal forhindre lande i at angribe andre med masseødelæggelsesvåben eller med våben i det hele taget.
Så hvorfor denne krig? USA er verdens største og mest moderne militære magt, og de angriber Irak, der er i gang med at ødelægge deres våben under hele verdens bevågenhed. Er der måske helt andre dagsordener? F.eks. at USA har store interesser i at få kontrol over olien i Irak for at bryde OPEC-landenes magt?
Hvad der er sandheden, er det svært at få hold på. I krig er sandheden som bekendt det første offer. Og for mig at se kan krig aldrig være et svar. Man kan ikke føre krig mod terror. Krig er terror. I alle krige bliver uskyldige børn og voksne ofre, og mange kommer til at betale med livet.

I Danmark opdrager vi børn til at løse konflikter fredeligt. Vi støtter udvikling af sociale kompetencer, og vi lægger vægt på, at børnene helt fra de er små vænner sig til at agere i fællesskaber, hvor slagsmål og andre slående argumenter ikke er acceptabel omgangsform. For der er - altid - andre måder. Det er grundlæggende i pædagogikken i daginstitutioner og klubber, og mange steder er der nu også konfliktløsning på skemaet i skolerne.

Selve krigen er forhåbentlig snart slut, men så kommer den svære opgave for verdenssamfundet at få et Irak, der har lidt under mange års boykot, og som nu er hærget af krigen, til at fungere igen. Det vil tage år at opbygge et land, der har lidt i en årrække, og hvor infrastrukturen, sundheds- og uddannelsesområdet m.m. ikke fungerer.
Med verdens brændpunkter, Tjetjenien, Israel, Serbien o.a. på nethinden og med en bekymring for fremtiden, vil jeg her opfordre til, at vi alle arbejder for fred, demokrati, menneskerettigheder og ikke mindst en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer.
For jeg er enig med Hardy Hansen, når han siger: "Fagbevægelsen må gå forrest i kampen for en fredelig verden, for hvad skal vi med de vundne arbejdskampe, hvis vi taber kampen for freden."