Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 19 Børn&Unge i pdf-version
Pædagogik. Mere fokus på trivsel, tak
Pædagoger skal sætte ord på, hvad det gode ­barneliv er, og hvordan de kan hjælpe børn til at trives bedst muligt, siger forsker Anette Boye Koch.
Af: Tanja Lærke Larsen
Pædagoger bør stille skarpt på trivsel og aktivt tale om, hvad der giver børnene en god og glædesfyldt hverdag. Og trivselsagenter et er rigtig godt initiativ.
Det mener Anette Boye Koch, lektor på Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College. Hun har ikke tidligere stiftet bekendtskab med begrebet trivselsagenter på børneområdet. Men hun ser masser af potentiale i idéen om at lade udvalgte pædagoger arbejde målrettet med børnenes trivsel.
»Det er vigtigt at få børns trivsel på dagsordenen. Og det får man netop, når man forholder sig til, hvad trivsel er, og når man holder trivselsmøder. På den måde kan man blive bevidst i personalegruppen om, at trivsel er et vigtigt fokuspunkt,« siger Anette Boye Koch, som netop nu forsker i, hvad pædagoger betyder for børns trivsel.

Tal om det positive. Ifølge den trivselsglade forsker er det vigtigt, at pædagoger aktivt taler om, hvad god trivsel er. På den måde sætter pædagogerne ord på, hvordan de er med til at skabe trivsel i den daglige praksis, og dermed får de etableret mål for, hvor de vil hen. »Når man spørger til trivsel, så kommer der tit rapporteringer om mistrivsel på bordet. Det er meget nemmere at se og sætte ord på børn, der mistrives. Men det er vigtigt at være bedre til at beskrive den positive trivsel, når den er til stede. På den måde får pædagogerne en fælles forståelse af, hvad trivsel er, og hvordan de kan arbejde for trivsel,« siger Anette Boye Koch.

Børneperspektivet. En vigtig brik i arbejdet for bedre trivsel er at tage børnenes egne perspektiver med. Børnene selv ved mest om deres trivsel. Og derfor er det super relevant, at pædagoger og trivselsagenter ikke kun observerer ­børnene ud fra deres egne idéer om, hvad der er god trivsel, men at de lader børnene indgå i ­dialogen om, hvordan de har det, og hvad der gør dem glade i hverdagen.
»Vi skal passe på, at vi ikke udelukkende kommer til at observere og snakke om trivsel ud fra et voksenperspektiv. Trivsel handler ikke om, hvordan vi gerne vil have, at børn skal opføre sig for at passe ind i vores institutioner. Derfor er det vigtigt at snakke med børnene selv og få dem til at komme med bud på, hvad der skal til, for at de trives,« mener forskeren. Desuden er det vigtigt at tale med det enkelte barn, hvis man bedre vil kunne forstå, hvad der gør ham eller hende glad i hverdagen.
Trivsel er nemlig en subjektiv ting. Hvad der er trivsel for det ene barn er ikke nødvendigvis trivsel for et andet. »Det er meget svært at opstille objektive mål for, hvornår børn trives. Det ene barn kan have enormt behov for faste rammer og strukturer, mens det andet barn kan have det godt med selv at kunne vælge, hvad det skal foretage sig i løbet af en dag,« siger Anette Boye Koch.